| | Weekendtur til Wuppertal | Tilbage til forsiden
| Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev | Dato: 01.03.2024 | ”Hvad laver I i Wuppertal, Tysklands kedeligste by?”
Med disse ord fra en ven i Tyskland, begyndte vores 1-dags besøg (med to overnatninger) i Wuppertal, nær Düsseldorf og Köln. I flere år havde min svoger og jeg snakket om at se Wuppertal Schwebebahn. Vi har flere gange passeret Wuppertal med toget og gennem vinduet fået et glimt af de grønne portaler. Nu skulle det være. Lørdag den 12. november 2022 brugte vi på at kikke på banen fra den ene ende til den anden. Forud for turen havde jeg skrevet til banen og anmodet om et besøg på værkstedet. Det blev desværre aflået pga gældende Coronarestriktioner. Denne historier handler derfor hverken om elefanter eller Kaiserwagen, men udelukkende hvad man kan se som turist i Wuppertal.
Fredag aften checkede vi ind på Hotel Holiday Express på et værelse med ”Tram View” – dvs udsigt til toget. Vi havde også udsigt til en lørdag med sol, blå himmel og en behagelig temperatur dagen lang.
• Gå til Galleri: Schwebebahn Wuppertal
Wuppertal Schwebebahn åbnede for drift i 1901 og er en ca 14 km lang dobbeltsporet strækning med 20 stationer. Togene er unikke, idet de hænger i en enkelt skinne imens det kører i bløde buer igennem byen i 10 meters højde. Svævebanen er en del af den offentlige transport, sammen med mange busser og det lokale S-togsnet, der forbinder Wuppertal med bl.a Bochum. Banen har 80.000 daglige passagerer, og i dagtimerne kører den hvert 6. minut. Svævebanen binder de forskellige bydele sammen hurtigt og effektivt.
Svævebanen har to enkeltstrengede spor og der ”svæves” i højre spor. Sporene hænger et godt stykke over gadeniveau i store grønne jernportaler, der på 3/4 af banen ”skræver” majestætisk over floden Wupper. Den sidste fjerdedel af banen nær Vohwinkel hænger over hovedgaderne Sonnbornerstrasse og Kaiserstrasse – ligeledes i grønne jernportaler, men som er mere firkantede, så de passer ind i gadebilledet. Hele strækningen bæres af mindst 465 portaler, som oven i købet ser forholdsvis nye ud. Portal nummer 1 står i den sydvestlige enden af banen ved Vohwinkel stationen, der også er vendesløjfe, depot og værksted.
De lyseblå tog er ret nye. Jf. Wikipedia er de sat i drift omkring 2016. De er i meget fin stand og pinlig rene. Hvert tog er tre-delt, og består af to hovedvogne med et kort mellemled og to harmonikaer imellem dem. Vognene hænger i skinnen med enkeltsporede motorbogier med to hjul med flanger på begge sider af hjulkanten. 8 hjul i alt pr. togsæt. I hver ende af banen er der vendesløjfe. Sporskifterne hænger naturligvis ”i loftet”, og er ganske store når man ser dem nedefra. Store gitterkonstruktioner, der kan flyttes så togene kan komme i depot under tag for natten. | Læs mere her:
PDF: Jernbanen 6/2023
Galleri: Schwebebahn Wuppertal
Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat
Tur / retur til Nördlingen i Bayern
Interview og Artikler
Sommerfest hos Deutsche Bahn’s Museum i Halle (Saale)
Sommerfest im Museum der Deutschen Bahn in Halle (Saale)
Med Toget fra Fra Husum til Koblenz: Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ | Vi startede lørdagen med at tage toget til endestationen Oberbarmen i den nordøstlige retning af banen. Den samlede køretid af banen fra ende til ende tager ca 30 minutter. 15 minutter tog det os at køre fra Wuppertal Hbf, der ligger parallelt med DB’s Wuppertal Hbf. Det er nemt at komme rundt. Vi købte en 24-timers billet for to personer, så vi kunne køre dagen lang uden begrænsninger. Undervejs kørte – undskyld, ”Svævede” vi et kort øjeblik langs med ”de lange skinner” imens et ICE3 tog susede forbi i modsat retning. Ved Oberbarmen stod vi af for at se hvordan toget vender retning. Ud med passagererne, og så fortsatte toget ind igennem en port i depotet for at dreje i en meget skarp kurve for at vende køreretning. Et øjeblik senere kommer toget til syne ud af den anden port, klar til at køre retur til Vohwinkel. Stille og roligt kommer toget på plads på den modsatte perron. Undervejs i den skarpe kurve spiller ”musikken” for jern og hjul den velkendte melodi man kender fra jernbaner andre steder. En lille ”jernbanepirouette” i 10 meters højde.
Vognsættet har en ”himstregims” på taget i for- og bagende, der ligner en simpel form for kobling. Måske skal de bruges til at fragte ”døde” tog væk fra banen? Togene er naturligvis elektriske, og strømskinnen ses under skinnen som vognene hænger i. En minipantograf/strømaftager sidder på en slæbesko og er integreret i motorbogien. Når man står og betragter sceneriet, er det sjovt at se hvor lidt plads, der er under toget når det holder ved perron. Der er ikke nogen ydre signaler, og jvf Wikipedia er signalsystemet i dag ETCS.
Efter en lille times tid ved endestationen, var det tid til at køre hele strækningen igennem imod Vohwinkel. Som passager sidder man over for hinanden i bagenden af den bagerste vogn og har en fin udsigt til byen og floden nedenunder. Resten af de 2-personers sæder vender fremad i venstre side. Højre side af vognene er for stående passagerer. Forrest i toget sidder svævebaneføreren og passer ”svævningen”. Når der ”svæves” på den ene skinne mærker man tydeligt, at vognene svinger lidt fra side til side. Toget bliver meget hurtigt fyldt op, og der er rift om siddepladserne – selv på en lørdag formiddag. Ved Hovedbanegården i centrum af Wuppertal løsner det lidt, hvor mange står af. Toget fortætter imens vi ”svæver” over Wupper i det fineste solskinsvejr. Lige efter Zoo, drejer vi skarpt til højre. Væk fra floden og ind i Sonnbornerstrasse. Resten af turen går midt i hovedgaden helt frem til endestationen Vohwinkel. | | Nu var det tid til at se på svævebanen fra gadeniveau, så vi gik tilbage til Zoo stationen. Undervejs havde vi svævebanen kørende lige over os – og toget kører i relativt høj fart med en karakteristisk lyd. I kurverne ses det tydeligt hvordan vognene svinger ud til den ene side. I gadeniveau advares lastbiler med lift om de kørende tog i 3. sals højde. De store jernportaler fungerer udmærket som fotosteder og med en 300mm zoom kan man trække perspektivet godt sammen og få det hele til at ligne en tunnel. Imellem Sonnbornerstrasse og Kaiserstrasse svæver banen hen over et ”ingenmandsland” imellem de to hovedgader. Nedenunder ligger der en 8-sporet motorvej tværs igennem Wuppertal. I baggrunden kører DB på en høj betonbro. Hele scenariet kan betragtes fra en vejbro, der forbinder de to hovedgader parallelt med banen. Undervejs i hovedgaden ligger stationerne i 3. sals højde med elevator og trappeadgang. Ved Zoo stationen tog vi toget tilbage til centrum for at spise sen frokost.
Derefter fulgte en gåtur langs banen for at se hvordan toget ”svæver” igennem den centrale del af Wuppertal. Banen har mange forskellige stationer i et varierende design som vi ikke har set andre steder. Meget anderledes end man er vant til. Store glaspartier med kæmpe rørkonstruktioner side om side med ”old school” designede stationer i sort/hvid med tårne og det hele. Der er flere steder hvor banen krydser byens vejnet, og hvor der derfor er længere imellem pylonerne. Meget imponerende og spektakulært at se togene ”svæve” hen over busser, biler og forgængere ved Klusestationen og Alte Markt. Wim Wenders film ”Pina” (2011) giver med dans og musik et godt indtryk af Wuppertal Schwebebahn.
En relativt kort novemberdag i dagslys var ved at være slut. Det lykkedes os at se hele den unikke 120 år gamle bane fra gade- og togniveau. Det var sjovt og interessant at se den enestående Wuppertal Schwebebahn. Det var bestemt ikke kedeligt, og så gjorde det jo ikke noget at vejret vist sig fra den taknemmelige side denne november dag. | | | | | | | | • Gå til Weekendtur til Wuppertal • Gå til galleri Schwebebahn Wuppertal | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 24 februar 2024 12:24:35 | | |