 |
| HJEM JERNBANER • Sporvogne & Busser • Tog i remisen • Gæstebilleder • Udenlandske tog • Lokschuppen • Tog i Tyskland • 74 | 81 | 87 • EMD/GM Maskiner • Rayton's US Trains DSB CLASSIC • DanLink • Driftsmateriel • Jernbanemuseet • GM Togmaskiner • Lyntog Litra MA • S-tog & Bybane • Jernbanefærger • Stationer EN SLAGS NYHEDER • 2021 | 2020 | 2019 • 2018 | 2017 | 2016 | • 2015 | 2014 | 2013 | • Arkiv: 1990-2012 • Arkiv: 1900-1989 BIBLIOTEK • Havet og Omegn • Interview & artikler • Runabåden "Snarken" • COP15 & the Movies" • refleksivledelse.dk • biografmuseet.dk • in70mm.com • youtube.com |
Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor. |
En gåtur på Godsbaneringen | Tilbage til forsiden |
| Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev. Fra DSB's Elektrotjeneste's Blad, 1987 | Dato: 01.12.2011. Opdatreet 30.12.2018 |
 Ingeniørassistent Hilmer Vindberg, APO-S+T (til højre) og Efg-elev Thomas Hauerslev, fra Signalområde København. Foto: Thomas HauerslevDen 1. marts [1987] tog vi på en gåtur Godsbaneringen rundt. Det var en tur fra Nørrebro via Svanemøllen-Østerport over Hovedbanegarden-Godsbanegården-Vigerslev og via Flintholm til Nørrebro - ialt ca 20 km. Turen startede kl 8.00 på Nørrebro station. Stationen blev åbnet 14. maj 1930, og er en af Københavns ældste S-togs stationer. Det sneede kraftigt, så sporskiftevarmen var indkoblet alle steder. Lubcke varmen får skinnerne til at dampe i kulden. Gasvarmen "larmer" når ildkuglen genantænder de brændere, der er blæst ud. På Lersøen besøgte vi Post 2. Den vagthavende blev glad for lidt selskab. Lersøen har stadig elektromekanisk centralapparat, der virker udmærket. De sidste armsignaler i København stod her og blev fjernet sidst i 1986. De er nu erstattet af daglyssignaler i hver ende som følge af DanLink. Et godstog, der var kommet sydfra, rangerede frem og tilbage for at oprangere vognene til DanLink færgen, der besejler Frihavnen. Der var livlig radiokontakt til rangerpersonalet, da skiltenes placering i forhold til isoleringerne ikke var helt korrekt iflg. manden i kommandoposten. Det vanskeliggjorde rangeringen. En MH'er kom også ind fra Farumbanen med nogle vogne. | Læs mere her: Galleri: Godsforbindelsesbanen Rundt til Fods Historien om DanLink 1986 - 2000 Baner og tog fra da mor var dreng Internet link: |
 Kystbanetog, med Bns i front, fra Nørreport kommer ud af Boulevardbanetunnelen. Til højre ses Østerport's U signal, rangegrænsemærket, samt lokomotivførerens telefonbro. Yderst til høje skimtes S-banens spor til Nørreport. Foto: Thomas HauerslevTuren gik videre over Ryparken til transversalen mellem S-togssporene og DanLink sporet. Umiddelbart før Svanemøllen ligger en tunnel, der går under sporene til Hellerup. Ved tunnelmundingen er opsat nogle antenner til radiosamtale. Elektrificeringen af Kystbanen ses tydeligt ved Østerport, hvor EA lokomotiverne holder. Der er lavet nye opstillingsspor til nærtrafikmateriellet samt til de specielle bådtog. Et enkelt "reservelyntog" (en vogn-stamme med en Bns i den "forkerte" ende) var også at finde her. Østerport station er nyrestaureret i starten af firserne. Det er igen blevet en stor station med 5 perroner. I sydenden af stationsarealet ligger "rørets" udmunding. Før vi gik derind kontaktede vi FC og underrettede om at vi gik en tur gennem "røret". Vi bemærkede, at der var etableret venstresporskørsel pga køreledningsfejl i spor 4. Vi måtte være ekstra opmærksomme i "røret" når toget også kører venstre spor. Første gang man går igennem bemærker man hvor mørkt og ikke mindst hvor beskidt der er. | |
 Godsbaneringen, der omkranser København, som den så ud engang i '80erne. Siden nedlæggelsen af DanLink i 2000, og etablering af den Københavnske Metro, er Godsbaneringen ombygget mange steder, bl.a. i Lersøen, Østerport, Vanløse/Flintholm, Godsbanegården og i Vigerslev. Det er stadig muligt at køre "Rundt om Husene", der i en vis udstrækning benyttes af jernbaneklubberne.Klik på kortet, og se en forstørrelse. Alligevel er det en spændende oplevelse. Der er kun lys i buerne mellem nærtrafiksporene og fjernsporene. Man færdes mest sikkert på kabelrenderne, der ligger opad buerne imellem nær og fjern. Der er stort "ekko" derinde og meget klamt. Væggene er overalt beklædt med et porøst materiale, der består af sod fra dampens tid, bremsestøv og alm. skidt. Man kan blive temmelig tilsmudset derinde. På fjernsporene sitrede køreledningerne voldsomt. 25.000 Volt larmer meget i fugtigt vejr. Nogle steder i røret ligner det en drypstenshule. Kalk og salt er gennem årene trængt gennem tunnelvæggen og loftet. Røret blev anlagt omkring 1915-1916, og midt i røret ligger Danmarks eneste undergrundsstation, Nørreport. Den er den mest benyttede station i Danmark. Ved togpassage stiller man sig i en af buerne, da lufttrykket er ret stort. Man kan godt risikere at vælte, hvis man ikke er opmærksom pa lufttrykket, og det er svært at høre hvor et tog kommer fra, pga ekkoet. Mellem Vesterport og Kh, har der været omfattende sporsænkningsarbejder pga elektrificeringen. Der forestår stadig noget oprydningsarbejde efter dette. På Kh spiste vi frokost i kantinen. Klokken var nu 12.30 og vi begav os videre på turen. Solen var begyndt at skinne, så det blev endnu mere "smattet" at gå rundt. På maskinbakken var der fin udsigt over Kh og Gb. De mange køreledningsmaster gør det svært at se signalerne og mange er blevet flyttet af den grund. Der var også bygget en ny bro over hovedsporet. På rangerbjerget så vi en sporskiftelygte med hat på. Den stammer fra gammel tid, da man endnu ikke havde elektrisk belysning. | |
 Signalebillede ved Godthåbsvej/Grøndal station. I signal til Flintholm, Vigerslev og Vanløse. Efter signalet drejer banen op til venstre imod Flintholm (og Frederiksberg). Hvis toget kører ligeud, kommer det til Vigerslev/Hvidovre Fjerne. Det højre signal viser togvejen op til Vanløse. Foto: Thomas HauerslevSporgruppe 200 (Siemens anlæg) har nogle specielle nedløbsbremser monteret ved skinnerne, (påvirker hjulflangerne) så vognene kører med en konstant hastighed nedover rangerbjerget. Der er også ilagt særlige sporskiftedrev, der kan omstille hurtigere end normalt. Ved Det gule Palæ findes Danmarks eneste forvoksede dværgsignal. Det gule Palæ er kommandopost for området. Det er også kendt som Post T. Store sporarealer ligger i dette område, der strækker sig helt ned til Sjælør station, hvor Godsbanens dobbeltspor går under S-banen og ud mod Hvidovre fjern. På denne strækning findes sidespor til Grønttorvet samt station 68 og 56. Det er 2 sidespor til fabriksomrader, hvor håndbetjente sporskifter frigives centralt fra posten. Megen bevoksning omkring disse spor vidner om ringe benyttelse. Ved Vigerslev drejer sporet af til Flintholm. To spor fortsætter til Hvidovre fjern, hvor de går sammen med fjernsporene til Roskilde og dermed til det sydlige udland. Umiddelbart før Vanløse fører et enkelt spor op til Flintholm. Her hilste vi på manden i kommandoposten. Den er blevet "shinet" op og så meget pæn ud. Klokken var ca 16.00, og vi var efterhanden blevet ret trætte af at gå. Der var imidlertid ikke så langt tilbage af turen. I hurtigt tempo fulgte vi S-togssporet forbi Godthåbsvej og Fuglebakkens station. Fra jernbanebroen over Borups Alle, så sporet ud til at køre lige ind i folks dagligstuer. Man kan faktisk røre husene, når man står på kabelrenden et af stederne. 100-200 m før Nørrebro sidder der på hveranden svelle ved spormidten nogle beslag eller bøjler, som ingen tilsyneladende ved hvad har været brugt til. Klokken var nu blevet 17.00 og målsætningen nået: At gå hele Godsbaneringen rundt, ialt ca 20 km. | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 03 januar 2021 09:10:35 |