HJEM

JERNBANER
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Udenlandske tog
Lokschuppen
Tog i Tyskland
74 | 81 | 87
EMD/GM Maskiner
Rayton's US Trains

DSB CLASSIC
DanLink
Driftsmateriel
Jernbanemuseet
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
S-tog & Bybane
Jernbanefærger
Stationer

EN SLAGS NYHEDER
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016 |
2015 | 2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Sidste dag med Motorfærgen Holger Danske

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev. Færgeteknisk konsulent: Morten SalicathDato: 01.01.2021
Rødbyhavn Leje 1 anløbes med stævnen forrest, og færgen skal sveje ved afsejling. M/F Holger Danske i Rødbyhavn, sent på eftermiddagen den 19.07.2019.

Når passagererne er gået ombord på de store færger imellem Rødby og Puttgarden, har de måske undret sig over en væsentlig mindre færge ligge i det østlige leje i Rødby. Den kunne nemt ses fra soldækket, for den så helt klein og andeledes ud i forhold til de fire store færger med toldfrit salg om bord. Det var den forhenværende DSB færge M/F Holger Danske, fra 1976, der blev leveret til Helsingør - Helsingborg overfarten, hvor den sejlede til 1991. Efter 15 år på Øresund, blev færgen ombygget i Fredericia, og gjort klar til at sejle imellem Kalundborg og Kolby Kås på Samsø. I 1999 kom M/F Holger Danske til Rødby - Puttgarden overfarten, hvor den skulle fungere som godsfærge for farligt gods og levende dyr. I 20 år sejlede den året rundt imellem de to lande med lastbiler, indtil Coronaepedemien tvang Scandlines til lægge færgen op, og tage den ud af trafik i april 2020. Der var simpelt hen ikke tilstrækkeligt trafikgrundlag for at sejle mere med færgen. I stedet blev enkelte afgange på de store færger gjort ikke-personførende, så de i stedet kunne fragte farligt gods og dyr over Østersøen.

Scandlines besluttede at sælge færgen, og den 27. december 2020 kl 19:53 modtog jeg en mail fra Morten Salicath (Dansk Færgehistorisk Selskab). Morten spurgte om jeg havde lyst til at lave en film om færgen. Morten havde modtaget en opfordring fra færgen's personale der lød:

"...kunne vi tænke os at lave en slags ”video” med ca 10 minutter fra maskinen, hvor de starter det hele op, og måske andre ca 10 minutter fra broen, så vi har noget dokumentation for eftertiden?"

Jeg sagde straks ja til opgaven, og spurgte ind til en tidsplan og forhold om bord vedrørende Corona restriktioner. Det var juleferie, og jeg havde tid. Morten var hurtig, og en halv time senere havde han aftalt med Lennart Jægerholt, maskinchef på færgen, at vi kunne komme ombord tirsdag 29/12 kl 10, når blot vi var væk igen inden kl 15, hvor de skulle holde ”afskedsreception” for afgående skibsfører Jan Vest Hansen. Et hurtigt opslag i Rejseplanen, gav en afgangstid fra Husum kl 07:49 til Rødby Færge, via Valby med Re 3729. Hjemturen gav sig selv, afgang med Re 3744 fra Rødby Færge kl 14:35.
 

Læs mere her:

Opstartsprocedure for maskineriet på M/F Holger Danske

Galleri: Rundtur på M/F Holger Danske i Rødbyhavn, 29. december 2020

Galleri: M/F Holger Danske passerer Deutschland på Østersøen 23. juli 2018

M/F Holger Danske Fakta

Hauerslev.com's side om Banen's Færger

Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat

Interview og Artikler


 
Puttgarden anløbes med hækken forrest. Færgen skal sveje ved anløb og bakke ind i havnen. M/F Holger Danske i Puttgarden 01.10.2018.

Jeg spurgte min voksne søn August, der er ret ferm til at redigere video, om han ikke havde lyst til at se en færge, og filme den. Det ville han gerne. Så var vi to til at interviewe og optage film. Det er en fordel på sådan en stor opgave, og med kun ca fire timer til rådighed. Vi mødtes på Islev trinbrædt kl 07:31. I god tid på Valby station, og tid nok til at købe kaffe og the i kiosken. Re 3729 i form af et IC3 tog kørte rettidigt fra Valby spor 2 kl 08:07 i buldrende mørke. Behørigt iført mundbind sluttede Morten sig til os i vogn 21, da han stod på i Roskilde kl 08:26. Kl 10:25 ankom vi i spor 18 på Rødby Færge station, hvor Senior Maskinchef Lennart Jægerholt tog imod os i færgeterminalen. Vi skulle ind på havneområdet, og havde medbragt vores pas i det tilfælde, at der var kontrol.

• Gå til Opstartsprocedure for maskineriet på M/F Holger Danske
• Gå til M/F Holger Danske Fakta
• Gå til galleriet: Rundtur på M/F Holger Danske i Rødbyhavn, 29. december 2020
• Gå til galleriet: M/F Holger Danske passerer Deutschland på Østersøen 23. juli 2018

Holger Danske ligger imellem de enorme meterhøje betonbolværk, der er designet til de meget større og næsten tre gange så lange Østersøfærger, der sejlede på ruten indtil de nuværende fire færger overtog trafikken for mere end 20 år siden. Adgang til færgen sker via den oprindelige 3-sporede jernbanebroklap, der havde direkte forbindelse til jernbanen på land. Jernbanetrafikken på leje 1  blev nedlagt i 1997, og siden da har græsset fået lov at gro, og skinnerne er rustet. Over broklappen står resterne af bilrampen, der lod billisterne køre direkte ind på første sal af de gamle færger. Denne morgen havde der været lidt nedbør i form af slud, så der var glat at gå. Færgen er fortøjet og bovporten står åben. Vi gik ind på vogndækket via en dør i det store skot, der lukker af til vogndækket under sejllads.

På dækket mødte vi skibsfører Jan Vest Hansen. Senior Maskinchef Lennart Jægerholt, iført blåt arbejdstøj, der havde kontaktet Morten smilede bredt, og tog os derefter med ned i maskinen. Det er altid spændende at få adgang til steder, hvor der står ADGANG FORBUDT på døren. Den tunge jerndør på vogndækket gled til side, og så kunne vi gå en etage ned af den stejle grønne jerntrappe. Man skal holde godt fast og passe på hovedet. Høreværn er påbudt når maskinerne kører. Midtskibs ligger maskinrummet, der er domineret af fire store mintgrønne 8-cylindrede motorer fra det Århusianske firma FRICHS. Det er måske det man kan kalde skibets hjerte. Da vi kommer ned, er der stille og roligt. Maskinernen kører ikke endnu. Hele lokalet er velbelyst, og helt rent. Alt står "snor lige". Ikke en olieplet kunne man få øje på. Lokalet er gennemtrevlet at rør, maskiner, pumper, ventiler, spjæld, og alle de ting, der skal få det hele til at køre. Der er ikke noget overflødigt i dette rum. Alting har en funktion. Det ser ud til at at der er en vis logik i farverne. Skot og rør er hvide, gulvarealer er grønne med gule advarselsmarkeringer, og rør under gulvet er malet rustrøde. Gelændre og håndtag ser ud til at være udført i rustfrit stål, men det er faktisk almindligt skøjtejern. Grunden til, at det ikke ruster er, at der altid er varme på motorerne og derfor meget tørt i maskinrummet.
 
 
Lennart Jægerholt, Senior Maskinchef på M/F Holger Danske i sit rette element i maskinrummet, klar til at starte de 44 år gamle FRICHS motorer. Lennart startede sin karriere som juniormester på færgen i 1987 da den sejlede imellem Helsingør og Helsingborg.

Maskinrummet er omtrent 1½ etage højt. I den ene ende kan man gå ned af en lille trappe og fortsætte langs med skrueakslen helt ud i agterstævnen. I modsat retning mod stævnen har Lennart sit værksted med alverdens stykker specialværktøj, en stor drejebænk, snittappe, og utallige reservedele, sikringer, lamper osv, for at holde den 44 år gamle færge sejlende. Lennart fortæller, at det i praksis ikke kan lade sig gøre at købe mange af de nødvendige reservedele længere, så dem må de selv fremstille. Det er unødvendigt at fortælle, at der hersker pinlig orden i værkstedet. Over de fire Frichs motorer ses udstødningsrørene, der har forbindelse hele vejen op igennem skibet til de to store skorstene på panoramadækket. Midt imellem de fire hovedmotorer ligger det store gear, der har fat i den ca 80 meter lange gennemgående skrueaksel. Akslen drejer altid den samme vej rundt, og istedet kan man vende skruebladene, når færgen skal skifte retning. M/F Holger Danske er oprindeligt designet til at sejle lige godt i hver sin retning, og skulle ikke vende sejlretning på Øresund. Efter ombygning i 1991, blev den ene ende bygget om til aflukket vogndæk, og fægen skulle sveje når den sejlede imellem Kalundborg og Samsø.

I styrbords side ligger maskinens kontrolrum, hvor alle færgens funktioner kontrolleres. Det er herfra maskinerne startes op og driftes, og herfra man kan man med maskintelegrafen kommunikere med kommandobroen flere etager oppe. Ikke som på en gammel færge med en messing telegraf. Dette er en efter tidens standard moderne telegraf med små håndtag og elektronik. Skruebladene styres også herfra. Lokalet domineres af den store pult til den ene side, og de store eltavler til den anden side. Store vinduer i lokalet giver fint udsyn til maskinerne. I det ene hjørne står skrivebordet med den obligatoriske papkalender, en klassisk drejeskivetelefon, og en "nyere" Kirk Coment Basis, der var standard hos DSB i '80erne, da jeg startede som elev. Ikke meget har forandret sig på færgen.

På Lennart's opfordring for mindre end to dage siden, er vi nu i fuld gang med at dokumentere hvordan opstartsproceduren af maskinen foregår. August og jeg starter optagelserne, og instruerer Lennart i hvad vi syntes han skal sige og hvor længe han skal tale, før vi skifter kameraposition. Lennart er et naturtalent foran kameraet, og giver en hurtig status på situationen.

"Holger Danske ligger oplagt i færgelejet i Rødbyhavn i øjeblikket, fordi vi ikke har noget at sejle med pga Corona. Vi har faktisk ligget stille siden den 4. april, og så har vi gået og lavet vedligehold på færgen lige siden. Men nu er det blevet besluttet, at den skal sættes til salg, fordi kapaciteten stadig er for stor. Så vi går og rydder op, og fjerner ting, der skal i land, og over på de andre færger. Vi får dokumenteret hvad der er tilbage, så vi kan få den solgt godt, så den forhåbentlig kan komme ud og sejle igen et andet sted."

 
De markante røde bogstaver på de 8-cylindrede motorer, der har kørt siden 1976.

Lennart taler frit og meget engageret om færgen, og hvordan man starter maskineriet op. Det er ikke blot i kontrolrummet han skal arbejde med opstarten. Olien skal checkes på alle maskiner. Der skal åbnes for brændolie, kølevand og luft. August og jeg følger ham rundt imellem maskinerne, ventiler og tryktanke med vores kamera. Jeg har mit trofaste Nikon med på stativ, og August sikrer de dynamiske "Stedicam" optagelser med et 4K GoPro kamera. Vi er lidt bekymret for lydsiden, men efterfølgende viste det sig at lydsiden er OK - selv når maskinerne kørte. Lennart bærer høreværn, og vi får senere at vide, at mange af de gamle maskinechefer ofte var døve, efter mange års virke i maskinrummet. Lennart får startet maskineriet op, og larmen fra motorerne er imponerende. Vi fotograferer Lennart, imens han arbejder, og forsøger at fange de steder hvor noget bevæger sig på maskineriet. Vi er heldige med et enkelt topdæksel på maskine 3. Der kunne vi filme ventilfjedrene og vippetøjet, som via stødstængerne bevæger ventilerne, inden låget blev sat på. August lå på alle fire og filmede svinghjulet på maskinen, da det satte igang. Et enkelt sted kunne vi se dieselolien løbe igennem skueglasset på vej fra toppen af servicetanken og tilbage til vingetanken.

Mest synlig er den lange skrueaksel, der begynder at dreje rundt når Lennart trykker på den rigtige knap og gearet kobler den ind. Ca 30 cm i diameter i hele færgens længe drejer den rundt, imens vi følger den helt ud i agterstævnen. Helt lydløst snurrer den rundt. Indsmurt i fedt, er den lange stålaksel nærmest brun. Fedtet er smurt på, for at den ikke skal kunne ruste. Den kan ikke males, da den ellers ikke vil kunne demonteres i forbindelse med lejeskift. Den hviler i rullelejer der smøres automatisk. Helt ude stævnen ser vi hvordan skroget snævrer sig ind. Lige ude på den anden side sidder den store skrue med de vendbare blade. Lennart har sat bladene, så den hvivler bundslammet i leje 1 op. August og jeg følger efter Lennart, træder hen over den roterende aksel, og bevæger os op af en smal trappe. Vi ender ude på det blå agterdæk, med den hvide hækport lige foran os. Regnvandspytter ligger på dækket og en tyk mintgrøn fortøjningstrosse går på tværs af vogndækket. Det er koldt, kun ca 3 grader varmt, og overskyet. Vogndækket har været lukket af med en solid presenning siden oplægningen den 4. april 2020. Der er spor af rust her og der. Vi kan høre en svag rumlen af motoren og skruen, der kører. Der er liv i færgen.

Hækporten er naturligvis lukket, og fastlåst. Vi spørger Lennart, om det er muligt at åbne den, så vi kan filme, at den går op. "Det er ikke noget problem, lige et øjeblik" siger han. Lennart låser porten op, imens jeg stillet kameraet op. "Action", og for rullende kamera går porten op, imens vi filmer det brusende vand som skruen laver. Med lidt fantasi ser det næsten ud som om vi sejler. En ny kameraplacering, og porten går ned igen. Det ser så fedt ud syntes vi alle tre. Især August er imponeret over mekanikken. Sådan noget ser man jo aldrig mere. Inden vi går tilbage, får vi taget en far/søn selfie fra hækporten med agterstyrehuset i baggrunden. På vej tilbage til maskinerummet får vi optaget lidt flere video-næroptagelser af skrueakslen, der snurrer rundt. Det skal man da ha'! Det er nærmest lidt hypnotisk at se den snurre stille og roligt rundt. Vi passerer seks omklædningsskabe og en brandslange, før vi afslutter videoptagelserne af Lennart.
 
 
Skibsfører Jan Vest Hansen på broen. En af Jan's annekdoter handler om transport af levede dyr, der til tider har deres egen helt specielle odeur og derfor er blevet sejlet over med Holger Danske. Det er slut nu som følge af salget af Holger Danske.

Der er allerede gået to timer, og vi har to timer tilbage til at nå at sikre optagelser med skibsfører Jan Vest Hansen, og også at tage stilbilleder af skibet. Lennart tager os med op på broen, hvor vi går igang på samme måde som i maskinen. Fra de store firkantede vinduer på broen, har vi et flot udsyn til Rødby Færge. Lige foran os står bovporten helt åben, og man kan se den forladte bilrampe. På broen instruerer August og jeg Jan, og så går han igang med at fortælle om, hvordan man klargører skibet til afgang. Jan forklarer enkelt og tydeligt, hvordan man bruger maskintelegrafen til at kommunikerer med maskinrummet. Jan kan fjernstyre motorerne og skruerne fra broen akkurat som Lennart kan fra maskinen under vogndækket. Han forklarer også radarbilledet, hvor skibsføreren kan orientere sig blandt de andre skibe i farvandet. Jan fortalte entusiastisk om procedurene. Vi endte oven i købet på dækket oven på broen for at kikke på den roterende radar, og "Monkey Island", hvor man i nødstilfælde også har et klassisk spritkompas at navigere med. Det meget kraftige horn fik vi også demonstreret. Det lyder squ godt når man står ved siden af det!

Denne tirsdag var også iøvrigt også sidste arbejdsdag for Jan, der går på pension efter mange års tjeneste på søen. August og jeg sluttede optagelserne på fordækket hvor Jan afslutningsvis gjorde rede for besætningen og sin egen karrieres afslutning som sømand:

"Besætningeen er hjemsendt i april 2020, og har gået på Corona kompensationsordningen frem til august. I september og oktober har besætningen afspadseret hvad de har haft af overtid, og fra september begyndte Scandlines at omplacere personalet til de andre skibe. Personalet er blevet opfordret til at søge pension, eller finde ud af om man havde andre tanker. For mit eget vedkommende går jeg på pension om 2-3 dage, og skal indlede mit otium som pensionist, hvilket jeg glæder mig til. Det har været en skøn tid i Scandlines, men alting har en ende."

Vi afsluttede filmoptagelserne ca 13:30, og havde derefter ca en time tilbage at arbejde i. Jan gav os nøglen til skibet, så vi kunne færdes frit omkring og tage stilbilleder af salonerne, panoramadækket, vogndækket og motorene mv. Vi aftalte at mødes på broen igen kl 14:15 for at sige farvel og gå i land. Så gik turen igen til maskinrummet for at fotografere flere detaljer, bl.a. de røde FRICHS bogstaver på motorblokken. I passagersalonerne var tiden gået i stå. Spredte spor fra en fortid som DSB færge. Piktogrammer i DSB design og en gammel DSB plakat hang der stadig. Uspiste fuldkornskiks i plastic på et af bordene, HP sovs og en plasticblomst på et andet bord. Passagere og personale spiser mad i samme saloner på Holger Danske. Borde og stole i nydelig stand, og helt forladt. Herretoiletter med marineblå radiator.

Alle dæksoverflader er malet blå. Fordækket, vogndækket, der nærmest minder om en sejlende katedral og panoramadækket. Hvis man lukker øjnene, og hører godt efter, kan man stadig forestille sig mange forventningsfulde passagerer snakke, imens de handler i kiosken, og sejler over til Helsingborg på en lun sommerdag i 1978. I dag er det koldt, og det eneste man virkeligt kan høre, er mågerne. De to store skorstene, der oprindeligt var dekoreret i DSB's farver med to røde og et hvidt bånd på en sort baggrund, har i mange år været malet mørkeblå, med et fint Scandlines logo på havsiden. Adgang til vogndæk og passagersaloner går gennem en trappe skjult i begge skorstene. En ret cool designløsning. Der er noget skulpturelt over færgen, der egner sig godt til at blive fotograferet. De hvide overflader og de blå dæk, med et twist af rust og stålwirer her og der.
 

 
Som nogle måske husker at have set M/F Holger Danske på Østersøen siden 1999. Her er færgen under udsejling fra Puttgarden 23.07.2018

En stemning af melankoli hænger over besøget imens vi tager de sidste billeder. Færgen er jo bygget til samle mennesker, ved at fragte dem fra sted til sted, men idag er der ikke flere passagerer at sejle med. M/F Holger Danske's tid i danske farvande er ved at være slut. Nu skal den sælges, og man kan jo håbe, at den stadig kan sejle med passagerer i fjerne farvande til glæde for mange mennsker i nogle år endnu. Det er den sidste færge af sin slags. Alle søsterfærgerne, Najaden (1967), Kärnen (1970) og Kronborg (1973) er for længst hugget op.

Færgen har været lagt op i 8 måneder, men motoren har være startet op en gang om måneden. På personalets opfordring til at filme dette, var vi heldige at opleve dette denne dag. Vi fik sagt farvel til Lennart og gik over klappen med de rustne skinner for sidste gang. Skibsfører Jan Vest Hansen fulgte os tilbage til perronen og sagde farvel.

På slaget 14:35 kørte Re 3744 tilbage nordpå til København. Hen over Storstrømsbroen og med "af- og tilbagemelding" ad den nybyggede bane mellem Glumsø og Ringsted. Signalsystemet på den nye bane er endnu ikke tillyst, så sikkerhed foregår på klassiske manér med en stationsbestyrer på togfølgestationerne i Næstved og Ringsted. Undervejs var der som forventet ikke mange med toget til og fra Rødby Færge. Dels pga juleferie, og regeringens opfordring til, at folk arbejder hjemme og holder afstand, men også fordi der simpelt hen ikke er ret mange, der tager toget til Rødby mere. Der er meget få afgange til og fra Rødbyhavn hovedsageligt med skolebørn hører vi.

10 timers ekspedition til Rødby Færge var slut og August og jeg var hjemme igen ca 17:30 med tilstrækkeligt videomateriale, til at lave en passende film om M/F Holger Danske. Det var et nostalgisk gensyn, og endeligt farvel til en færge som jeg har kendt siden mine teenageår, og som jeg fotograferede for første gang for 40 år siden i Helsingør. Alene det, at vi fik set hækporten køre op og ned en allersidste gang -, jamen for søren da! Det var bare ét af mange højepunkter denne dag.
 
 
  
  
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 03 januar 2021 08:15:54