| |
Bevaringsforeningen Gedser Remise - "En fantastisk oplevelse"
Rå Jernbanenostalgi og Frivilligt Arbejde
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet og fotograferet
af: Thomas Hauerslev |
Dato:
13.09.2020 |
Glade
gæster i august 2020. Pia
Storm Kampmann og Johannes Houmann ved siden af Lyngby – Nærum Jernbane's Sm
13. Pia Kampmann var begejstret for at gense skinnebussen, der var af samme
type som hun selv kørte med som barn i '50erne.
hauerslev.com's udsendte er taget til Gedser for besøge Bevaringsforeningen
Gedser Remise for at følge op på
historien fra 2017. Jeg var meget begejstret for Gedser Remise og det "smukke
forfald", der har præget stedet fra mit første besøg i 1986,
2005 og helt frem til
indvielsen af "Tårnet" i 2017. En rå og brutal jernbanenostalgisk oplevelse,
med en duft af tog, tjære og træværk overalt. Spor af rust i håndvasken.
Remisedøre, der har set bedre tider. Ukrudt og græs, der trænger til at
blive trimmet. Autentisk og fotogent på samme tid. Skødesløs rå elegance.
Her er det de udstillede genstande, væggene og miljøet, der formidler
jernbanehistorie på en meget fin måde.
Det er nye tider i Gedser, og der er sket meget de seneste år, og jeg glæder
mig til at se mit ynglingslokomotiv MY og den imponerende E maskine, der nu
udstillet i Gedser Remise.
Jeg har
sat flere af de frivillige i stævne for at høre historien om foreningens arbejde, og skal snakke med Formand
Finn Rasmussen, Driftbestyrer
Leif Flensted og Kasserer
Peter W Rasmussen. Tre medlemmer,
der har sat tid af til at tale om drift og arbejdet
ved museet, og genopbygningen af godstogslokomotivet DSB H 783.
Gedser Remise har tiltrukket mange nye gæster siden Godsbanegårdens kommandpost "Tårnet" blev flyttet
til Gedser i september 2016.
Denne formiddag er der også pænt mange mennesker. Unge som ældre, børn og
voksne, der går rundt blandt de udstillede lokomotiver og vogne. Danske og tyske gæster kommer for at se på tog. Museet har nærmest
allerede slået sin
egen publikumsrekord fra 2019 på denne sommerdag får vi at vide af Finn
Rasmussen:
"Vi gået fra et besøgstal på 1700 gæster på et
helt år til lige knapt 10.000. Sidste år var det 9400. Under Corona krisen var vi 2000
gæster bagefter, men det har vi allerede indhentet, så nu er vi 500 foran. Vi
har ca 200 mennesker om dagen."
-, og Leif Flensted,
Sikkerhedsansvarlig/Driftsbestyrer tilføjer om trækplasteret "Det Gule Palæ":
"Gæsterne er meget begejstret for det.
"Vi skal ud og se Det Gule
Palæ" siger de. Det er dét, der trækker. Nordisk Film er også meget begejstrede, og
de
gav også penge til indretningen deroppe. De have en indretningsarkitekt til
genopbygningen, så interiøret kom til at passe med filmen."
Museet har også meget andet at vise frem.
Bevaringsforeningen Gedser Remise råder over en unik samling af
lokomotiver og vogne, der vises frem for en beskeden billetpris på 50
kroner.
Gæsterne kan også godt lide at komme på museet.
Pia
Storm Kampmann, der kommer fra Århus, kalder Gedser Remise "En fantastisk oplevelse".
Hvad er det, der er spændende ved et museum som dette?
Jeg ved ikke om de unge mennesker
vil syntes det, men for mig er det jo mit gamle liv. Altså min barndom
ikke? Jeg er vokset op i Århus, og vi havde familie på Lolland. Jeg er
fra 1948, så det har været omkring 1955/56. Dengang tog det en hel dag
at komme fra Århus til Lolland [med tog og bus]. Først kom vi til Fredericia, og så
skiftede vi tog til Odense. Der hentede min faster os på stationen, og
vi fik en madpakke med en halv banan og et stykke med æbleflæsk. Så
skulle vi med toget til Svendborg. Så gik vi ned på havnen og sejlede
med færgen til Rudkøbing, og så med skinnebus, og senere med bus over
Langeland. Så skulle vi med færgen fra Spodsbjerg til Nakskov, og så med
en skinnebus, der kørte os til Svinsbjerg, hvor min fætter hentede os.
Vores bagage var sendt som fragtgods så vi ikke skulle bære det. Vi var
fremme klokken halv syv om aftenen. Med sådan en skinnebus der!
Hvordan har du opdaget dette museum?
Jeg har aldrig været her før, men
fordi vi skulle på en Lollandtur og hen og se hvor min familie
havde boet, da jeg var barn [havnede vi her]. Vi overnattede på Ny Kirstineberg Gods' Bed &
Breakfast oppe ved Nykøbing, og værten sagde, at vi skulle tage herned
og se det. Det gjorde vi så, og det har været en fantastisk oplevelse at
se Gedser Remise. Remisen og Det Gule Palæ var sjovt at se, men det var
også den måde vi blev mødt på af personalet, som jo har viet livet til
tog.
|
Læs
mere her:
Gedser Remise:
• Finn Rasmussen
• Leif Flensted
• Peter W Rasmussen,
Genopbygning af DSB H 783
Gallerier:
• Gedser Remise, 1. august 2020
• Gedser Remise, 5. august 2020
• Gedser Remise og Gedser Færge, 2005
PDF: Om Bevaringsforeningen Gedser Remise
Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat
Interview og Artikler
|
I mere end 60 år var Gedser en stor og betydningsfuld jernbane- og
færgehavn med mange DSB ansatte og deres familier. Sådan er det ikke mere. Der kører ikke
længere tog til Gedser. Banen er nedlagt, og bruges kun lejlighedsvis til museumskørsel.
DSB lukkede remisen for rigtigt mange år siden, og lod den forfalde, for
endeligt at lukke den i 1986. Gamle lokomotiver og S-togsvogne blev
henstillet i remisen, imens de ventede på bedre museumsmuligheder.
En kreds af borgere stiftede Bevaringsforeningen Gedser Remise i 1987, og har siden kæmpet for at forhindre, at remisen blev revet ned. I stedet
ville de holde den
gamle DSB remise åben for publikum, med det formål at åbne et trafikmuseum,
der skulle give et billede af Gedser's storhedstid som porten til Europa.
I 1998 købte Bevaringsforeningen remisen af DSB for én krone. Bevaringsforeningen vedligeholder bygningen og har sat den istand i sådan en
grad, at der idag er adgang til en række historiske
lokomotiver og vogne på alle 12 spor som remisen dækker over.
Bevaringsforeningen består af ca 120 medlemmer, hvor en lille gruppe er
aktive med at holde materiel og bygninger ved lige, arrangere kørsel på
museumsstrækningen, og udvikle stedet, så det er attraktivt for gæster i
alle aldre og af alle køn.
Gedser Remise er et af få private "open-air" jernbanemuseer i Danmark, og
i dette forår, har de gjort sig bemærket med tre nyanskaffelser til remisen:
Et eksemplar af DSB's herlige MY lokomotiver nummer 1104, DSB's E 987 og en bureauvogn
af DSB's
Litra P (50 86 00-83 812-4).
Publikum bydes velkommen af Dannebrosflag, der
indikerer, at museet er åbent. Hegnet omkring indgangen viser information om
Bevaringsforeningen i billeder og plancher og eventuelt dagens køreplan. Ca 50 meter lige frem i den sydlige ende af remisen
findes billetkontoret. På vejen til billetkontoret passerer man den markante 19 meter høje
vandtårnsbygning og flere picnickborde. Man kan se, at det er en gammel
bygning med de buede småsprossede vinduer og røde mursten. Bygningen oser
måske ikke ligefrem af kul og damp længere, men man kan se, at der stadig
arbejdes på bygningerne. Gamle jernrør og reparationer af murværket og taget vidner om
en bygning med en lang historie bag sig. Man fornemmer, at hér har der været masser af aktivitet med kul
og aske, mennesker og maskiner for mange år siden. Idag gror græsset
fredeligt frem.
Indgangen er "indrammet" af to plakatskabe, der fortæller historien i tekst
og billeder om Det Gule Palæ, der er kendt fra Nordisk Film's "Olsen
Banden på Sporet" (1975), samt om dagens (eventuelle) kørsler på
museumsstrækningen. Når man træder ind af den grønne dør, modtages man af et
træbeklædt billetkontor med taleluge. Over glaspartiet hænger et klassisk
DSB emalie stationsskilt fra "Gedesby". Under talelugen flere hængeskilte
fra "Schweiz Express" og "Skandinavien-Paris-Express". I
billetkontoret kan man også købe postkort, DVD film om jernbaner og andet
jernebanemerchandise. Pga Corona virus, er der maksimalt adgang for 100
menneker af gangen. Vi står pænt i kø og holder afstand.
Når billetten er købt, passerer man et lille lokale med flere hængeskilte hvor der
står "Genova-Express" og "Bologna Express".
Eksotiske udenlandske destinationer fra
dengang DSB kunne køre dig direkte til Italien. De
første lokaler er dekoreret med den slags skilte og småting fra jernbanes tid. Skilte,
lygter, signallamper, plakater og andre dimser. Man kan læne hovedet tilbage,
og kikke op på den gigantiske vandbeholder, og glæde sig over endnu flere
skilte, sporskiftelygter og slutsignaler. Så er tonen sat, og vi skal ud og
rejse ad nostalgiens togspor.
|
|
Ensemble af Jernbanekøretøjer
|
|
Finn, formand
for foreningen, der tog imod os i billetkontoret, guider os ud i remisen
for at finde Leif, der er min kontaktperson. Leif starter besøget, med at
introducere og fortælle os om
Bevaringsforeningens historie. På vejen møder vi også Peter, der
arbejder med at sætte DSB's damplokomotiv H 783 i stand, så den kan komme i drift igen.
Peter og Finn skal vi snakke med senere.
• Gå til
Finn Rasmussen, Bevaringsforeningen Gedser Remise
• Gå til
Leif Flensted, Bevaringsforeningen Gedser Remise
• Gå til
Peter W Rasmussen, Genopbygning af DSB H 783
I 2020
har Bevaringsforeningen tilføjet to af de mest populære lokomotiver,
der har kørt på danske skinner. Det opdager man, når man er færdig med at
kikke på skilte, og træder ind i den første del af remisehallen. Dér
står der et eksemplar af
dieselklassikeren Litra "MY". Kendt og elsket af mange i næsten 70 år. MY 1104 kom til Danmark i
1954 som en del af den allerførste levering på ialt 59 maskiner af den
type. MY lokomotivet har jo en tiltrækningskraft som et
sjældent billede af Hammerhøj, så det lokomotiv skal man bare se og
røre ved.
Der er ikke mange af den type maskiner udstillet idag, så det er helt unikt,
at Gedser Remise kan vise den frem. MY 1104 er i privateje, og udlånt til
Gedser Remise. Leif Flensted,
Sikkerhedsansvarlig/Driftsbestyrer fortæller hvordan det er kommet istand:
"Jeg
vidste godt, at der stod noget derover (E + MY). Jeg var i Tønder for at kikke, og
kom
i kontakt med ejeren. Han kunne jo godt se, at det
ville være godt at få det under tag, og det lykkedes endelig at få en aftale igennem. Det er hans maskiner, og vi skal have et møde med ham om hvad
hans planer er, og hvordan og hvorledes vi skal klare det her. Lige nu er de udstillingsgenstande under tag."
Da DSB introducerede de dieselelektriske
MY lokomotiver blev de samtidigt et ikon for Banen mange år frem i tiden.
MY
lokomotivet er et lokomotiv med et futuristisk og strømlinet design i '50er
stil med bløde kurver, brun farve, gult vingehjul, bogstaver og en hvid
fartstribe i hele lokomotivets længde.
Det strømlinede Art Deco udtryk havde sine rødder helt tilbage sidst i
'30ernes USA, hvor General Motor's første lokomotiv af samme slags - i
skinnende rustfrit stål - så dagens lys. MY lokomotivet gav et indtryk af
fart, glamour og luxus. Expresstogene kunne transportere passagererne fra
hovedstaden til alle egne af Danmark både billigere og hurtigere end tidligere.
MY'eren har stadig en nærmest mytologisk status
blandt baby-boomers i almindelighed, og blandt togfans i særdeleshed.
Hvorend MY kommer frem på de danske skinner både tilbedes og beundres
maskinen den dag idag for det fremragende design og den driftsikre motor.
Det sidste MY lokomotiv i DSB's tjeneste kørte i 2001, men mange lokomotiver
kører stadig rundt for private operatører, og kan stadig ses (og høres) på
danske skinner.
MY 1104 i Gedser Remise er ganske særlig på flere måder. Da
maskinen stadig var i drift, var den kendt for at have en meget rå og brutal motorlyd. MY
1104 var den eneste tilbageværende maskine UDEN støjdæmpning, så den
larmede extra meget - til glæde for nogen, og lidt mindre for andre. Man
kunne nemt høre at maskinen var på vej 6-7 kilometer væk, når vinden blæste
i den rigtige retning. Sød "musik" i ørene når der blev lukket op for den
store 16-cyl motor. 1104 er fra første levering på fire maskiner og sammen med
søstermaskinen MY 1101 på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, er de to maskiner de sidste af
"urmaskinerne". MY 1102, og MY 1103 er for længst hugget op.
Den anden nyanskaffelse er den prægtige E maskine nummer 987.
Damplokomotivet blev bygget så sent som i
1947, og taget ud af drift allerede i 1970 efter mindre end 25 års tjeneste
i DSB. Maskinen er lige som MY 1104 i privateje, og har i mange år stået
udendørs i Funder (1989) ved Silkeborg og senest i
Tønder Remise. I marts 2020 blev den
flyttet til Gedser Remise for at komme indendørs. Transporten af E 987 var nærmest en national begivenhed, med TV
transmission og nyhedsindslag på landsdækkende TV. E maskinen er også helt særlig.
Med den koniske næse, og tre drivhjul, der
er næsten to meter i diameter. En tender, der minder om et badekar, og den
aflange skorsten med røde og hvid striber. Det er et STORT og elegant lokomotiv, der
aftvinger respekt i kraft af dimensionerne. Næsten 130 ton lokomotiv bygget
til godstog og expresstog.
• Gå til Galleri: Besøg i Bevaringsforeningen
Gedser Remise, 1. august 2020
• Gå til Galleri Besøg i Bevaringsforeningen
Gedser Remise, 5. august 2020
• Gå til Et
kik indenfor hos Bevaringsforeningen Gedser Remise, 2017 |
|
E
maskinen fra 1947. Bygget i Danmark, baseret på en svensk model fra omkring
1914. Foto Thomas Hauerslev
Et danskproduceret damplokomotiv af den størrelse er et nationalt klenodie på linie med Guldhornene, som kan vække
stærke jernbanefølelser hos
mange mennesker. Vi skal passe godt på de gamle maskiner - det er dansk kultur-
og industrihistorie. Maskiner af den slags fylder derimod meget og kræver
meget plads. "Parkeringsafgiften" er anseelig, og det kan være fristende at
skrotte den slags lokomotivdinosauere en gang imellem. Når der er udsigt
til at skrotte den slags maskiner, kan det give betydelige dønninger blandt togentusiaster.
"Man kan da ikke skrotte disse gamle lokomotiver!" Der er ikke mange eksemplarer tilbage af dette
lokomotiv, så nu har publikum chancen for at røre ved en autentisk E maskine i Gedser
Remise.
Gedser Remise er ikke kun hovedattraktioner som f.eks. E og MY. Under remisen's tag kan publikum
også nyde en broget buket af forskellige rullende køretøjer.
I spor 1 og 2, arbejder en gruppe håndværkere på at samle det eneste
tilbageværende damplokomotiv af typen Litra H. Et 4-koblet godstogslokomotiv
bygget i Danmark af Frichs fabrikken i Århus. Maskinen blev overflødig en
gang i '60erne, og stod i mange år udendørs som mindesmærke ved
Centralværkstedet i København. Nu er det adskilt i flere dele: tender,
keddel, undervogn osv. For det utrænede øje, er det svært at se, at delene,
der er fordelt på to spor, nogensinde skal blive til et lokomotiv igen.
Maskinen er i forholdsvis god stand, da den ikke har kørt særligt meget.
Mindre en 25 år kørte den for DSB. Peter W. Rasmussen der leder arbejdet, er ikke i tvivl. Han forskrer os, at
der skal nok kommer
røg, vand og damp ud af maskinen igen.
"Vi skal være færdige i 2027, så der er
et par år at løbe på. Det første man kan sige, er at vi skal lige have
de her hjul tilbage, og så skal vi finde nogle sponsorer, da det kommer
til at koste nogle penge. Budgettet alt i alt ligger i størrelsesordenen
1 million kroner."
• Gå til
Peter W Rasmussen, Genopbygning af DSB H 783
• Gå til DSB
Dampmaskiner
Remisen er bygget/udvidet i tre omgange, og derfor er remisen også delt op i
noget der ligner tre
afdelinger. To spor længst mod vest bruges af H maskinegruppen, MY
lokomotivet står på et af de to nabospor adskilt af en muret væg. De næste otte
spor breder sig ligeligt i et stort fælles remiserum. Gedser Remise er en klassisk rundremise
- og en af Danmarks ældste,
bygget i mursten og med trætag. De store remiseporte er også af træ, og taget
bæres også af træbumme. I mange år var tagkontruktionen forfaldet så meget,
at vandet trængte ind mange steder. Det er heldigvis stoppet, og tager er
fornyet næsten overalt, så det er tæt igen.
Udstilling af rullende materiel primo august 2020:
Spor 1 Værkstedsspor for H 783 gruppen Spor 2 Værkstedsspor for H 783 gruppen Spor 3 Nærum Jernbane's "Gris", Sm 13 fra Nordsjællands Veterantog Spor 4 Klassisk brunmalet DSB
MY 1104 (1954) Spor 5 Nymalet grøn Bombardier "Bertha" (ex DSB) Ardelt traktor 128 (1958) + DSB designmalet MH
406 (1965) Spor 6 D 857 (1909) Spor 7 "forældreløs" motorboogie, personvogn Spor 8 Banverket trolje + Schöma DDS SS 3519 + DSB Hs 368 "Gamle Gunger"
(1883) Spor 9 Trolje + dræsine + åben personvogn Spor 10 DSB
E 987 (1947) Spor 11 NSB Bm91 03 Spor 12 Skagensbanen M1
• Gå til
PDF: Om Bevaringsforeningen Gedser Remise
Der er også et par personvogne udstillet, samt to motorvogne. Den ene fra
Skagensbanen, og den anden af norsk herkomst. Man kan gå frit rundt i næsten
hele remiseområdet, og kravle op på maskinerne. Det er meget populært blandt
børnene - og fædrene. Men man skal passe på ikke at falde i eftersynsgraven
under lokomotiverne. Imellem sporene og på væggene er der udstillet
forskellige ting, der vidner om stedets historie som jernbanearbejdsplads.
Skilte, værktøj, højtalere og signaler er med til at give stedet den særlige
sentimentale atmosfære af fortid. |
|
Drejeskive, Stationsmiljø og Franz Jäger
|
|
"Olsen
Banen" miljøet med Det Gule Palæ. Om
få år kommer det rullende pengeskab fra Franz Jäger i Berlin også til Gedser
Remise. Foto Thomas Hauerslev
Uden for de 12 grønne porte samler remisens spor sig omkring drejeskiven,
der danner et naturligt midtpunkt for hele museet. Modsat remisebygningen
på den anden side af drejeskiven, fordeler seks spor sig ud på
stationsområdet. Nogle spor bruges til henstilling af vogne, og to spor
bruges til kørsel, og omløbsspor. Bevaringsforeningen er igang med at
indrette et stationsmiljø med en
perron, sporskifter, bænk, vandkran, stationsur osv. Der mangler kun en
stationsbygning og nogle armsignaler, så er illusionen fuldendt. På denne dag holder Nordsjællands Veterantog's
sølvgrå motorvogn Sm 13 fra Nærum Jernbane ved perronen. Ved siden af står
en gul arbejdstrolje som banen bruger til vedligeholdese af strækningen.
Tæt på drejeskiven står en anden af hovedattraktionerne hos
Gedser Remise, den
gule kommandopost fra Godsbanegården, som det med fælles hjælp og indsats
lykkedes at transportere til Gedser. Se filmen om transporten - kan
købes i billetkontoret. Flot toetagers træbygning istandsat af Formand Finn
Rasmussen, og indrettet af Nordisk Film som en filmkulisse til glæde for
mange Olsen Banden fans i Danmark og Tyskland. Bag kommandposten ligger der en
bid af Amagerbanen og ca 6 meter af den legendariske kulbro, der oprindeligt
gik tværs over hele sporarealet mellem Hovedbanegården og Dybbelsbro station i København. Man fornemmer
tydeligt
Olsen Banden's tilstedeværelse.
• Gå til
Kommandopost Kt
• Gå til
Kommandopost Kt billeder
Denne
solskinsdag står der flere vogne under åben himmel. En meget fin 4-akslet
24,5 meter lang DSB bureauvogn af UIC typen hvor hele postsorteringsinteriøret er intakt. Vognen er også
privatejet, og fulgte med E 987 og
MY 1104 fra Tønder. Interiøret er meget fint, og med ovenlysvinduer var
dette en travl arbejdsplads for Postvæsenet, da disse vogne kørte i fast rutefart hver dag
imellem landsdelene. Trafikken med disse vogne stoppede i 1997, da den faste Storebæltsforbindelse åbnede. Gedser Remise har en tilsvarende vogn (50 86
00-83 815-7), der er ved at blive opslugt af naturen.
På et spor ved siden af, står der to "vintage" 2-akslede godsvogne, der også trænger
gevaldigt til en kærlig hånd. Vognene blev købt i 2019 og det er meningen, af
den ene skal "klædes om" til Litra "OGS 2" (Vogntype Gs, til
Olsen Banden). Et grønt rullende pengeskab fra Franz Jäger i
Berlin. Det bliver en flot illusion. Den oprindelige vogn, blev skrottet i
starten af '80erne, efter den havde stået på Nørrebro's station i mange år efter
optagelserne var afsluttet i sommeren 1975.
Længere ude på stationsarealet
står nogle rustne boogier parkeret, der næsten er dækket af invasive hybenbuske. H
783 maskinens
førehus står også her i det fri i temmelig sørgelig forfatning. Rusten og medtaget og
næsten 80 år gammel. Lidt sandpapir korn 100, noget lindolie og så stå natten over?
I nordenden samler sporene sig, og går tværs over Scandlines' areal, og
videre nordpå til Nykøbing Falster.
|
|
Gedser og Porten til Europa
|
|
Porten
til Europa. Den
karakteristisk 3-sporede broklap i Gedser, 2005. M/F Kronprins Frederik i
baggrunden. Foto Thomas Hauerslev
Gedser var i mange år den eneste færgeforbindelse til det Europæiske
kontinent og rigtigt mange passagerer er kørt med ekspresstog fra
København via Gedser, når de skulle på rejse sydpå. Oprindeligt var det
jernbaneselskabet A/S Gjedser Jernbane, der startede jernbanetrafikken i
1886 på den 23 km lange strækning fra Nykøbing Falster. A/S Gjedser Jernbane
byggede en remise ved banens åbning i 1886 til at vedligeholde
damplokomotiverne, der skulle have skiftet bremsklodser, smøres og have
fyldt vand og kul på, inden de kørte retur mod Nykøbing Falster. Få år
senere fik DSB kontrollen med driften af banen. I 1903 åbnede trafikken med
jernbanefærger, og dermed blev Gedser en vigtig by med international person-
og godstrafik til Tyskland og kontinentet. I løbet af årene blev remisen's
kapacitet udvidet af flere omgange, og endte med at have 12 spor og en 20
meter drejeskive.
Den store periode med masser af passagerer fra Gedser til Grossenbrode Kai i
Vestyskland, var i perioden fra 1951 til 1963. Passagereventyret sluttede
brat, da den nye Fugleflugtslinie åbnede via Rødby Færge og
Puttgarden i 1963. En betydelig del af gods- og passagertrafikken blev flyttet
til den nye linie og trafikken faldt tilsvarende i Gedser. Samtidig blev flere og flere damplokomotiver erstattet af
diesellokomotiver, og behovet for en klassisk lokomotivremise blev mindre og
mindre.
Efter Murens fald i 1989 kom der en lille opblomstring af passagertrafikken
fra det tidligere DDR, men lykken varede kun kortvarigt.
I 1995 blev det sidste passagertog sejlet over Østersøen, og herefter var
det slut med jernbanefærgerne. Indtil 12. december 2009 kørte DSB stadig
regelmæssige (men få) regionaltog til og fra Nykøbing Falster, men det spinkle
passagergrundlag i Gedser var ikke tilstrækkeligt til at opretholde en
passende trafik, der kunne retfærdiggøre udgiften for DSB. Det store DSB
område med skinner og utallige sporskifter blev gradvist lukket ned, og
forsvandt næsten helt, da Scanlines byggede et helt nyt anlæg til de nye færger. I
dag er der kun privat færgefart tilbage i Gedser, og det er kun for
biler, busser, lasbiler, cyklende og gående passagerer.
|
|
Gedser Remise
|
|
H
783 maskinens
førehus står i det fri i temmelig sørgelig forfatning. Rusten og medtaget og
næsten 80 år gammel. Lidt sandpapir korn 100, og så noget lindolie og så stå natten
over?
Tog
er facinerende på mange måder. Det er store maskiner som man ofte kan kæde
sammen med store oplevelser i livet - f.eks. en rejse til Paris med direkte
vogne fra Hovedbanegården. Det kan også være historien bag konstruktionen af
det enkelte lokomotiv eller den enkelte vogn. Det kan også være beretningen
om den industrielle udvikling i Danmark, eller noget helt fjerde.
Jernbanemuseer giver publikum en mulighed for at kommer tæt på lokomotiver
og vogne, og studere udviklingen inden for jernbaner i Danmark.
Man kan dele oplevelsen med sine børn eller børnebørn, og glæde sig over at
vise dem noget, der har betydet noget på den ene eller anden måde, når man
fortæller dem om dengang "Far var dreng". Far kan fyre den ene
røverhistorie af efter den anden, om dengang det tog en hel dag at
kommer til Jylland, fordi man skulle med færger over bælterne. Vognene var
åbne - sommer som vinter - og der kun var træsæder på tredie klasse! Ungerne
står med himmelvendte øjne, og tror ikke på det. Moderne børn er heldigvis
vandt til at køre med IC3 tog med 180 km i timen hen over Storebæltsbroen.
På Sjælland er der ikke mange museer af den slags og slet ikke i landets
hovedstad. Der er flere veterantogsklubber, bla. i Rungsted,
Græsted, Høng
og i Køge, men de har så vidt vides ikke egentlig museumsvirksomhed med
remiseudstilling og lignende. Det ville være passende med et jernbanemuseum
af en slags i København, hvor der i øjeblikket er glimrende muligheder på
DSB's gamle arealer på Otto Bussesvej.
Omgivet af Østersøen på to sider med en færgehavn i midten er Gedser sidste stop
i Danmark før
færgeturen til Tyskland. De fleste billister ser måske ikke meget af byen,
når de holder i opmarchbanerne før de kører ombord på færgen. Nogle undrer
sig måske over en gul bygning i to etager, og en gammel jernbaneremise bag
hegnet. På Lolland-Falster findes der to veteranbaner/jernbanemuseer. På
Lolland findes
Museumsbanen Maribo -
Bandholm, hvor publikum kan køre med damplokomotiver og flotte gamle
vogne. Banen er drevet i Dansk Jernbane Klub's regi, der også vedligeholder
maskiner og vogne i en remise
med tilhørende depothal, men der er vist ikke egentlig offentlig adgang.
Kun 50 km fra Maribo, for enden af landevejen E55 fra Nykøbing Falster, kan
man finde et forholdsvis nyt jernbanemuseum i Gedser, Danmarks sydligste by.
Denne augustdag i 2020 er hovedgaden med de smukke murstenshuse, og en kirke
tegnet af Klint familien, iklædt flagparade langs fortovet i begge sider.
Himlen er blå, og hvide cumulus skyer sejler hen over himlen.
Vandkantsdanmark når det er smukkest.
Bevaringsforeningen Gedser Remise er et museum med en udstilling af
jernbanekøretøjer og kørende aktiviteter i sommerhalvåret. Formålet er at
være trafikmuseum for Gedser's storhedstid som porten til Europa. Bortset
fra de fine hængeskilte fra passagervognene ved billetkontoret, er der ikke
så meget information om dette emne endnu, men det kommer sikkert en dag når
antallet af medlemmer er tilstrækkeligt højt til at løfte denne opgave.
|
|
Gedser
Remise, en inspirende jernbanenostalgisk oplevelse. Her dufter af tog,
og væggene står heldigvis stadigvæk rå og upudsede. Autentisk og fotogent på
samme tid. Foto Thomas Hauerslev
I mange år har
udstillingsområdet båret præg af at være noget forfaldent at se på. Taget
har været utæt og remisedørene har set bedre tider. Kun relativt få gæster
har i årenes løb fundet vej til Gedser Remise. Leif Flensted,
Driftsbestyrer,
Gedser Remise er meget bevidst om situationen og siger i den forbindelse:
"Vi arbejder hårdt på at få lukket bygningen og standset forfaldet"
På under fem år er denne situation
heldigvis vendt. Med sponsorers hjæp og de frivilliges utrættelige
entusiasme og kampgejst, ser det ud til at udviklingen går i den rigtige
retning. Ikke mindst takket være ideen med at få "Det Gule Palæ" flyttet til
Gedser, og få det sat i stand. Denne attraktion har tiltrukket 5-6 gange så
mange gæster som normalt. Man kan kun håbe på, at mange flere gæster lægger
vejen forbi for at kikke på de nye lokomotiver og vogne. Anstrengelserne er
i hvertfald blevet bemærket. I september 2019 modtog Bevaringsforeningen
Gedser Remise Guldborgsund's kulturpris. En fin anerkendelse, der uddeles af
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i kommunen, og hvis formål er:
• At belønne kulturelle initiativer,
som udspringer af eller er til gavn for Guldborgsund Kommunes kultur- og
fritidsliv
• At belønne lokale aktiviteter, som profilerer kommunens kultur- og
fritidsliv og Guldborgsund Kommune
I dag er der rydddet op og velfriseret. Taget er tæt, og to porte er
allerede skiftet. I efteråret 2020 skiftes yderligerer seks porte.
Drejeskiven er repareret og sat i stand, og området bliver løbende shinet
op, så det er sikkert at færdes på området. Det har publikum lagt mærke til,
og direkte adspurgt om oprydningen svarer Formand Finn Rasmussen:
"Folk er utrolig
glade for at komme herned, og de siger alle sammen "Nej, I har fået
ryddet op over det hele!". Når der kommer større grupper på 30-40 og
50, så er det mig, der holder et foredrag for dem, hvor jeg fortæller om
remisen, hvad der sker, og hvad der snart kommer herned. Så siger de med
det samme, "Jamen, så kommer vi igen". Vi havde en gruppe på syv
forleden, hvor de kun købte seks billetter. Jeg spurgte den syvende om
han ikke skulle med ind? "Nej tak" svarede han, for han havde været her
tidligere og syntes det var noget rod, med alt det er flød overalt. Det
ville han ikke betale for igen. Jeg inviterede ham ind gratis, og bad
ham kikke på det igen. Han kom ud lidt senere og
gav mig 100 kroner, og var meget glad for oplevelsen."
Selv om der er ryddet godt op, er Gedser
Remise stadig en inspirende jernbanenostalgisk oplevelse. Her dufter af tog,
og væggene står heldigvis stadigvæk rå og upudsede. Autentisk og fotogent på
samme tid. Det er de udstillede genstande, drejeskiven, skiltene, ukrudtet
og det samlede upolerede jernbanemiljø, der formidler historie på en meget
fin måde. Bevaringsforeningen Gedser Remise udvikler sig hele tiden, og det
er planen, at der skal komme flere tog til Gedser til glæde for gæsterne. I
2027 er det planen at H 783 kommer ud og køre igen for egen kraft siger
Peter Rasmussen, og Formand Finn tilføjer, at ""7eren" [ØSJS Nr. 7],
snart kommer til Gedser sammen med en nyistandsat Carlsberg ølvogn". Man
kan jo også håbe, at MY 1104 en skønne dag kan få genstartet den store 16
cylindrede GM 567B motor. Kan man forestille sig, at der kunne afholdes et
mini-MY træf i Gedser Remise? Det vil kunne sprede glæde mange steder.
Et besøg på et jernbanemuseum er som at foretage en tidsrejse. Man ved, at
lokomotiverne har kørt land og rige rundt med mange passagerer. Man kan
fornemme, at maskinerne har været igennem en masse oplevelser for mange år
siden i snevejr, sol, regn, frost, tåge og hedebølger. Nu står maskinerne døde og
stille i remisen. Malingen krakelerer, og man kan se, at de er gamle - nogle
mere end 100 år. De står som et minde om fortiden. Man kan beundre dem og
fantasere sig tilbage i tiden og forestille sig hvordan det foregik. Vind, kulstøv og damp i hovedet imens man kikkede ud af vinduet og fik øje på lokomotivet længere
fremme. Det giver en behagelig
sentimental følelse af nostalgi når man står ved siden af dem idag. Den slidte
lak, skidt på vinduerne, håndtagene, rustne koblinger, og indtørret olie,
vidner det om et langt liv på de lange skinner.
Bevaringsforeningen Gedser Remise holder åbent fra onsdag til søndag fra
11-16 og der er gode parkeringsmuligheder lige uden for remisen.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 07:06:17 |
|
|