HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

DSB Jernbanemuseum Odense

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: DSB 1975 / 1989Dato: 02.10.2020
Forsiden af DSB Jernbanemuseum's første katalog, 1975

»O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse!«

Ordene er H C Andersens - og det var jernbanen han tænkte på. H C Andersen elskede at køre i tog. Rejsevant krydsede han Europas grænser i en tid, hvor de færreste danskere kendte det mindste til jernbaner. Med sin digterpen lovpriste Andersen den vidunderlige opfindelse. Han mærkede, hvorledes afstandene blev kortere og rummet udvidede sig. Rejser, der før tog dage, kunne nu gøres på timer.

Samfundets netværk

Jernbanen var et barn af oplysningstidens Europa og den begyndende industrialisering, og den var i sig selv en forudsætning for industrialismens udvikling. Dampmaskinen blev opfundet for at pumpe vand op fra de engelske kulminer. Næste skridt var at lade maskinen trække de vogne, der transporterede kullene væk fra minen. Den første selvkørende maskine var en realitet - et revolutionerende teknologisk gennembrud! Sporene var man allerede fortrolig med. De tungt lastede, hestetrukne kulvogne havde længe kørt på jævne skinner, som styrede vognene sikkert frem. Grundlaget for en storproduktion af støbejernsskinner blev nu skabt. Jernbanenettet begyndte at vokse. En vækstspiral gik i gang. Jernbanen satte fart i industri og handel. Toldgrænser blev nedbrudt, jernbanetrafikken blev international. Alle mennesker kunne rejse, hvorhen de ville - på I, II eller III klasse. En stadig strøm af personer og gods cirkulerede nu rundt i jernbanesystemets netværk.

Danmark er med

Begejstrede pionerer i Danmark fulgte udviklingen i den store verden med interesse. Med deres entusiasme og gå-på-mod overvandt de hjemlig træghed og fik den første danske jernbane i gang mellem København og Roskilde 1847. Jyder og fynboer fik jernbane i 1860'erne. Og nu begyndte et anlægsarbejde uden sidestykke i Danmarkshistorien. Først blev de store bysamfund bundet sammen, senere blev landdistrikterne hægtet på. Snart sagt enhver flække gjorde krav på jernbaneforbindelse, og Danmark blev spundet ind i et fintmasket jernbanenet. Landet skiftede fuldstændigt karakter. Byerne voksede sig store, og nye opstod. Landbrugsjord blev taget under plov, og store fabriksanlæg prægede købstædernes silhouetter. Man kan roligt sige, at jernbanen er forudsætningen for dagens Danmark.

Jernbanen på museum

Omkring år 1900 begyndte indsamlingen af bevaringsværdige jernbaneeffekter så småt at komme i gang. Men først i 1928 blev samlingen tilgængelig for offentligheden. Kun de mindre ting kunne udstilles: tekniske apparater, redskaber, skilte, modeller og fotografier, de store lokomotiver og vogne blev opstaldet til bedre tider. Den 17 april 1975 blev en stor dag for dansk jernbanehistorie. For første gang blev det muligt at udstille de store museumsstykker. Den første tredjedel af Odense stations flotte rundremise kunne tages i brug - den perfekte ramme om et jernbanemuseum.

Jernbanemuseet i dag

Med den store udvidelse af museet den 17 april 1988 er mulighederne for at gøre jernbanernes historie til en levende og vedkommende del af nutiden blevet meget større. Det første sceneri gæsterne møder er Slotsløkken station, en nøjagtig kopi af en landstation år 1900 - jernbanernes blomstringstid. Personalet er ved at ekspedere toget, klar til afgang. Inde i stationsbygningen kan man gå rundt og indsnuse den gamle jernbaneatmosfære. Museets klenodier er udstillet på sporene rundt i remisen. Rækkefølgen er kronologisk, men samtidig opdelt i emner som godstrafik, persontrafik, nærtrafik m m. Et særligt rum er viet færger og broer. Udflugtstog med damplokomotiv afgår fra Dronning Louises station i hallen bag remisen. Her står det berømte Lyntog fra 1935 udstillet. En kæmpestor modelbane giver indtryk af jernbanen i landskabet. Mange spændende ideer vil sikkert kunne hentes af modelbyggere blandt udstillingsgæsterne. Museumstorvet er Jernbanemuseets aktivitetscenter. Her kan købes lette retter og forfriskninger. Torvet anvendes til særudstillinger, koncerter, optræden m m og kan benyttes af folk uden museumsbesøg i tankerne. Foredrags- og filmsalen kan - når indretningen er færdig - bruges til jernbanehistoriske film og foredrag. Men lokalerne udlejes også til formål, som ikke har tilknytning til jernbanehistorie. Bøger, postkort og souvenirs købes i butikken ved billetsalget.

Lidt om fremtiden Udstillingen i dag er en begyndelse på Jernbanemuseet i ny skikkelse. Hele tiden vil der ske nye ting. Lokomotiver og vogne vil med passende intervaller blive ombyttet med materiel fra Jernbanemuseets depoter. Arealerne mellem de forskellige spor vil i takt med de økonomiske muligheder blive indrettet med spændende og tidstypiske scenerier. Jernbanehistorien skal være en oplevelse!

 

Læs mere her:

DSB Jernbanemuseum Odense

Lokschuppen - Udenlandske Jernbanemuseer

DANSKE Jernbanemuseer


PDF:
DSB Damplokomotiver
DSB Færger
DSB S-tog
DSB Trækkraft
DSB Uniformer
Statsbanernes Selskabsrejser 1957
Fortegnelse over Rullende Materiel, maj 1977
DSB Bladet K74

Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat

Interview og Artikler

Internet link:
 
Plan over Jernbanemuseet, 1988

A Billetsalg og butik
B Perron
C Ventesal
D Stationskontor
E Godsekspedition
F Signalrum
G Torv
H Café
I Modelbane
K Kommende foredragssal
L Færger og broer
M Videobiograf
N Balkon
O Glasgang
P Dronning Louises station

Slotsløkken station
1 Damplokomotiv B 45
2 Personvogn BJ 665
3 Godsvogn G 423
4 Postvogn FE 541

Arbejdende lokomotiv
5 Damplokomotiv A 159

Kongetog
6 Salonvogn S 8
7 Damplokomotiv Ks 273

Godstrafik
8 Damplokomotiv G 78
9 Carlsberg-vogn
10 Godsvogn F 2804
11 Godsvogn F 59
12 Damplokomotiv P 125

Specialkøretøjer
13 Damplokomotiv 0 L 2
14 Dræsine, trolje, m m

Teknik
15 Damplokomotiv E 994
 
 
Plan over Jernbanemuseet, 1988. Tegnign: Erling Nederland

Persontrafik
16 Damplokomotiv Hs 363
17 Personvogn CF 10173
18 Personvogn AF 96

Nærtrafik
19 Damplokomotiv 0 318
20 Rutebil fra 1935
21 Personvogn FF 12250

Restaurering
22 Salonvogn S 1

Udenfor remisen
23 Lyntog MS-AA-MS
24 Løbevogn nr 1
25 Kørekran nr 2
26 Personvogn CLL 1632 (skoletjeneste)
27 Sneplov nr 8
28 Damplokomotiv D 802
29 Albani-vogn IB 18967
30 Hjælpekran nr III

Jernbanemuseet
Dannebrogsgade 24
5000 Odense C
Tlf 09 1201 4838

Museet har åbent
1 maj - 30 september: Daglig kl 10-16
1 oktober - 30 april: Søn- og helligdage kl 10-15 Efterårsferien daglig kl 10-16

Billetpriser

Børn 5 kr
Voksne 15 kr
Rabat for grupper
 
 
  

• Gå til
DSB Jernbanemuseum Odense
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 02 oktober 2020 16:23:00