DSB Færgeåret 1983

M/F Sprogø under indsejling til Halskov sommer 1983. Foto: Thomas Hauerslev

Nils Munk fortæller om undersøgelserne:

Simulationssejlads.

Det var ikke blot anløbet af Korsør, der voldte problemer men i lige så høj grad udsejlingen. Det var specielt i vind fra NV, hvor de nye IC færger ikke var i stand til at komme klar af Natohavnen, idet de havde afdrift som et læs hø. Efter den første storm, hvor 2 af de 3 IC færger var sat i drift, og hvor de måtte lægges op netop på grund af udsejlingsproblemer, blev der nedsat en række arbejdsgrupper. Der var mange forslag, og her skal nævnes:

1. Flytning af Natohavnen (temmelig urealistisk)
2. En meget lang trosse, som var fastgjort ovre på Strandvejen, så færgen på den måde kunne holdes klar (ikke særlig smart)
3. Slæbebådsassistance ved hver afgang i hård vind fra NV

I mellemtiden var man på Skibsteknisk Laboratorium begyndt at arbejde med skibssimulator, og det blev besluttet, at foretage forsøg med både afsejling og ankomst. På samme tid var det såkaldte Jastramror kommet på markedet, og man kunne herefter indkode IC færgernes data kombineret med isætning af et Jastramror i simulatoren, og herefter kunne man så måle resultatet.

Jastramroret virker således, at der sidder en rotor på roret, som får skruevandet til at virke på den måde, at ca 80 % af maskinkraften virker sideværts og 20 % virker fremad. Virkningen er dog kun effektiv, når farten er ringe (ca 3 – 5 knob)

Simulationssejladserne blev påbegyndt, og virkningen var ganske effektiv. Når det på grund af kraftig vind fra NV ikke var muligt at sejle ud fra Korsør, kunne det i stedet for lade sig gøre at svaje rundt om molehovedet (altså inde i havnen)

Efter mange undersøgelser endte man med at beslutte at færgerne i vinteren 1983/1984 fik påbygget jastram-ror, hvorved de blev særdeles manøvredygtige. Samtidig med at Jastram-rorene blev indbygget, blev styrehusene på IC-færgerne udvidet i bredden, så de kom ud over skibssiden, og brovingerne blev lukket.

M/F Romsø på vej til Halsskov set fra M/F Sprogø, sommer 1983. Foto: Thomas Hauerslev

Fueloliedrift – og påbud

DSB havde i en periode foretaget eksperimenter med at anvende fuelolie på KRONPRINS FREDERIK i stedet for den noget dyrere dieselolie, men efter klager fra blandt andet en børnehave, samt diverse målinger af evt. røggener, endte det med et forbud fra Korsør kommune den 23.februar mod at sejle på fuelolie. Efter at DSB havde fjernet 80 % af røggenerne ankede DSB påbuddet til Miljøstyrelsen den 21. oktober 1983, blandt andet fordi at der ikke var klager over de øvrige færgers (bl.a. ROMSØ) anvendelse af fuelolie. Mere om dette i 1984-artiklen.

100-års Jubilæum

Overfarten Korsør-Nyborg fejrede den 1. december 100 års jubilæum, hvilket blev markeret med en udstilling og et ”åbent-hus” arrangement på PRINSESSE BENEDIKTE, der i dagens anledning lå i leje 1 i Korsør, og med et jubilæumsarrangement på KRONPRINS FREDERIK.

Beslutning om sammenlagte overfarter

Den 3. marts havde Folketinget 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om ”Iværksættelse af 1. etape af sammenlægning af bil- og baneoverfarten på Storebælt”, der indebar en forlægning af de brede færgers sejlads til at ske Korsør-Knudshoved, samtidig med anlæg af en jernbane mellem Knudshoved og Nyborg og et bredt færgeleje i Knudshoved. Man regnede fortsat med at sejle noget gods på Korsør-Nyborg.

DSB etablerede derfor med virkning fra 1. oktober 1983 ”Anlægsprojektorganisation Knudshoved”, til at lave forundersøgelser og myndighedsbehandling m.v. i forbindelse med sammenlægningen.

Nils Munk fortæller:

Også i forbindelse med sammenlagte overfarter kunne DSB drage nytte af skibsteknisk laboratorium. Der blev foretaget en række simulationssejladser, og hvor Knudshoved tidligere havde givet problemer, viste det sig, at det var i Halsskov, at der med kraftige vinde ville opstå problemer med afsejling. Det blev derfor besluttet at ved en senere indsættelse af IC færgerne på Halsskov-Knudshoved skulle anløb i Knudshoved ske over forenden og i Halsskov over agterenden.