Peter W Rasmussen, Genopbygning af DSB H 783
Peter W Rasmussen fortæller om arbejdet

Det vi skal i gang med nu, er at få sandblæst og malet undervognene både til tender og til maskinen, og så når de er klar, så ... hjulene, de er sendt ud i byen. De skal have nye "dæk" [hjulbandager] på, og så når de kommer tilbage skal vi samle det hele. Vi håber det bliver i år, og når det er samlet kan vi begynde at bygge op.

Bl.a. skal den tenderkasse der [peger] - det ligner jo en rustbunke som den står der, men der skal sættes nogle plader på som er rustet op i toppen. Det er hvad der skal laves, og så skal den males op. Det er ikke den største opgave.

-, så selv om den ser sådan ud, så fejler den ikke noget?

Nej, nej, for det er jo 10mm plade det hele er lavet af, og det holder jo stort set evigt.

Hvad med kedlen?

Kedlen står sådan set klar klar - lige til at sætte på. Mere eller mindre. Den skal have beklædningsplader. Kedlen havde jo isolering, og det var så asbest fra gammel tid, men nu ... det må man så ikke idag. Nogle vælger ikke at slætte isolering på, for som de siger "Isolering, hvad skal man bruge det til? Det er jo når man kører om vinteren for ikke at den taber for meget varme". Men vi kører jo ikke rigtigt om vinteren. Så nogle har valgt ikke at sætte isolering i overhovedet, og andre sætter Rockwool i istedet. Det er sådan lidt forskelligt. Så langt er vi ikke kommet endnu. Det kan have nogle fordele. F.eks hvis man ikke isolerer oppe imellem keddel og førepladsen, så bliver der mega meget varmt. det kunne godt være, at det var en fordel at isolere der. Det er der delte meninger om, så det må vi se på til den tid. Det er et kæmpe projekt.
 

Kedlen til H 783 står sådan set klar klar - lige til at sætte på. Mere eller mindre.

Dette er f.eks askekassen, og når man ser den, kan man jo ikke forstille sig, at den stort set har stået udendørs for lud og koldt vand siden 1978. Efter udrangering i 1967 stod den i 10-12 år i Frederikshavn remise indtil den skulle tømmes.

Jeg tror den blev sat op i 1984 som "denkmal" [mindesmærke] foran Centralværkstedet inde i København, indtil 2002 hvor den blev pillet ned. Så kom den til Roskilde remise, hvor der var nogen, der begyndte at kikke lidt på den. Det viste sig jo faktisk at kedlen var i markandt bedre stand end man havde regnet med. Hvis man så den inden i, så ville man sige, "Hold da helt op. Den er i virkelig god stand".

Jeg tror, at en af grundene til, at den er i denne gode stand er, at den jo ikke har været i drift så længe. Bygget og sat i drift i '41. Kørte de sidste ture omkring '60 indtil den blev udrangeret i '65. Den har ikke kørt ret meget. Den har [kun] været i drift i 24 år, heraf intensiv drift i måske 10-15 år. Allerede da MYerne kom i drift i 1954-56, blev de her [maskiner] sat lidt til side. Man [DSB] havde aldrig været glade for at køre med dem. Denne maskine har vel kørt 1,3 millioner kilometer.

En anden maskine, der heller ikke har kørt så meget er E maskinen nummer 987 som vi har fået herned. Den har kørt en anelse mere, men det er  ikke meget mere. Til gengæld fik den den sidste revision i 1967, så derfor har kun kørt i tre år og ca 12.000 km efter den er blevet revideret. Så der står faktisk er køretøj, der næsten lige er kørt ud fra værkstedet og så sat på museum.

Hvornår tror I, at i er færdige med H 783?

Vi skal være færdige i 2027, så der er et par år at løbe på. Det første man kan sige, er at vi skal lige have de her hjul tilbage, og så skal vi finde nogle sponsorer, da det kommer til at koste nogle penge. Budgettet alt i alt ligger i størrelsesordenen 1 million kroner.
 

H 783 blev overflødig en gang i '60erne, og stod i mange år udendørs som mindesmærke ved Centralværkstedet i København.

Hvor mange er I om dette arbejde med H 783?

Har vi nogle projekter vi skal i gang med, kan vi godt skaffe arbejdskraft til det, men i dagligdagen er vi ca fem stykker, der arbejder med H 783.

Er det den samme gruppe, der arbejdede med H 783 i Roskilde?

Ja, det er det. Det var os der havde med det at gøre, men vi blev mere eller mindre smidt ud. Men vi har fået fint husly her [i Gedser] og så har vi tilført remisen noget liv, og der er kommet flere herned. Husleje betaler vi ved, at vi hjælper dem med ting og sager. Den ene dag er jeg måske ude og "hakke grøntsager" ude i sporet [fjerne ukrudt], og andre dage laver vi noget her på området for at dække huslejen.

Hvad er den største udfordring efter I kommet herned?

Det var jo faktisk at faciliteterne til at have et værksted var ikke eksisterende, så vi skulle til at skaffe alt fra bunden af. Vi skal have trykluft, lys, værktøj og alt muligt, og vi er langt fra færdige nu. Så man kan sige, at det halve arbejde er jo det gode værktøj. Det er man nødt til at have.