Forsiden
af DSB Jernbanemuseum's første katalog, 1975
»O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse!«
Ordene er H C
Andersens - og det var jernbanen han tænkte på. H C Andersen elskede at køre
i tog. Rejsevant krydsede han Europas grænser i en tid, hvor de færreste
danskere kendte det mindste til jernbaner. Med sin digterpen lovpriste
Andersen den vidunderlige opfindelse. Han mærkede, hvorledes afstandene
blev kortere og rummet udvidede sig. Rejser, der før tog dage, kunne nu
gøres på timer.
Samfundets netværk
Jernbanen var et barn af oplysningstidens Europa og den
begyndende industrialisering, og den var i sig selv en forudsætning for
industrialismens udvikling. Dampmaskinen blev opfundet for at pumpe vand op
fra de engelske kulminer. Næste skridt var at lade maskinen trække de vogne,
der transporterede kullene væk fra minen. Den første selvkørende maskine var
en realitet - et revolutionerende teknologisk gennembrud! Sporene var man
allerede fortrolig med. De tungt lastede, hestetrukne kulvogne havde længe
kørt på jævne skinner, som styrede vognene sikkert frem. Grundlaget for en
storproduktion af støbejernsskinner blev nu skabt. Jernbanenettet begyndte
at vokse. En vækstspiral gik i gang. Jernbanen satte fart i industri og
handel. Toldgrænser blev nedbrudt, jernbanetrafikken blev international.
Alle mennesker kunne rejse, hvorhen de ville - på I, II eller III klasse.
En stadig strøm af personer og gods cirkulerede nu rundt i
jernbanesystemets netværk.
Danmark er med
Begejstrede pionerer i Danmark fulgte udviklingen i den store
verden med interesse. Med deres entusiasme og gå-på-mod overvandt de
hjemlig træghed og fik den første
danske jernbane i gang mellem København og Roskilde 1847. Jyder og fynboer
fik jernbane i 1860'erne. Og nu begyndte et anlægsarbejde uden sidestykke i
Danmarkshistorien. Først blev de store bysamfund bundet sammen, senere
blev landdistrikterne hægtet på. Snart sagt enhver flække gjorde krav på
jernbaneforbindelse, og Danmark blev spundet ind i et fintmasket
jernbanenet. Landet skiftede fuldstændigt karakter. Byerne voksede sig
store, og nye opstod. Landbrugsjord blev taget under plov, og store
fabriksanlæg prægede købstædernes silhouetter. Man kan roligt sige, at
jernbanen er forudsætningen for dagens Danmark.
Jernbanen på museum
Omkring år 1900 begyndte indsamlingen af
bevaringsværdige jernbaneeffekter så småt at komme i gang. Men først i 1928
blev samlingen tilgængelig for offentligheden. Kun de mindre ting kunne
udstilles: tekniske apparater, redskaber, skilte, modeller og fotografier,
de store lokomotiver og vogne blev opstaldet til bedre tider. Den 17 april
1975 blev en stor dag for dansk jernbanehistorie. For første gang blev det
muligt at udstille de store museumsstykker. Den første tredjedel af Odense
stations flotte rundremise kunne tages i brug - den perfekte ramme om et
jernbanemuseum.
Jernbanemuseet i dag
Med den store udvidelse af museet den 17 april 1988 er
mulighederne for
at gøre jernbanernes historie til en levende og vedkommende del af nutiden
blevet meget større. Det første sceneri gæsterne møder er Slotsløkken
station, en nøjagtig kopi af en landstation år 1900 - jernbanernes
blomstringstid. Personalet er ved at ekspedere toget, klar til afgang. Inde
i stationsbygningen kan man gå rundt og indsnuse den gamle
jernbaneatmosfære. Museets klenodier er udstillet på sporene rundt i
remisen. Rækkefølgen er kronologisk, men samtidig opdelt i emner som
godstrafik, persontrafik, nærtrafik m m. Et særligt rum er viet færger og
broer. Udflugtstog med damplokomotiv afgår fra Dronning Louises station i
hallen bag remisen. Her står det berømte Lyntog fra 1935 udstillet. En
kæmpestor modelbane giver indtryk af jernbanen i landskabet. Mange spændende
ideer vil sikkert kunne hentes af modelbyggere blandt udstillingsgæsterne.
Museumstorvet er Jernbanemuseets aktivitetscenter. Her kan købes lette
retter og forfriskninger. Torvet anvendes til særudstillinger, koncerter,
optræden m m og kan benyttes af folk uden museumsbesøg i tankerne. Foredrags-
og filmsalen kan - når indretningen er færdig - bruges til
jernbanehistoriske film og foredrag. Men lokalerne udlejes også til formål,
som ikke har tilknytning til jernbanehistorie. Bøger, postkort og souvenirs
købes i butikken ved billetsalget.
Lidt om fremtiden Udstillingen i dag er en begyndelse på Jernbanemuseet i ny
skikkelse. Hele tiden vil der ske nye ting. Lokomotiver og vogne vil med
passende intervaller blive ombyttet med materiel fra Jernbanemuseets depoter.
Arealerne mellem de forskellige spor vil i takt med de økonomiske
muligheder blive indrettet med spændende og tidstypiske scenerier.
Jernbanehistorien skal være en oplevelse!
|
Læs
mere her:
DSB Jernbanemuseum Odense
Lokschuppen
- Udenlandske Jernbanemuseer
DANSKE Jernbanemuseer
PDF:
• DSB
Damplokomotiver
• DSB Færger
• DSB S-tog
• DSB Trækkraft
• DSB Uniformer
• Statsbanernes
Selskabsrejser 1957
• Fortegnelse over
Rullende Materiel, maj 1977
• DSB Bladet K74
Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat
Interview og Artikler
Internet link:
|