| |
DSB Færgeåret 1979
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet af:
Morten Salicath, Dansk
Færgehistorisk Selskab. Foto:
Thomas Hauerslev |
Dato: 01.05.2021 |
M/F
ASA-THOR. Billede: Hjorth / Hauerslev
Dette år blev for færgerne stærkt præget af isvinteren.
Efter flere år uden store isproblemer kom der i februar 1979 de laveste
temperaturer siden vinteren 1963, og dermed begyndte vandene hurtigt at
fryse til.
Midt i februar var isen blevet så stærk, at normal færgetrafik på Storebælt
ikke kunne opretholdes, og på et tidspunkt var det nødvendigt at indsætte
både DANBJØRN og ISBJØRN for at få bilfærgerne igennem til Knudshoved,
hvilket i praksis betød at halvdelen af landets isbrydere i et par dage var
indsat på Storebælt.
Også i Nyborg Fjord voldte isen store vanskeligheder.
Konsekvenserne af isen var blandt andet, at de ældste færger måtte tages ud
af drift, men også de nyere færger havde store problemer.
Rekorden blev sat af ASA-THOR med 30 timers overfartstid, og på
biloverfarten var ROMSØ og SPROGØ begge oppe på 12 timers overfartstid.
Al overførsel af InterCity- og Lyntog blev indstillet fra omkring den 15.
februar til den 5. marts, og de jernbanefærger der sejlede, blev lastet med
tunge godsvogne for bedre at kunne bryde isen.
Der blev oplevet situationer, hvor DRONNING MARGRETHE II og PRINS HENRIK lå
fast i isen ved Nyborg, og i en del timer var det alene KONG FREDERIK IX,
der kunne anløbe Nyborg og kun ved at bakke hele vejen ind til Nyborg, og så
svaje kort før lejet.
På andre overfarter var isen også hård. Således forekom der på Helsingør-Helsingborg
en nat, hvor NAJADEN alene gennemførte sejladsen, mens HOLGER DANSKE var op
imod 4 timer om en dobbelttur, og KÄRNAN lå fast i isen.
På Bøjden-Fynshav var isen også generende, og her var man ved en enkelt
lejlighed så heldig at DANBJØRN kom forbi og kunne assistere.
Den 26. februar fik PRINS HENRIK konstateret større skader på bagbord
propelleraksel, og på selve propelleren. Det førte til, at færgen måtte
tages ud af drift og sendes til en længere reparation på Svendborg Værft.
For at erstatte PRINS HENRIK måtte DRONNING INGRID, (der sejlede som
godsfærge på Rødby-Puttgarden/Warnemünde), samme aften hentes til Storebælt
og indsættes som InterCity-færge frem til den 4. marts.
Da isvinteren var overstået skulle samtlige færger i dok og have repareret
bundskader og i en del tilfælde udskiftet propellere. Som ét eksempel kan
nævnes ugen fra den 22. april til den 29. april, hvor de tyske færger på
Rødby-Puttgarden skulle i dok.
For at få erstattet disse blev DRONNING INGRID igen hentet fra Rødby til
Storebælt, for at erstatte SPROGØ på Halsskov-Knudshoved og Korsør-Nyborg.
Så kunne SPROGØ sejle som InterCity-færge, mens KONG FREDERIK IX der ellers
sejlede som InterCity-færge (på grund af at DRONNING MARGRETHE II var på
værft) kunne sejle på Gedser-Warnemünde, og KNUDSHOVED kunne flyttes fra
Gedser-Warnemünde (WARNEMÜNDE var på værft) til Rødby-Puttgarden.
Da ugen var gået blev KNUDSHOVED igen flyttet til Gedser, KONG FREDERIK IX
til Storebælt o.s.v.
|
Læs
mere her:
DSB Færgeåret 1978 - 1996 af Morten Salicath, Dansk
Færgehistorisk Selskab
• Gå til DSB Færgeåret 1978
• Gå til DSB Færgeåret 1980
Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat
Hauerslev.com's side om Banen's Færger
Interview og Artikler
|
M/F
Svea på vej til Helsingborg en gang i 1960erne. Foto: Rigmor Rasmussen
I løbet af perioden frem til maj måned lykkedes det at få de fleste færger i
dok, mens de sidste færger først nåede i dok i september.
KORSØR havde en kortvarig afløsning på Frihavnen-Malmø fra den 25. juni til
den 27. juni på grund af MALMÖHUS’ isdokning, og sejlede så selv på det
sidste værftsophold i Fredericia fra den 1. juli. Da det skulle slutte
fredag den 27. juli, blev der kort efter afsejling fra værftet konstateret
et brændt krumtapleje, hvorefter færgen returnerede til Fredericia værft, og
først var færdigrepareret den 13. august.
NYBORG blev solgt til ophugning, og slæbt væk den 24. november. Den var i
første omgang solgt til et svensk firma, men dette firma videresolgte den,
og færgen blev ophugget i Spanien.
SVEA blev også solgt til ophugning i Nørresundby, efter at have ligget
oplagt i Helsingborg i 3 år.
Samsø-ruten blev fra den 16. juni 1979 afkortet til alene at være mellem
Kalundborg og Samsø. Dette var egentlig planlagt til at være sket fra 27.
maj, men da rederiet Grau’s nybygning ikke var klar denne dag, blev
KALUNDBORG indsat i ekstra ture mellem Kolby Kås og Århus frem til den 15.
juni.
KONG FREDERIK IX sejlede fra den 23. juni på Rødby-Puttgarden overfarten.
Denne sejlads sluttede imidlertid brat den 20. august kl. 14.20, da færgen
”torpederede Fehmern” som Lolland-Falsters Folketidende skrev dagen efter.
Der var dog ikke tale om, at øen Fehmern flyttede sig!!!, men at ”Kongen”
under anløb af
Puttgarden i tæt tåge pludselig fik svigt på radaren på agterbroen, og inden
man nåede at få gjort noget ramte færgen molen med meget stor kraft.
|
|
M/F
KONG FREDERIK IX. Billede: Hjorth / Hauerslev
Agterporten, der blev svært beskadiget, blev forsøgt hævet i Puttgarden med
en meget stor kran, men forgæves, og færgen returnerede til Rødby for
losning. Der var en del tilskadekomne blandt de 369 passagerer, men
heldigvis havde de 337 af passagererne nået at sætte sig i bilerne, således
at skadernes omfang kunne opgøres til 25 skadede biler og nogle
tilskadekomne passagerer, der blev indlagt på hospitalet. Alle blev dog
udskrevet næste dag.
Om aftenen sejlede ”Kongen” til Helsingør Værft for reparation, der kom til
at vare til den 26. oktober. Sjovt nok blev der under dette værftsophold
installeret endnu en radar på agterbroen, således at der nu var to!
Det kostede i øvrigt mere at reparere færgen end det havde kostet at bygge
den 25 år før!
Da reparationen var ved at være afsluttet, bad skibsføreren om, at færgen
efter afgang fra værftet sejlede direkte til Puttgarden for at prøve om
færgens agterskib nu passede i et bredt færgeleje, således at både
jernbanevogne og biler kunne losses og lastes.
Dette blev afslået med den begrundelse at ”det var jo alene for at
besætningen kunne få ”udenrigsration” (det vil sige toldfri ration af
tobak, øl og spiritus).
”Kongen” sejlede derfor til Knudshoved, hvor man konstaterede at færgen ikke
kunne gå i lejet. Efter et par dages forløb fandt man ud af at det sydlige
leje var skadet ved en hård
påsejling, så her kunne ”Kongen” mases ind; og så sejlede ”Kongen” på
Storebælt i 10 dage.
Derefter skulle ”Kongen” afløse for PRINSESSE ANNE-MARIE på
Århus-Kalundborg, men ved ankomst til Århus vidste det at ”Kongen” heller
ikke passede i lejet her,
og PRINSESSE ANNE-MARIE, der var på vej til værft, måtte kaldes tilbage og
sættes i fart i et døgn, mens ”Kongen” blev forsøgt ændret på Århus værft,
og man skar ”tappen” af i færgelejets klap.
Da PRINSESSE ANNE-MARIE var tilbage fra værftopholdet blev ”Kongen” igen
forsøgt repareret i julen på Århus Værft, men var stadig ikke helt i orden.
Nu havde rederiet fået nok, så da begge Århus-færger var færdige med
værftsopholdene sejlede Kongen direkte fra Århus til Puttgarden den 5.
februar 1980.
Her konstaterede man at færgen ikke kunne gå i lejet! Tilbage til Rødby og
hente repræsentanter fra rederiet og folk fra Nakskov værft, så til
Puttgarden igen for opmåling, til Nakskov værft for reparation, og så var
færgen i orden!
|
|
M/F
Dronning Ingrid på Helsingør Værft. Billede: Thomas Hauerslev
Dette år indebar også en søsætning, idet Helsingør Værft den 8. august 1979
kunne søsætte den første af de nye ”brede” InterCity-færger, der fik navnet
DRONNING INGRID.
Få dage før var den ”gamle” DRONNING INGRID blevet omdøbt til SJÆLLAND.
DRONNING INGRID/SJÆLLAND fik i denne sommer en del passagersejlads på
Østersøen, først med 4 dage i juli og senere ca 4 dage i august på
Gedser-Warnemünde, og dernæst 14 dage på Rødby-Puttgarden som følge af
Kongen’s havari.
Fra 18. maj til 20. maj og igen fra 12. juli til 16. juli var der derfor for
første gang 4 danske færger i fart samtidig på Østersøen.
DRONNING INGRID måtte på værft i påsken for at få repareret bovporten, da
øverste klap i
Rødby ikke var hejst helt op ved et anløb, og DRONNING INGRID derfor fik
ødelagt porten.
Også i 1979 forekom strejker på overfarterne, dels den 22. marts, og senere
en større strejke fra den 21. juni til den 23. juni, der gik hårdt ud over
overfarterne Århus-Kalundborg,
Korsør-Nyborg, Halsskov-Knudshoved og Rødby-Puttgarden. Den første strejke
var en generel strejke mod SV-regeringens indgreb i
overenskomstforhandlingerne, mens den sidste alene var de
ikke-tjenestemandsansattes forsøg på at få højere løn – selvfølgelig lige i
starten af skoleferien!
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:56:56 |
|
|