Med Toget fra Fra Husum til Koblenz: Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG

HJEM

JERNBANER
• Sporvogne & Busser
• Tog i remisen
• Gæstebilleder
• Udenlandske tog
• Lokschuppen
• Tog i Tyskland
• 74 | 81 | 87
• EMD/GM Maskiner
• Rayton's US Trains

DSB CLASSIC
• DanLink
• Driftsmateriel
• Jernbanemuseet
• GM Togmaskiner
• Lyntog Litra MA
• S-tog & Bybane
• Jernbanefærger
• Stationer

EN SLAGS NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 | 2023 | 2022
• 2021 | 2020 | 2019
• 2018 | 2017 | 2016
• 2015 | 2014 | 2013
• 1980-89 | 1990-12

BIBLIOTEK
• Havet og Omegn
• Interview & artikler
• Runabåden "Snarken"
• COP15 & the Movies"
• biografmuseet.dk
• in70mm.com
• youtube.com

Med Toget fra Fra Husum til Koblenz Dagbogsnotater fra en togtur til DB's museum i Koblenz og deres Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“	Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev	Dato: 30.03.2020
"Großes Sommerfest" hos DB Museum Koblenz, der fejrede temaet „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ den 22. og 23. juni 2019. Vi skulle simpelt hen til 70 års fødselsdagsfest for Deutsche Bundesbahn. For fem år siden i efteråret 2015 tog min svoger og jeg på en ca 12 timer lang togtur til Göppingen i Tyskland for at kikke på Märklins fabrikker og for at opleve den 32. Modelbaneudstilling. Det var en god tur, og vi fik mod på flere ture. Konceptet er simpelt, vi tager afsted fra København fredag morgen og kommer hjem søndag aften. Fredag og søndag kører vi i tog og kikker på landskabet, der passerer forbi, og om lørdagen indtager vi togoplevelse i lange baner. Siden da, har vores årlige togeventyr bragt os en tur til Sverige og flere gange til Tyskland. Der har været flere formål med turene, dels oplevelsen af togrejsen, med Storstrømsbro og jernbanefærger, men også den fælles interesse omkring de store togmaskiner, design og teknik. Hvor skulle vi mon tage hen i 2019? Efter at have kikket os omkring for at finde et sted, der kunne nåes i løbet af en fredag, endte vi med en encorebesøg på DB's Museum i Koblenz, der inden for rammerne af deres årlige "Großes Sommerfest" i år fejrede temaet „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ den 22. og 23. juni. Vi skulle simpelt hen til 70 års fødselsdagsfest for Deutsche Bundesbahn. Der findes mange festivaler rundt omkring. Dette er en fødselsdagsjernbanefestival med dertil hørende festivalstemning, schweinebraten, bratwürsten, ølsmagning og lugten af tjære, damp, solskin og lokomotiver. • Gå til galleriet Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ • Gå til galleriet Großes Sommerfest: Togmaskiner To år tidligere havde vi besøgt det samme museum, og var meget begejstret for oplevelsen og stedet. Med sindsro bestilte vi de to togbilletter og to overnatninger på et hotel nær Koblenz hovedbanegård. Togbilletterne købte vi tre måneder før afgang på bahn.de præcis et minut over midnat for at få de billigeste pladser på 1. klasse. bahn.de er nem og overskuelig, og der er et hav af muligheder for at tilpasse tider og tog. Bl.a. ændrer jeg overgangstiden imellem to tog fra standard 15 minutter til mindst 30 minutter, så der er plads til at indhente eventuelle forsinkelser undervejs. Sædvanligvis gik starten med S-toget fra Husum og Vanløse, og denne gang med skift i Valby - Københavns svar på Høje Taastrup station. Vi have foretrukket at køre standsmæssigt fra Københavns Hovedbanegård, men vi besluttede at tage denne omvej, for at undgå at starte togturen med en lidt usexet "togbus" til Rødby Færge. På vores afgangsdag var Bane Danmark i fuld gang med at bygge ny bane imellem Næstved og Rødby, og EuroCity togene var erstattet af en bus. DSB kørte naturligvis til tiden fra Valby, og vi passerede broerne på Storebælt og Lillebælt i fint vejr på vejen vestpå via Fredericia og Paborg til Hamburg.	Læs mere her: Galleri: Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ Galleri: Großes Sommerfest Maskinportrætter PDF: Jahresprogramm 2019 DB Museum Koblenz (forkortet) Halle 2018: Sommerfest hos Deutsche Bahn’s Museum i Halle (Saale) DE: Sommerfest im Museum der Deutschen Bahn in Halle (Saale) Galleri: Diesellokomotiven der DR Galleri: Dampf im DB Museum Halle Galleri: Maskinportrætter PDF: Sommerfest hos Deutsche Bahn’s Museum i Halle (Saale) Koblenz 2017: Grosses Sommerfest 2017, DB Museum Koblenz Lokschuppen Fremmede Skinner Hauerslev's Nostalgiske Dieselspot & Pufferküssen Sider Internet link:
Thomas: "Vores tog var aflyst. Hvad gør man så med pladsreservationer osv? Vi aktiverede propelhatten og forhørte os i billetkontoret." Bo: "Jeg glemmer aldrig, når der var afhøring i tognumre og vogntyper" På Fredericia banegård fik vi strakt benene inden vi skulle videre med EuroCity toget. Det ene moderne "plastictog" efter det andet ankom og afgik under den flotte træbygning over sporene. Der var næsten ingen mennesker at se. Fredag formidag sker der åbenbart ikke meget i provinsen. I sydenden af perronen var forhenværende DSB MX 1029 parkeret med to Rs vogne. Grebet af stemningen og et skær af nostalgi ved synet af en MX i nye farver og staferinger og sågar med et hjemmelavet GM logo på fronten, måtte vi hen og kikke. Sidst jeg så denne maskine, var den rød og sort, og kørte muligvis DanLink tog i København. Vores tog var rettidig (igen), og så gik turen endelig sydpå. Hen over Rendsburger Højbro over Kielerkanalen - en tur i sig selv, og derefter ned ad den 8 kilometer lange sydrampe på den anden side. Undervejs prøvede jeg at genoptræne min erindring fra DSB skolen om litra på person- og godsvogne så godt som muligt. Hvordan var det nu med RIV og personvogne? Udvekslingsregime 51, så måtte de køre i udlandet, og vogntypekode 44 var Lgjs godsvogne. Der var meget at læse op på, på sådan en tur, og min svoger Bo måtte jo høre godt efter, så han var klar til afhøring om lørdagen. Som forhenværende DSB Gods mand, foretrækker jeg at kalde køreplaner og det rullende materiel ved deres rigtige navne - dvs. f.eks. tog 42743 eller 9164, og litratyper som f.eks. Eaos, Type 103, eller "MY". Øgenavne og lignende fantisord som "Staniolexpressen", "Fisken", "Spånpladetoget" eller "Rundsnuder", er farverigt og nuttet, men det var ikke noget jeg erindrer man lærte på DSB Skolen i sin tid. Det er mere sport - og fagligt indhold - i at læse litra- eller vognnummeret 50 80 31-53 199-1 eller 92 86 0021 029-0, og ud af nummeret vide hvilken vogn- eller maskintype det er, og hvor den må køre. Det gjorde det ihvertfald jobbet som Godsleder nemmere i Driftcentralen i sin tid. Anyway ... I Hamburg var der indlagt en frokost i planen, og derefter ned på spor 14 så vi kunne komme med IC2029 direkte til Koblenz via Köln. Det er betagende at se det store togpendul på spor 13 og 14 på Hamburg hovedbanegård. Der er ufatteligt mange mennesker, der skal med toget i forhold til hvad vi oplevede i Fredericia. Togene kører hele tiden, og imens de kører fra spor 14, ankommer flere Metronome togstammer på spor 13 - den ene holder inde i hallen, og det næste tog holder ude i østenden. Passagerer myldrer frem og tilbage hen imod trapperne. Det er måske også extra trangt idag fordi naboperronen er under ombygning med entreprenørmaskiner i spærret spor. Vi havde plads i vogn 14 op til maskinen. En lidt for varm oplevelse på 1. klasse skulle det vise sig, idet airconditionanlægget var stået af. Personalet udleverede vand til passagererne - hvilket vi først opdagede, da vi godt dehydrerede begav os ned i cafeen i vogn 11, hvor der var en mere behagelig temperatur. Vi blev i vogn 11 resten af turen ved et fint bord, hvor vi også kunne spise Gullash og nyde en kold Erdinger. Endelig Koblenz ved 21 tiden, og efter hotel check-in, måtte vi ud og gå en tur. Koblenz er en smuk by, og ligger majestætisk på landtangen Deutsches Eck, hvor de to store Europæiske floder Mosel og Rhinen mødes. En flot plads med den enorme statue af Kejser Wilhelm den 1. Jeg ved ikke lige om sådan et monstrom af en 37 meter høj nationalistisk statue vil gøre sig under Danske syrener, men voldsom stor er den, og den er samtidigt hænge-ud sted for den lokale ungdom.
"Ding-Dong" lyder det fra perronhøjttalerne, "Pendultog til DB Museum Koblenz i spor 1 om et øjeblik". Entusiaster i alle aldre tager opstilling. Lørdag morgen var en smuk dag med blå himmel, og udsigt til solskin og 25-28 grader dagen lang. Vi smurte os ind i en passende mængde solcreme så vi begge to lignede to nysmurte puffer på et MY lokomotiv. Solskoldning skulle ihvertfald ikke overgå os! Masser af sunde ting til morgenmad og så afsted til stationen for at stige på det til dagen arrangerede pendultog imellem DB Museum og Koblenz H. Sandt at sige, så kom vi i god tid, så vi kunne varme op med noget almindelig togtrafik - for lige at få blodtrykket lidt ned. Det er fortryllende at se DB's IC tog trille ind til perronen med en 101 forrest efterfulgt af 13 hvide InterCity vogne. Nærmest som en symfoni af jernbanelyde bremser den lange togstamme, passagerer stiger af og på, der fløjtes afgang, og så afsted igen. Det siger næsten ingenting. Kun maskinens karakteristisk blæsere, IC vognenes forsigtige skivebremser, lyden af kufferter på hjul, de automatiske døre og togførerens fløjte afslører, at her kører toget. Sådan forgår det dagen lang. "Ding-Dong" lyder det fra perronhøjttalerne, [efterfølgende siges imens ens pege- og tommelfinger klemmer om næsen] "Pendultog til DB Museum Koblenz i spor 1 om et øjeblik". Ind triller en samling ældre nærtrafikvogne inklusiv forbilledet for de danske Bn nærtrafikvogne, som DB i dette eksemplar kalder ABn 703. Vognene findes i forskellige farver og WikiPedia skriver, at DB byggede mere end 7000 af disse vogne. En af typerne har kælenavnet "Silberling", angiveligt fordi den ligner en sølvmønt. Eksteriøret af vognen er i rustfrit stål, og ligner et køkkenbord med de karakteristiske cirkler i metallet. Bo og jeg tager plads i ABn vognen, og kører de 10-15 minutter henover Moselfloden, hvorefter vi kort tid senere ankommer til Koblenz-Lützel rangerbanegård. Undervejs bliver vi billetteret af en venlig DB Museum person - 10 EUR for en familiebillet koster herlighederne. Det er jo ingenting for to grandvoksne gæster som os. Men OK, så kommer vi jo også langvejs fra. På vejen passerer vi togsætsklenodiet VT 11.5, som i Danmark kom til at hedde MA. DB Museum's sæt kan ikke køre ved egen kraft, men den anses som så betydningsfuld, at den naturligvis skal vises frem på en 70 års fødselsdag. Så skal der rangeres ind på den forhenværede remise hvor vi bliver sat af. Vi ankommer lige ud for Koblenz-Lützel kommandopost. En flot bygning, der skræver hen over flere spor i bedste Märklin stil. Det er som et dejavue - man har set dette billede før i modelbanekatalogerne. Her er den i virkeligheden. Klokken er lidt over 10 om formiddagen, og der er allerede mange forventningsfulde gæster, der ligesom os selv, næsten ikke kan være i sin krop af bar begejstring. Vi hopper forventningsfulde ud af vognen som unge kvier, der kommer på græs på årets første forårsdag. Vi er klar med vores Nikon og GoPro kamera til dagens utallige selfies med masser af grin og stemning. Solen er blevet stærkere, og jeg har glemt min kasket. Afsted til museets suvenirkiosk, for at se om jeg kan købe en kasket.
Der er allerede mange forventningsfulde gæster, der ligesom os selv, næsten ikke kan være i sin krop af bar begejstring. Vi hopper begejstrede ud af vognen som unge kvier, der kommer på græs på årets første forårsdag. DB Museum Koblenz ligger i en kurve med godsbanegård og hovedspor til Köln langs museet (Venstre Rhin strækning), og er indrettet i det forhenværende "Betriebswerkstad Koblenz Lützel". Ved indgangen i østenden ligger førnævnte suvenirkiosk og billetkontor. Gæster bydes velkommen af en havebænk opstillet foran forenden af en bleggrøn E94 159 med rød saksepantograf. Oprindeligt lå der en stor dobbeltremise med 30 porte, og to 20 meter drejeskiver. Remiserne er for længst lukket og nedrevet, og i dag er der kun én drejeskive tilbage. Rundt om skiven anes stadig resterne af flere af de for længst nedlagte sporforbindelser. Midt i området ligger værkstedshallen med tre spor, museums- og kontorfaciliteter. Museet dækker et stort areal, med drejeskive i den ene ende, en værkstedshallen i midten, og lange opstillingsspor i den modsatte ende. Man får gået mange kilometer på sådan en museumsdag. To af værkstedhallens tre spor udnyttes til udstilling af lokomotiver og vogne. Bl.a. en flot malet E320 (senere 182), en blank blå E118, og det imponerende 5-koblede tenderlokomotiv 82 008 og flere andre antikke damplokomotiver - med støv på. I dagens anledning er det midterste spor ryddet, så handlende ud i alverdens modelstogsudstyr, skilte, kasketter, CDer med VT11.5 lyd, gamle dukker osv, kunne faldbyde alt fra TRIX til Fleischman, og alt derimellem. Langs siderne af remisen er der spændende ting udstillet, som f.eks mekaniske togviserskilte og gamle elektromekaniske sikringsanlæg, der til forveksling ligner et 12/46 anlæg fra Siemens/Haskle. På et øjeblik er jeg tilbage i Struer Kommandopost i vinterne 1988/89 hvor jeg trådte mine barnesko som Sikkerhedsassistent på oplæring og fuld udstationering i seks uger. Det var virkeligt koldt den vinter og langt vest på. I et hjørne står der to store baggrundsbelyste DB skilte - vi må bare have en selfie med fødselaren. Bag de udstillede dampmaskiner bliver der mere og mere støvet, og det ser ud som om, at dette område egentlig er lukket lidt af - men vi skal jo lige kikke. Når man har gået igennem værkstedshallen, kommer man ud i vestenden af DB's museum. I vestenden er der opstillet en nærmest endeløs række af klassike DB togmaskiner. Man begejstres af at se maskinerne og går forsigtigt frem og rører ved lakken. Det er er bl.a. dét jeg syntes der er sjovt ved disse arrangementer, at mærke maskinerne. Gå tæt på dem. Se lakken, chromet på lygterne, litreringen, vindusrammerne, designet, kurverne osv. Vi er allerede mange mennesker, og man kan ikke undgå at gå i vejen for hinanden. Høfligt venter man til de andre har taget et billede eller to, og så er det ens egen tur. Bo og jeg nyder de store togmaskiner i solskinsvejret.
Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ er en inkluderende sommerfest, hvor der er plads til alle, i alle aldre. De var der alle sammen - lige til at kæle med for den oplevelseshungrende lokomotivetusiast: 120, E93, E40, 181, V160, 218, 103, 220, 225, 110, E10, 290, V65, V200 og mange flere. Efter antallet af herrer med kamera stående på hylden midt på maven, var der rigeligt at kæle med. Ingen grund til at side derhjemme og file på 1-tallet. Dette var the real deal. Højdepunktet for mig var at opleve den nærmest ikoniske E03 001 - senere type 103 - med den kuglerunde front og den store lygte pladask lige over DB skiltet. Symbolet på det moderne DB fra medio '60erne, malet i beige farve, indrammet af gråt tag med røde kanter samt en gråsort bundramme. Stømlinede runde puffere, C0 C0 akselrækkefølge og fem aluminiumsfarvede kølegitre på siden. Hold da op den er cool! Verdens stærkeste ellokomotiv i sin tid. Længere nede af sporet under et halvtag stod den anden af højdepunkterne for mig. En vildt skinnende dieselhydraulisk V200 007 med de fine DEUTSCHE BAHN bogstaver på siden. V200 går tilbage til '50erne og den flotte buede front minder i udtryk om de danske MY og MX lokomotiver. Lokomotiverne er udstyret med to dieselmotorer - en til hver af de to 2-akslede boogier. Jeg syntes maskine er så flot med den røde grundfarve og den gråsorte trekant, med hvid staffeing på fronten. De store vinduer på siderne, så man kan se ind i maskineriet er også unikt. Det samme gælder DSB's litra ME maskiner, hvor man også kan se ind til maskinrummet. Der er lidt show over disse lokomotiver, og hvem ved, måske er det en søn af V200 designeren, på tværs af lokomotivfabrikker, der har kikket til hinanden? Bortset fra de to nævnte togmaskiner var sporene fyldt op med mange af DB's andre store togmaskiner i flotte farver. De stod meget tæt, og der var ikke meget plads imellem sporene. Til gengæld gav de lidt skygge. Der var mange mennesker og passage og fotografering lod sig kun gøre med konduite. Det var nærbilleder af detaljer der var bedst mulighed for. Og det er heller ikke så tosset, og ofte viser det sig, at begrænsninger skaber muligheder for nye vinkler og muligheder. Omtrent midt på dagen afvikles den store lokomotivparade. Alle gæsterne stiller sig op langs et af de spor, der passerer udstillingsområdet. Ad dette spor kører alle DB's maskiner så forbi imens gæsterne nærmest træder over hinanden i et forsøg på at tage billeder. Fotostativer, kasketter og wienerstiger præger billedet. En stor tribune ville gøre underværker, så alle kunne se noget på lige vilkår.
Det er meget varmt og fantastisk vejr, og vi har drukket litervis af vand hele formiddagen, men det er svært at finde et passende sted at se lokomotivparaden denne gang. Med solen bankende ned fra en klar blå himmel, og lyset lige ind i øjnene opgiver vi hurtigt paraden, og går i skyggen istedet for, for at spise frokost og drikke nogle koldt tysk øl. Et fint transportablet køkken med rigelig kapacitet til at servere mange pølser, schnitzel, kartofler og fries med videre er stillet op tæt ved drejeskiven. Ved siden af står en ØL-serveringsvogn, med bardisk pegende i retning af alle fire verdenshjørner. 1 EUR i pant for glasset, så vi nøjes med fire glas øl til at begynde med. Det var godt, endelig en bid brød. Måske ikke ligefrem af den mest ernæringsrigtige sammensætning, men det må vi klare os med denne gang. Frokost indtages med udsigt til 220 033-5, og drejeskiven i baggrunden. Et af de mange populære aktiviteter var præsentationen af maskiner på drejeskiven. Der var mange entusiaster samlet og man fornemmer, at det er populært og lidt af et tilløbsstykke at se maskinerne blive roteret. Et enkelt spor er forbundet med det øvrige jernbanenet, og så er der to spor i retning af værkstedshallen, og fem spor i den modsatte retning. Ved drejeskiven var der dagen igennem præsentation af mange af de tilstedeværende maskiner. Museumspersonalet på skiven gjorde sit yderste for at sikre, at ingen kom i klemme, selv om det til tider var en udfordring for dem, at flyttet os til siden når de skulle ind og ud med f.eks. en 218. Alle vil jo gerne havde de fine billeder med hjem, og man kan nemt glemme at de store togmaskiner kører frem og tilbage. Tyfonen kom i brug i ny og næ. Maskinene blev snurret rundt flere gange hvorefter de igen blev placeret på et af sporene, eller kørt på den anden side museet. Der er ikke kørestrøm ved og over drejeskiven, så alle lokomotivpræsentationerne forgår med hjælp af en fin vinrød Köf. I løbet af dagen var der aktiviteter overalt på området, og aktiviteterne har uden tvivl fulgt en form for plan. For Bo og jeg var det ikke umiddelbart til at finde information om programmet for dagen og drejeskiven. Det virkede relativt tilfældigt hvad og hvornår de forskellige ting skulle vises frem. Det ville have være rart med et A4 ark med hovedlinierne af dagens program. Programmet måtte også gerne være på engelsk, for de af os gæster, der ikke er flydende i tysk - bortset fra fadøllen. Vi bemærkede ikke nogen andre gæster fra Danmark eller andre lande. DB Museum har et trofast tysk publikum lader det til.
Google maps' luftfoto over DB Museum Koblenz. Øverst til højre ses drejeskiven, omtrent midt i billedet ses værkstedshallerne, og til venstre ned imod venstre hjørne ses opstillingssporene med de mange maskiner og vogne. Klik på billedet og se en større version DB Museum bærer præg af, at der ikke er mange penge at drive museet for. Området er meget bart og råt, og maskinerne og vogne ser ud som om de blot er indrangeret hvor der er bedst plads. Jeg husker første gang vi så museet på google maps, og tænkte, at "det ser ikke ud af meget". Vi blev heldigvis meget overraskede over mangfoldigheden af togmaskiner, heraf flere som man føler et sjæleligt venskab med. På en "sommerfest" som denne lørdag er der rigtigt mange mennesker, og man går som sild i en tønde. Især imellem maskinerne vest for remisen er der trangt. Besøg på togmaskinerne er der også sporadisk mulighed for, men fordi der er mange mennesker, og nogle af gæsterne nærmest er "klistret fast" til førerbordet når de endeligt er kommer "på maskinen", er det svært at se det hele. Især de yngste gæster tror jeg har svært ved at komme til. Adgangen til maskinerne sker også fra skærveniveau, så det er heller ikke uden risiko at komme op og ned. Sidst på eftermiddagen et par timer før lukketid, løsnede det op, og vi kunne nyde maskinerne og farverne en sidste gang. Mad og forplejning er fint som beskrevet, bortset fra det store fedtindhold. Øllen i solskinsvejret er fantastisk, ikke mindst når udskænkningen er professionel som i Koblenz. Alt ialt en fantastisk dag, og mætte af oplevelser tog vi tilbage til Koblenz by med en af dagens sidste pendultog. • Gå til galleriet Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“ • Gå til galleriet Großes Sommerfest: Togmaskiner Efter en lang dag med tog og museumsbesøg var det endelig tid til aftensmad. Vi havde fundet en restaurant midt i byen, der lå lige ned til Rhinen. Midt i Aperolen passerede en V200 forbi på den højre Rhinstrækning i retning mod Köln. Det var en af de private jernbaneklubber, som havde deltaget denne dag, der nu skulle hjem igen. Fikst arrangeret og en fin afslutning på en god museumsdag.
*"Er vi der snart?" og "Skal vi snart afsted igen?"* Søndag morgen var der afgang kl 07:13. Vi var på banegården i god tid, og fandt ud af, via bahn.de appen, at vores tog var aflyst pga en tragisk personpåkørsel længere oppe af floden. End ikke togviserskiltet var opdateret endnu. Et øjeblik efter blev det annonceret i højttalerne, at vores tog var aflyst. Hvad gør man så med pladsreservationer osv? Vi aktiverede propelhatten og forhørte os i billetkontoret, hvor en venlig DB medarbejder resolut udleverede en form for stemplet dokumentation for forsinkelsen, samt en køreplan for det efterfølgende tog kl 08:13, hvor vi iøvrigt ikke havde mulighed for at reservere plads. Endvidere fik vi en formular udleveret hvor vi kunne indberette forsinkelsen med henblik på at modtage en form for rejsekompensation fra DB. Bo og jeg forventede at toget var godt fyldt op, idet vi antog, at passagererne fra det aflyste tog også var med. Vi besluttede at satse på, at vi kunne sidde i cafevognen de fem timer turen tog til Hamburg. Imidlertid var 08:13 allerede forsinket i næsten en halv time, så vi kom ikke afsted før ca 08:35. Vi entreerede vogn 11 fra begge ender, og fandt hurtigt et bord og bestilte the og kaffe. Undervejs meddelte togføreren, at vores tog blev omlagt for at hente tid, og umiddelbart efter kørte vi over Rhinen lige nord for Koblenz. Passagerer der skulle til Köln, skulle skifte i Köln Deutz istedet for. DB appen opdateres on-line, og ifølge køreplanen kunne vi med lidt held lige akkurat nå vores EC tog til København via Puttgarden og Rødby Færge. Jeg kunne se, at vi ville have omtrent fem minutter til at skifte tog i Hamburg. I praksis er det ikke muligt, så vi glædede os bare over, at vi fik meget mere togtur for pengene. IC toget kørte fint det meste af vejen, og vi hentede flere minutter undervejs, så det var jo ikke så ringe. Imidlertid brød toget ned lige før Lauenbrück, ca 45 minutters kørsel før Hamburg. Lokomotivføreren kunne heldigvis køre toget ind på et sidespor, og så holdt vi der, og vi fik en extra jernbaneoplevelse. Det bliver bare bedre og bedre. I cafevognen kan man åbne vinduerne, og snart hørte vi lokomotivføreren gå i skærverne ned langs vognene. Han skulle ned til vogn 14 og udligne tryk, og så kunne vi køre igen. Vores EC tog kunne vi dog ikke nå nu. I Hamburg fik vi nye pladsbilletter til EC37, og resten af turen med færge og "togbus" kørte normalt og til tiden - endda før tiden i ankomst på Københavns Hovedbanegård. Alt ialt blev vi præcis to timer forsinket i ankomst. Efterfølgende sendte jeg formularen retur til DB med angivelse af tognumre og udskrifter fra DB appen med forsinkelser. Et par uger senere kom der et gütschein retur på 60 EUR til brug for vores næste tur i 2021 som muligvis går til hængebanen i Wuppertal og et besøg på jernbanemuseet i Bochum. DB Museum havde arrangeret en fin "jernbanefestival" med autentiske togmaskiner, mad og forplejning til glæde for rigtigt mange gæster. Der må bestemt ligge et enestående stort frivilligt arbejde for arrangørerne flere måneder forud for sådan et stort arrangement. Vi deltog i næsten 8 timer, for sølle 10 EUR, og fik så meget tog og oplevelser med hjem som vi kunne ønske. Selv om hjemturen var præget af den triste personpåkørsel, tognedbrud, forsinkelser, og en såkaldt "togbus" fra Rødby, gik turen meget fint. 70 år med Deutsche Bahn og de lokomotiver vi kender fra Märklin kataloget, og som har kørt Tyskland tyndt i så mange år var herligt at se så tæt på. En togrejse til Koblenz med DB og DSB og en "sommerfest" af denne kaliber på DBs museum i Koblenz kan varmt anbefales.

Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 03 januar 2025 07:06:35

Med Toget fra Fra Husum til Koblenz Dagbogsnotater fra en togtur til DB's museum i Koblenz og deres Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“

Med Toget fra Fra Husum til Koblenz
Dagbogsnotater fra en togtur til DB's museum i Koblenz og deres Großes Sommerfest „Von der Bundesbahn zur DB Bahn AG – 1949 bis heute“