 |
| HJEM JERNBANER • Sporvogne & Busser • Tog i remisen • Gæstebilleder • Udenlandske tog • Lokschuppen • Tog i Tyskland • 74 | 81 | 87 • EMD/GM Maskiner • Rayton's US Trains DSB CLASSIC • DanLink • Driftsmateriel • Jernbanemuseet • GM Togmaskiner • Lyntog Litra MA • S-tog & Bybane • Jernbanefærger • Stationer EN SLAGS NYHEDER • 2021 | 2020 | 2019 • 2018 | 2017 | 2016 | • 2015 | 2014 | 2013 | • Arkiv: 1990-2012 • Arkiv: 1900-1989 BIBLIOTEK • Havet og Omegn • Interview & artikler • Runabåden "Snarken" • COP15 & the Movies" • refleksivledelse.dk • biografmuseet.dk • in70mm.com • youtube.com |
Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor. |
Rangermester Henning Sejer Hansen fortæller om DanLink i Rødby Færge | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Anders Madsen. Gengivet med tilladelse fra forlag og forfatter | Dato: 20.09.2012 |
 Henning Sejer Hansen fra Rødbyhavn. Foto af Anders Madsen”Syv år efter ”Vinterkrigen”s trafikale stilhed var rangerområdet på Rødby Færge station som på magisk vis forvandlet til en hektisk arbejdsplads med et vældig højt aktivitetsniveau takket være mange store, gennemgående godstog med op til 40-50 vogne, da den internationale jernbanegodsforbindelse DanLink blev oprettet den 3. november 1986 ved et samarbejde mellem DSB, Deutsche Bundesbahn og Statens Järnvägar. Med en målrettet markedsføring, var håbet, at godstransporten blev hurtigere og antallet af overførte godsvogne ville stige væsentligt til og fra kontinentet. Allerede i driftsåret, hvor hele DanLink-projektet blev iværksat, overførte Rødbyhavn 124.868 læssede godsvogne, 1.308 flere end i 1985 og 49.179 tomme vogne, 3.635 flere end i 1985. Senere i det første hele driftsår med DanLink bemærkedes en lille stigning i transitgodsmængden fra 1986 til 1987 på 2%. Fugleflugtslinien og DanLink-ruten indgik nu som et vigtigt led i den internationale trafikvej mellem Skandinavien og de vesteuropæiske lande. ”Da vi startede i ´63, havde vi næsten ingen godsvogne. Tværtimod var bilerne begyndt at komme, og der var også mange persontog, særligt om sommeren. Først da vinterkøreplanen trådte i kraft, begyndte vi at få gods af betydning. Og der gik altså nogle år, før der rigtig kom gang i godstrafikken. Vi fik blandt andet også vogne til Lollandsbanen, som skulle videre til Holeby, men det var et fåtal. Senere fik vi derimod rigtig mange godsvogne, da hele DanLink-ruten blev etableret. DanLink var en international godsforbindelse over Fugleflugtslinien, der skulle styrke godstransporten på jernbanen mellem Skandinavien og det sydlige Europa. Nok var det transitgods, men vi skulle alligevel skille stammerne op i mange grupper. Bare gods til Sverige skulle deles i to, dem der skulle til Malmø, og dem til det øvrige Sverige, fra Helsingborg og videre op. Så var der hastevogne og frugtvogne, der skulle stå i specielle sporgrupper og ikke bare i tilfældige spor mellem andre tomme vogne. Man skulle nemt kunne oprangere en stamme med frugtvogne forrest, og bivogne og tomme vogne til sidst. Jeg tror, at vi havde 11-12 godstog i hver retning, da det lå på det højeste, cirka et hvert anden time. Den største godskunde var nok Volvo, der sendte rigtig mange containere på jernbanevogne. Hver morgen modtog vi et stort tog med store Volvo-containere, der skulle sydpå. Og hver aften lavede vi en frugtslæber, der skulle være på Grønttorvet til den næste morgen, den skulle også stilles specielt op. De skulle stå placeret således, at man bare lige kunne hægte dem af i den rigtige rækkefølge og køre direkte på Grønttorvet, når man var ankommet til Godsbanen. I mange år var der også enormt med trævogne fra Sverige, hvor de tomme vogne for det meste sejlede tilbage med Sassnitz-Trelleborg. Vi havde en del kølevogne, som skulle rangeres over til isværket og ises. Så på den måde havde vi faktisk megen rangering. Og vi har altid haft MH-rangerlokomotiverne, men en overgang fik vi tre MT´er. De kørte ellers mest på Korsør-Nyborg og lidt på Godsbanen. De var da også mere behagelige at køre med end MH´erne. Det var egentlig et lille lokomotiv, der kørte blødere og var anderledes. Jeg husker, at i forbindelse med indvielsen af DanLink-ruten blev der serveret store, fine lagkager, og det fik vi hvert år på rutens fødselsdag. Man har aldrig været bleg for at påskønne medarbejdernes indsats. Blandt andet fik vi alle sammen en bog og en platte ved Fugleflugtsliniens 25 års jubilæum. Det jubilæum blev markeret med sejlads flere gange over Østersøen med ”Karl Carstens”, hvor der var en finere festmiddag for indbudte gæster. Jeg var med i kraft af, at jeg var tillidsmand. Der var flere ledsagerskibe med, da vi sejlede om til Kramnitze og især i Puttgarden, hvor færgen blev festligt modtaget af vandkaskader fra vandkanoner i havneindløbet, og der blev også afholdt havnefest over flere dage. Det var bare ét af de 25 arrangementer, der blev afholdt under jubilæet på begge sider af vandet.” | Læs mere her: Historien om DanLink 1986 - 2000 Rødby Færge, DanLink Internet link: Forlaget Jernbanebøger Hej Thomas Tak for tilbagemeldingen. Det er en vigtig og grundig behandling af DanLink-historien med fascinerende læsning på din flotte side. Jeg skal lige sige, at fortællingerne er kombineret således med konkrete og korrekte fakta oplysninger, og at min bog også omhandler mange andre forhold på jernbanerne på Lolland og Falster. Venlig hilsen Anders Madsen |
Strukturændring i DSB | |
 Forsiden af bogen "Jernbaneerindringer fra Lolland og Falster". Forlaget Skinnebøger.Ved den store strukturændring i 1993, hvor DSB gennemførte den hidtil største organisationsændring med udskillelse til virksomhedsdivisioner, blev H. S. Hansen sammen med 2300 andre medarbejdere landet over placeret i DSB godsdivisionen, der fik ansvaret for DSB´s transport af gods. Inden disse omlægninger noterede DanLink-ruten atter fremgang. For første gang i rutens historie var stigningen i 1992 større i retning syd-nord med 13,5 %, end i retningen nord-syd, hvor der var 10,9 % vækst. Dermed var rekorderne bestemt ikke overstået. Godsvogn nr. 1 million på DanLink passerede Rødbyhavn fredag den 5. februar 1993. Det var en åben godsvogn, som indeholdt en sending stålplader fra stålproducenten Stål AB i Borlänge i Sverige med destination Italien. Dette skete på et tidspunkt, hvor der hvert døgn rullede gennemsnitligt 470 godsvogne på og af færgerne. Godstransporterne var mange og forskellige fra Skandinavien til kontinentet og fra kontinentet til Skandinavien. Bilfabrikkerne var flittige kunder i transitgodset fra kontinentet. Der var mange bilfabrikker i Europa, og der blev sendt biler fra Fiat i Italien. Fra Renault, Citroen og Peugeot i Frankrig og ikke mindst fra de store bilfabrikanter i Tyskland som VW, BMW, Audi, Mercedes, NSU og fra Opel, som både sendte biler og dele til samling – de havde en samlefabrik på Nørrebro i København. Transporten foregik på specialbyggede vogne, som kunne medføre 12-14 biler ad gangen. Entreprenørmaskiner sås også jævnligt. Der gennemløb også transporter med frugt og grønt fra Holland, og sågar vin i tankvogne fra Frankrig, fortrinsvis til aftapning i Danmark. Den anden vej – fra Skandinavien mod kontinentet – var der i sagens natur mange tomme bilvogne i returløb. Derudover sendte Volvo rigtig mange containere på jernbanevogne, fortrinsvis til Holland, hvor de blev omladet til skib i Rotterdam. Navnlig fra Sverige overførtes trætransporter. Fra Norge kom der fisk i små mængder og kun i en kort periode, og fra Danmark fersk kød, som skinke. Også speditørerne bidrog med forsendelser. De samlede mindre partier fra mange leverandører og samlede dem til en transport. Der var naturligvis også mange andre forsendelser, der løb i begge retninger. Deriblandt – som tidligere nævnt – særlige transporter med farligt gods” | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 03 januar 2021 09:09:40 |