| |
"Snarken" fra ''Runa tiden"
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: Steen Guttknecht, Hornbæk |
Dato:
27.02.2016 |
Snarken
på Øresund med F80 i sejlet, da Snarken hørte til Sejlklubben Frem.
Fotograferet omkring 1958-1960. Foto fra Niels Hvalsøe
Jeg har kendt Niels Hvalsøe siden 1976. Niels er tidligere ØSF-medlem og
forhenværende ejer af "Snarken" (1957-1962). Vi har sejlet et par gange
sammen til Azorerne og til Caribien. Niels er idag en ældre herre på 84
(2015), og har i de seneste 30 år boet på Algarve kysten i Portugal. I
sommeren 2015 besøgte jeg ham en uge, hvor vi snakkede om "Snarken", og min
interesse for at afdække det gamle fartøjs historie blev vakt.
• Hvor blev det gode skib "Snarken"
af?
• Hvor er Runa
Bådene?
• What happened to the
"Snarken" not seen since 1995?
"Snarken" er et eksempel på de fine sejlbådsklassikere, som løb af
stabelen først i 1900-tallet. Og som nu enten er hugget op, eller er i
overhængende fare for at vederfares en sådan beklemmende slutning på et
ellers fint sejlerliv.
Snarken er en Runa-bådstype fra 1912, som efter en sæson eller to med
reparationer og istandgørelse på Køge Marina i 1995, sammen med ejeren
forsvinder ud i den blå luft. Et kollektivt erindringssvigt blandt sejlerne
i Køge betyder, at ingen aner hvor det i dag hundredårige fartøj er blevet
af.
"Snarken" er en modificeret udgave af Runa-båden, som i sin
originale form bl.a. kan ses på Lystfartøjsmuseet på Valdemars Slot, i 1957.
Niels erhvervede sin sejlbåd i en alder af 26 år i 1957. Han købte den af en skolelærer i Dragør for Kr. 2700,- og blev oplyst om at
båden var bygget 1910.
Ved overtagelsen hed båden "Racer Snark", som den oprindelige ejer, en
tandlæge Drescher havde navngivet den. Niels syntes,
at det var lige ambitiøst nok, og modificerede til “Snarken”.
Han får den bugseret til Svanemøllen,
og opstillet på Frem's plads. "Snarken" er uden brugbare sejl og knapt sødygtigt på dette tidspunkt. Her gennemgår den
efterfølgende vinter og forår en større
istandsættelse, og bliver bl.a. skrællet helt ud indvendig, med ny aptering. Udvendig bliver al maling brændt af, og i bunden udskiftes nogle
bord. Båden har ingen inden- eller udenbords motor, og får det ikke under
Niels’ ejerskab.
Niels var en særdeles dygtig sejler. Og bl.a. også lærer ved Frems
sejlerskole en årrække. Eksempelvis drog han, året efter erhvervelsen af "Snarken" på en rask 14-dages tur til Gotland og retur i det gaffelriggede
fartøj uden motor. To jævnaldrende kammerater udgjorde besætningen. På dén
tid et forholdsvis opsigtsvækkende projekt.
|
Læs
mere her:
• Hvor er
Runa Bådene?
• What happened to
the Danish Runa Yacht "Snarken" built 1912, and not seen since 1995
• Hvor blev det gode skib
"Snarken" af?
Galleri: På sejltur i 1960erne med det gode skib "Snarken"
•
Mogens Hauerslev 1938 - 2003
•
Runa sættes i vandet
31. maj 2016 i Skovshoved
Internet link:
•
omruna.blogspot.dk
•
minbaad.dk
•
Drabanten
•
oesf.dk
•
defaele.dk
•
sn.dk
•
1001 - Runa
•
tv2fyn.dk
•
Spartle
Traebåd
UK/FR:
•
Om Runa
•
lasagadesruna.com
•
The Runa Saga by Fançois Chevalier & Jacques Taglang
•
lesgrandsducs.com
•
forum.slsailing.co
•
chantierduguip.com +
YouTube
•
fky.org
•
sy-aage.de
•
wwd.com
•
Facebook:
Classic
Yacht Club
•
yahoo.com
•
classicyachtinfo.com
•
forum.slsailing.co
•
chevaliertaglang.blogspot.dk
•
The Report - Artikel om Runa
|
"Snarken"
malet af Carl Johannes Hauerslev. Foto af Thomas Hauerslev, juni 2016
Efter nogle år, 1959 eller 1960, er Niels så træt af det syreholdige kulsod
fra Svanemølleværket, at han “med lidt dårlig samvittighed” i stedet melder
sig ind i Sejlklubben Sundet for at kunne stå på klubbens vinterplads i
Skudehavnen. Dér står båden hver vinter frem til 1961/62, hvor han er nødt til
at sælge båden til én, som lover at
passe godt på Snarken.
"Pudsigt nok, at det alt sammen har med en lille smutter at göre, for min
Peter blev født i januar 1964 og han var medårsag til salget, da jeg
pludselig skulle bruge penge tll at leje lejlighed for."
Niels Hvalsøe, 8 februar 2016
Mogens Hauerslev, bådebygger og skibsingeniør i marinen og medlem af Frem køber "Snarken"
i 1962.
"Den store skandale i 1962 var, at min mor blev gravid med mig i juni
1962, og så blev mine forældre gift i en fart den 18. august 1962. Jeg kom
til verden i marts 1963. Jeg har lige snakket med min mor, og hun kan ikke
huske detaljerne så godt, MEN båden fik de af min mormor FØR de blev gift.
Det vil sige, at de havde båden i sommeren 1962."
Thomas Hauerslev, 8. februar 2016
Mogens Hauerslev
installerer en Seagull påhængsmotor, senere en større motor og forsyner "Snarken" med
en større og højere kahyt, og i øvrigt med
mængder af rustfri beslag, søgelænder-opstandere, klogaffel m.m., så båden
nødvendigvis må være blevet en del mere rank. Det fortælles, at en del i
Svanemøllehavnen så med kritiske øjne på denne hårdhændede ombygning af et
så smukt og originalt fartøj.
På sejltur i 1960erne med det gode skib "Snarken"
|
|
Snarken's tidslinie
|
|
Niels
Holst ejer skibet fra 1975 til 1986. Her ses Snarken i sit rette element med
familien på ferie omkring 1986. Foto fra Niels Holst
1912 "Racer Snark" bygges hos bådebygger Svendsen Svendsen, Kastrup. Det er
i årene hvor "Runa" (Valdemar Slot) og en række søsterbåde også bygges. Og
Racer Snark er en let modificeret udgave af denne konstruktion (Runa:
9,73/2,34 m - Snarken: 9,20/2,23 m) Formodentlig er det Tandlæge Oscar
Drescher, KAS i Svanemøllen, der får tegnet/bygget båden i Kastrup. I hvert
fald er Drescher ejer af Racer Snark i en årrække i 20'erne, hvor båden
ligger i Svanemøllehavnen, og bl.a. omtales i KAS' årbog vedr. 1924. Ifølge
den senere ejer, Niels Hvalsøe, sælges "Racer Snark" på et tidspunkt før
eller efter 2. verdenskrig til en køber i Dragør.
1957 Niels Hvalsøe køber båden som "ringe vedligeholdt vrag" af en
skolelærer i Dragør. Båden bugseres til Frem i Svanemøllehavnen. Den omdøbes
til "Snarken", og renoveres kraftigt følgende vinter. Blandt andet udtages
en "rustklump" som formentlig er maskinen, en "Fulton gasoline/kerosine
marine engine " , der har været i båden fra dens bygning i 1912.
1962 Niels Hvalsøe sælger Snarken til Mogens Haurslev, bådbygger i Danske
Studenters Roklub.
1975
Efterfølgende overtager Niels Holst "Snarken" midt i 70’erne efter
Hauerslev's skilsmisse. Med til at sejle
og vedligeholde er også broderen Henrik Holst.
Niels Holst's anden Runa-båd "Runi" led den kranke
skæbne, at ende som nedgravet ‘legeskib’ på en børneinstitution. "Runi" var søsterskib til den kendte
Runa-konstruktør Gerhard Rønne’s egen "Runa IV", og samtidig med "Snarken"
1986 køber skolelærerne Per
Seifert og Jens B. Rasmussen båden, som bliver hjemmehørende i Rødvig.
I 1992
eller 1993 sælges "Snarken" til en 45 årig ugift tømrer ved navn "Niels" fra København.
Tømreren placerer
indledningsvis båden i Køge Marina, og han reparerede bl.a. stævn-
og køltræ frem til foråret 1993. Kort efter søsætning sank båden, da den
automatiske el-pumpe svigtede. Den blev hævet ved hjælp af bjærgningsselskab/bjærgningsfartøj.
Så vidt det er oplyst flyttede tømreren båden til Lynetten eller Langelinie.
Den gamle havnefoged i Langeliniehavnen husker ikke "Snarken", så Lynetten er
mest sandsynlig. Tømreren og "Snarken" forsvinder ud af historien i 1995. En
ældre
havneassistent i Køge Havn mener (December 2015) at kunne huske båden, og er overbevist om, at den "blev kørt til ophugning".
Intet af dette senest
oplyste har kunnet verificeres, og virker ikke helt sandsynligt, i
betragtning af at køberen, tømreren fra København, højst to sæsoner
tidligere har betalt en pæn sum penge for båden, og efterfølgende brugt
megen tid og en del penge på at istandsætte den på havnepladsen i Køge
Marina. Så virker det mærkeligt, at han umiddelbart efter beslutter at
ophugge "Snarken" og bekoster bortkørsel til et sted for denne bedrøvelige
aktivitet. Det virker ikke særligt sandsynligt.
|
|
De er 'blanke' i Køge
|
|
Snarken
på land i 1989 imens den ejes af Per Seifert / Jens B. Rasmussen. Foto fra
Per Seifert / Jens B. Rasmussen
Hvad der forekommer endnu mærkeligere er, at ingen har nogen erindring om
Snarken fra perioden i Køge. Køge Dagblad bragte i sin papir-udgave 4.
januar historien om bådens forsvinden, og det totale erindringssvigt blandt
sejlerne - og andre - i Køge. Ikke én har reageret med brugbar info på
baggrund af den stort anlagte dobbeltside i Avisen. Heller ikke en
efterlysning i DFÆL's ellers ret effektive forum på hjemmeside, eller
Sejlklubbens Frem's hjemmeside har bragt nyt om Snarkens skæbne efter 1995 i
Køge.
Jeg har selv tilbage i fortiden, som 8 - 10 årig knægt først/midt i
1950'erne ferieret med mine forældre i vores motorbåd i Køge. Og kan den dag
i dag, ret detaljeret, beskrive hvordan der var i klubhuset og rundt omkring
på pladsen ved den gamle sejlklub inde i kanalen ved Køge Å. At der lå en
halvt sunket "muddermaskine", og f.eks. at der stod det halve af en flot
torpedo i messing i klubhuset. Men sejlerne i Køge i dag kan intet huske om
hvad der må have været en ret opsigtsvækkende forestilling i 1994 - 95 med
en 9,20 m gaffelrigget Runa-bådstype og en vist lidt speciel ejer, og et
stadig pågående reparationsarbejde..
Hvorfor mon de er så 'blanke' i Køge?
Hvis du har oplysninger om "Snarken", så ring eller skriv til
Steen Guttknecht
Uranusvej 22
3100 Hornbæk
+45 4970 3710
+45 4056 1122 mobil
|
|
"Snarken" Fra båddatabasen fra Danmarks Museum for Lystsejlads
|
|
Bådklasse: Kutter
Konstruktør: S. Svendsen
Byggested: S. Svendsen
Byggeår:
1912
Træsorter: Fyr på eg
Længde: 9.29.
Bredde: 2.23.
Dybgang: 1.40
Rigtype: Gaffelrig.
Sejlmærke: A 95 KAS (tidligere F80 Frem)
Motor: FN
Motor m. dynastart (“Marstal klon”) benzin/traktolin (fra 1971).
Hvor er Runa
Bådene?
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 07:02:32 |
|
|