| |
DSB Færgeåret 1989
Dette år var især præget af et større sparekrav fra Regeringen,
indsættelsen af den sidste Ro-Ro færge på Halsskov-Knudshoved, og
”Murens”fald.
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet af:
Morten Salicath, Dansk
Færgehistorisk Selskab. Foto:
Thomas Hauerslev |
Dato:
08.10.2014 |
Sparekataloget
Regeringen ved den nye trafikminister Knud Østergaard besluttede på et
ministermøde den 7. marts, at DSB skulle spare 1,2 mia. kr på budgettet
i løbet af få år. DSB nedsatte et udvalg, der skulle finde ud af hvordan
man kunne skære de 1,2 mia.kr på den årlige bevilling i løbet af få år
(600 mio.kr på investeringer og 600 mio. kr på driften). Udvalget, der
havde generaldirektør Peter Langager som formand, kom frem til en række
ting, herunder tre forslag på rederi-området: 1) Salg af PEDER PAARS og
NIELS KLIM, 2) Indstilling af Bøjden-Fynshav overfarten, 3) Indstilling
af Gedser-Warnemünde overfarten.
Hvorledes det gik, gennemgås under de enkelte overfarter.
Ro-Ro færger:
DSB fik i 1988 Ro-Ro færgen KRAKA i drift på Halsskov-Knudshoved, og i
en kort periode også LODBROG, inden den blev ombygget og indsat på
Rødby-Puttgarden i december 1988.
Efter at beslutningen i september 1988 om at flytte LODBROG til
Rødby-Puttgarden manglede der en Ro-Ro færge på Storebælt i konkurrencen
med den fremadstormende Vognmandsrute, der havde de nye Superflex-færger
under levering. DSB skrev derfor den 27.oktober 1988 kontrakt med
Mercandia Rederierne om at chartre endnu et skib, nemlig MERCANDIAN
ADMIRAL II, og dette ankom derfor til Dannebrog Værft A/S i Aarhus den
19.december 1988 for ombygning til Ro-Ro færge med passageraptering.
(Det vi i dag vil kalde for en Ro-Pax færge).
|
Læs
mere her:
DSB Færgeåret 1978 - 1996 af Morten Salicath, Dansk
Færgehistorisk Selskab
• Gå til DSB Færgeåret 1988
• Gå til DSB Færgeåret 1990
Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat
Hauerslev.com's side om Banen's Færger
Interview og Artikler
|
Storebæltsoverfarterne
|
|
Den nye Ro-Ro færge var efter ombygning i Aarhus på prøvetur den 4.juni
i begge færgehavne, og sejlede derefter til endelig færdiggørelse i
Aarhus.
Fra den 17.juni til den 24.juni blev der sejlet uddannelsessejlads med
besætningerne, og den 25.juni gik færgen i fart. Den 5.juli var der
”dåb” i Knudshoved Færgehavn, hvor færgen fik navnet HEIMDAL: gudmoder
var folketingsmedlem Jette Thomsen.
Ændrede strømforhold:
Besætningerne på færgerne kunne dagligt mærke det igangværende byggeri
af Storebæltsbroen, blandt andet fyldte man en masse sand på havbunden
lige nord for Knudshoved Færgehavn, og det fik straks konsekvenser, idet
der opstod et nyt strømskel, som generede færgerne når de skulle anløbe
Knudshoved Færgehavn. Især ARVEPRINS KNUD, KNUDSHOVED, SPROGØ og ROMSØ,
fik meget vanskelige forhold, idet alene forroret var virkningsfuldt når
man bakkede ind, og det kun ved en pæn fart, og en forøgelse af
forroret’s areal på ARVEPRINS KNUD og ROMSØ på 10 % gav ikke
tilstrækkelig forbedring af manøvreevnen.
Der blev udlagt i alt 4 gulmalede strømbøjer uden lys. Alle bøjerne lå
ud for den nordre mole med den første i 40 meters afstand fra
molehovedet, den næste i 100 meters afstand, den næste i 160 meters
afstand og den sidste i 260 meters afstand. Man kunne på hældningen af
bøjen se hvilken vej strømmen løb. Om natten måtte man med projektør
belyse bøjen.
I og med at man havde elektroniske søkort, var det også let at se,
hvordan færgen blev ført af strømmen. Ud over strømbøjerne blev der
oprettet et særligt telefonnr. hvor Ferry Leader (vagthavende færge)
morgen og aften indtalte strømmen ved Knudshoved. Så kunne de andre
færger ringe til telefonsvareren og få oplyst strømmens retning og
styrke.
Men inden da havde såvel KNUDSHOVED (november 1988) som ARVEPRINS KNUD
(14.februar 1989) ramt det nordlige molehoved i Knudshoved så kraftigt
at begge færger måtte repareres et par uger på Fredericia Værft.
Også i Halsskov medførte brobyggeriet ændringer, idet der blev opført en
fabrik til at producere tunnelelementer nord for molen, og der blev
bygget en arbejdshavn til brug for fartøjerne der skulle bruges ved
opførslen af Storebæltsforbindelsen.
I Korsør blev der oprettet en stilling som personalekonsulent, hvis
opgave var at hjælpe med at uddanne de medarbejdere fra
Storebæltsoverfarten, der måtte forudses at blive arbejdsløse når den
faste forbindelse blev taget i brug.
|
|
Kollision:
Den 9.februar afsejlede DRONNING INGRID fra Nyborg mod Korsør i tæt
tåge, og kl 12.54 kolliderede færgen med Vognmandsrutens SUPERFLEX
CHARLIE i Nyborg Fjord. Ved kollisionen skete der skade på DRONNING
INGRID’s bovport, mens der på SUPERLEX CHARLIE omkom en passager. Der
blev afgivet søforklaringer i Sø- og Handelsretten den 15/2, 16/2 og
17/2 1989, men bortset fra kollisionstidspunktet kunne man ikke blive
enige om stedet for kollisionen eller årsagen til den. DSB mente klart
at skylden lå hos Vognmandsruten, men ved udlæsning af DSB-færgens
”Sorte Box” fik en styrmand desværre slettet hele optagelsen ved en
fejlbetjening.
Derefter fulgte tre års tovtrækkeri om årsagen, inden Sø- og
Handelsretten den 10.juni 1992 afsagde dom i sagen. Her blev
DSB-skibsføreren frikendt for alle tiltalepunkter, men fik en bøde for
at have overtrådt søvejsreglerne ved at have sejlet med for høj fart
efter forholdene. Færgen blev samtidig ”frifundet” for at have sejlet i
den forkerte side af sejlrenden.
DRONNING INGRID’s skade i bovporten blev repareret på et par dage i
Korsør leje 3 af det lokale smedefirma Verner Henningsen, hvorefter
færgen gik i fart igen.
|
|
Den 20.december kl 23.43 havde færgerne HEIMDAL og KRAKA en kollision ud
for Halsskov.
KRAKA kunne sættes i fart næste eftermiddag, mens HEIMDAL havde fået
større skader og måtte sejle til Fredericia Værft for reparation. Her
var DRONNING MARGRETHE II netop ankommet et døgn før for at udnytte
juleperioden til ombygning af grillrestauranten. DRONNING MARGRETHE II
måtte nu sejle til Storebælt, og gå i fart i juletrafikken med begrænset
restauration i stedet for HEIMDAL.
Første IC3 på Storebælt:
Søndag den 19.november 1989 blev der for første gang overført IC3 på
Storebælt. De to sæt var med indbudte gæster på vej fra Aarhus til
København.
Halsskov-Kiel:
Ved årsskiftet planlagde DSB at genåbne ruten til Kiel om sommeren,
denne gang fra Halsskov, men i løbet af foråret blev dette udskudt til
1990.
|
|
Kattegatoverfarterne
|
|
Hurtigruten:
NIELS KLIM og PEDER PAARS sejlede nu stabilt og præsterede pæne
overførselsmængder og nåede endeligt frem til at sejle med overskud på
driften, så forslaget om at sælge dem efter regeringens sparekrav, gav
anledning til massive protester fra amter, kommuner, folketingsmedlemmer
og medarbejdere, og denne debat kørte i hele 1989. Ved finanslovens
vedtagelse i december 1989 var der flertal i Folketinget for et salg,
dog betingede de radikale sig at der kunne opnås en bedre pris. DRONNING
MARGRETHE II afløste fra 16.maj til 30.maj 1989 for PEDER PAARS, mens
denne var på værft.
Samsøruten:
Ruten fejrede den 1.september 1989, at DSB havde drevet den i 75 år.
Jubilæet blev holdt ombord i KALUNDBORG, der nu var rederiets ældste
færge i fart. Forinden havde færgen været på Fredericia Værft på
ordinært værftsophold fra den 1.maj til den 12.maj, og i den periode
afløste KÄRNAN fra Helsingør-Helsingborg overfarten.
Færgen FYNSHAV, der lå oplagt i Kalundborg, blev i marts 1989 solgt til
det græske rederi Saronic Cruises Shipping Co. i Piræus for 3,5 mio.kr.
Den 21.marts var der flagskifte, og den 26.marts sejlede skibet fra
Kalundborg som AGORA til Piræus.
Bøjden-Fynshav:
Færgen NAJADEN, der var indsat i stedet for FYNSHAV i juni 1987,
fortsatte med at løfte overfartstallene og skabe en stabil overfart uden
aflysninger, og det kunne se ud til at ruten kunne komme til at hvile i
sig selv.
Derfor kom det som noget af et chok, at overfarten blev foreslået lukket
som en del af regeringens sparekrav. Netop det faktum at ruten var på
vej mod balance endte med at ruten fik lov at bestå.
NAJADEN var fra 6. til 17.marts på værftsophold i Nakskov. Imens afløste
KÄRNAN fra Helsingør-Helsingborg overfarten.
Esbjerg-Fanø:
Den 25 år gamle færge NORDBY blev renoveret i foråret 1989, hvorunder
vinduerne blev udskiftet med termoruder, dækket under salonerne blev
isoleret, ventilationen blev forbedret, lofter og belysning samt bænke
blev fornyet og nyt gummigulv på dørken. I december 1989 påbegyndte man
en tilsvarende renovering af ESBJERG.
Man begyndte i sommeren 1989 at sejle havnerundfart i Esbjerg havn med
motorbåden SØNDERHO. Der blev sejlet 90 ture, og da indtægter og
udgifter balancerede, var denne sommersejlads kommet for at blive.
|
|
Østersøoverfarterne
|
|
Konkurrencen mellem Rødby-Puttgarden (DB/DSB) og Gedser-Travemünde (GT)
spidsede til. DSB fik 20 % flere lastbiler efter at LODBROG var indsat
den 5.december 1988, mens GT til gengæld gav sig til at sejle gratis med
personbiler og i en periode øgede antallet af afgange mellem Gedser og
Travemünde.
Samtidig fortsatte Stena Lines datterselskab Lion Ferry deres kamp for
at komme ind og sejle på Rødby-Puttgarden (her 25 år efter er det stadig
ikke lykkedes for konkurrenter at komme til).
DANMARK var til ombygning i Fredericia, og fik ved den lejlighed et
meget større supermarked agter, noget der desværre ødelagde færgens
flotte linier. På vejen hjem fra værftet den 4.marts 1989 anløb færgen
Nyborg leje 5 for at foretage krængningsprøver.
Natten til den 28.marts drev DANMARK ved et uheld ned og ramte en
lysbøje, hvorved færgen mistede et skrueblad (det blev senere fundet af
dykkere) på bagbords skrue og måtte sejle på værft i Svendborg for at
blive repareret frem til den 11.april. Det gjorde at KONG FREDERIK IX
blev hentet fra Storebælt og indsat i stedet for DANMARK.
KONG FREDERIK IX fik yderligere nogle sejladser ved Rødby, idet den i
perioden 23.april til 12.maj afløste LODBROG der var på værft i
Frederikshavn, og fra den 29.maj til den 8.juni afløste den PRINS
HENRIK, der var på ”off-hire” i Nakskov.
Gedser-Warnemünde:
Overfarten blev besejlet af KONG FREDERIK IX, der nu var ”vendt hjem”,
fra den 2.januar til den 22. marts, hvorefter WARNEMÜNDE igen overtog
sejladsen.
Den 24.maj om eftermiddagen fik WARNEMÜNDE et maskinhavari og måtte
tages ud af drift. DSB sendte en besætning til Nyborg for at hente KONG
FREDERIK IX, der lå oplagt der, og den 26.maj om morgenen sejlede KONGEN
til Rødby for at få restauration og toldfrie varer ombord, og gik så i
fart ved Gedser-Warnemünde fra den 27.maj til den 29.maj.
Kort efter gav Udenrigsministeriet officiel tilladelse til at ruten
Gedser-Warnemünde, (der af spare-udvalget var foreslået nedlagt), måtte
nedlægges. DSB indledte nogle meget langtrukne forhandlinger med
Deutsche Reichsbahn (DR), der absolut ikke var enig i at ruten burde
nedlægges.
Mens disse forhandlinger stod på sejlede WARNEMÜNDE og KONGEN lå ved
Aarhus værft fra 13.juli, delvist oplagt, og delvist for ordinært
eftersyn.
Murens fald:
Men om aftenen den 9. november 1989 ændrede det politiske Europa-kort sig
markant, idet den østtyske ledelse efter mange ugers folkelige
demonstrationer, besluttede at åbne grænserne til Vesteuropa. Næste
morgen havde KONGEN (der havde overtaget sejladsen den 25.september) én
passager på den første afgang, men på den næste afgang var der i
hundredvis, og i løbet af få dage sejlede færgen med de tilladte 1.000
passagerer på mange afgange. Jo østtyskerne skulle ud og se den frie
verden, og der kom nu osende Trabanter og Wartburger med færgen. De
mange rejsende faldt desværre de første dage sammen med en strejke
blandt restaurationspersonalet ombord, så der var kun inspektørerne, der
valgte at servere gratis kaffe til gæsterne. Passagererne kvitterede med
at synge og holde takketale for besætningen! I Gedser fik man arrangeret
særtog til Nykøbing Falster, så østtyskerne kunne se en større dansk by.
De gik dog ikke rigtig ind og handle, idet de var vant til at stå uden
for forretningerne og vente til der var en indkøbskurv klar!
Og fra da af forsvandt al tale om nedlægning af ruten.
|
|
Helsingør-Helsingborg
|
|
I 1988 blev der med ScandinavianFerryLines aftalt et tættere samarbejde,
der mundede ud i en aftale om en gradvis sammenlægning af rederierne, og
om bygning af to store nybygninger til overfarten. Samtidig blev der
indgået aftale med kommunen og den svenske stat om byggeriet af
terminalen KNUTPUNKTEN i Helsingborg. En del af aftalen gav DSB ganske
store problemer i 1989, idet trafikminister Knud Østergaard ikke følte
sig ordentligt informeret, og da dette var bilagt kom en længere
diskussion om færgernes, og dermed færgelejernes størrelse. Derudover
var der problemer med handelsstandsforeningerne, der var imod butikker i
terminalerne, og andre der var imod at man evt. tog udsigten til
Kronborg. Enden på det blev at der skulle vedtages en anlægslov i
Folketinget, og at DSB skulle indhente tilbud på knap så store færger
som planlagt.
|
|
Øvelse på Øresund:
Den 20.september holdt DSB sammen med en lang række myndigheder en
øvelse kaldet Stenbuk 89 på Øresund, hvor man simulerede et sammenstød
mellem DSB-færgen KRONBORG og sundbussen PERNILLE (der simulerede et
større sydgående passagerskib). I øvelsen indgik at en tankvogn med
nitrobenzen væltede ombord i KRONBORG, og gjorde at fem figuranter blev
udsat for dette stof, mens 33 andre kom alvorligt til skade og over 100
andre blev lettere såret eller ramt af chok.
Øvelsen opfyldte sit formål, nemlig at afsløre ”huller” i beredskabet og
kommunikationen, som man så kunne gå i gang med at gøre noget ved. Men
de ikke for gode resultater blev af fagforeningerne fremstillet som et
resultat af reduktionerne i besætningsstørrelser, noget som DSB’s
ansvarlige Anton C Langer dog afviste.
|
|
Kilder
|
|
Kilder: Forfatterens og Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiver samt
DSB-Bladet,
Søulykkesstatistikken og oplysninger fra Dansk Færgehistorisk Selskabs
forskningsgruppe.
STOR tak til forskningsgruppen.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:56:57 |
|
|