| |
De Eventyrlige Vogtere
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
02.04.2013 |
Udlånt
af Paramount Pictures
København, den 18. marts 2013 - Filmen De Eventyrlige Vogtere er populær
blandt både filmanmeldere og biografgængere i alle aldre! Det spektakulære
og hjertevarme eventyr fra DreamWorks Animation SKG, Inc. udkommer på Blu-ray,
Blu-ray 3D og DVD den 2. april 2013.
De Eventyrlige Vogtere (Rise of the Guardians) af DreamWorks Animations har
tryllebundet biografgængere verden over og er en morsom og magisk historie
om De Eventyrlige Vogtere – Jack Frost, Påskeharen, Nord, Tandfeen og Sandy
– sammen for første gang nogensinde! Den onde bøhmand Mørke har planer om at
dominere verden, og nu er det op til vores populære helte at bevare håbet,
troen og drømmene hos børn i hele verden. En fantastisk familiefilm med
masser af humor og action.
Nu udkommer De Eventyrlige Vogtere på 3D Blu-ray, Blu-ray og DVD med masser
af unik ekstramateriale der blandt andet tager dig med bag kulisserne på den
magi, der er benyttet for at gøre historien levende.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Anmeldelse
| |
Udlånt af Paramount Pictures
En dødgod historie om de eventyrlige vogtere som alle børn vokser op med.
Julemanden der kommer engang om året og lægger gaver under juletræet;
Tandfeen der ligger en 5’er under din pude; Påskeharen der ligger æg ud til
en god omgang æggejagt; Ole-luk-øje der sørger for man drømmer sødt og Kong
Vinter som sørger for den hvide dyne over landet og engang imellem sørger
for sne fri. Og ikke mindst skurken: Bøhmanden som gemmer sig under din seng
og gør dig bange for mørket.
Alle vogtere har dog fået et herligt og gevaldigt pift! Julemanden aka.
North (Alec Baldwin) er ikke bare en mand med hvidt skæg og stor mave, men
en russisk mand med tatoveringer og en fremragende sværdfægter (og stadig
stor kærlighed for søde sager).
|
|
Udlånt af Paramount Pictures
Tooth (Isla Fischer) er den henrivende kolibrilignende fe der sammen med
sine småmedhjælpere, samler alverdens mælketænder der gemmer på flere minder
end vi havde regnet med (selv vogteres tænder, før de blev vogtere!).
Bunnymund (Hugh Jackman) er nok ikke den påskehare man havde forestillet
sig, en hare der har forstand på boomeranger og med australsk accent. Sandy,
eller Sandman, er den eneste der ikke taler igennem hele historien fordi han
er bange for at vække børnene men kan derimod være den mest ivrige fortæller
ved hjælp af sit søvnsand. Boogeyman er ikke den Boogeyman vi kender fra
Nightmare before Christmas med larver og orme, men en slank skygge der
spreder frygt i alle afkroge af børns værelser, og for at gøre ham mere
uhyggelig og skurkagtig har Pitch fået Jude Laws britiske og – denne gang -
sleske stemme der virker perfekt til sådan en skurkagtig Boogeyman!
Til sidst mangler vi kun Kong Vinter, dog er han ikke så meget Konge, kun en
udødelig 16 årig Jack Frost der længes efter opmærksomhed, for der er ingen
der tror på ham, han føler sig alene og vil ønske at der er nogen der kan se
ham. Helt fra starten af filmen ser vi hvordan han bliver rejst gennem isen
af en sø takket være Månemanden. Jack Frost er vinterens ånd, og vil ikke
være forpligtet af noget som helst, men kun have det sjovt med sine små
snemirakler og se glæden i børns ansigter på en snedag.
Rise of the Guardians er fantastisk flot lavet, bl.a. i de første scener kan
man næsten mærke hvor koldt luften er og der udspilles udtryk i Jack Frosts
mimik og gestik, som slår fuldt igennem og virker drømmende når han løber
rundt på den isede sø med det største smil på munden og en varme breder sig
også i publikum, men i det øjeblik han opdager at ingen kan se ham og han er
helt alene uden at være alene får man pludselig meget ondt af ham!
|
|
Udlånt af Paramount Pictures
I Rise of the Guardians står de fire officielle vogtere over for et problem;
frygt breder sig blandt børn og Pitch vil blive troet på igen og udrydde de
andre vogter så hele verden vil stå i mørke og frygt. Det er et rigtig
typisk plot, men historien er god og fyldt med masser af humor! Pitch har
stjålet alle mælketænder fra Tooths palads, uden dem vil børnene miste deres
gode minder! Jack Frost siger ja til at hjælpe dem, på den betingelse at de
skaffer hans minder tilbage – de minder der findes i mælketænderne). I først
omgang skal de have fat i alle mælketænder hvor et indforstået ræs, om
hvilken vogter kan få fat i flest mælketænder, er i gang.
Men det er ikke nok med mælketænder, Påsken nærmer sig og hvis alle
påskeæggene ikke kommer ud i hele verdenen vil børnene stoppe med at tro på
Bunny! Åh-nej! Men indtil videre går ægge-maling-produktionen glimrende i
det idylliske landskab og de bliver bragt ud samtidig sidder man med en
herlig fornemmelse om nu går det som smurt – og dog… Jack Frost støder på
Pitch og bliver narret så voldsomt at de andre vogtere mister tilliden til
Jack! Og ENDNU engang prøver Pitch at bilde Jack ind at det ville være endnu
bedre hvis de allierede sig, de eneste to der har kendt til ensomhed.
|
|
Udlånt af Paramount Pictures
Da Jack får sine minder tilbage om hvem han var før han blev Jack Frost, og
opdager, i hans forrige liv reddede sin lillesøster fra en iskold druknedød,
”We’re gonna have some fun instead” er de ord der sendes med et smil, før
han falder i søen og forvandles. Endelig finder han endelig ud af hvad det
er han er god til.
Det er en fabelagtig fortælling af mindet og se hvordan han overhovedet ikke
har ændret sig, blandt andet fordi man kun har set ham som ensom og så se
ham med sin familie og lillesøster (her kan man også se ligheden mellem Jack
og Hiccup – How to train your dragon – at se Dreamworks værker beholder den
smule lighed der er mellem de forskellige film er fantastik!)
Da alle børns håb forsvinder og kun ét håb er tilbage og det er den
flotteste samt rørende scene i hele filmen er hvor Jamie (the last light)
selv er ved at miste troen og ønsker et bevis på at Påskeharen eksistere! På
Jamies vindue dukker små iskrystaller op og et påskeæg, tegnet af Jack,
endnu bedre tegner han en kanin han vækker til live og den springer rundt i
Jamies værelse som en Patronus fra Harry Potter, og puf! Den forsvinder og
sne daler ned og lander på hans næse (tidligere i filmen fortæller Jamies
mor at han skal huske huen, ”… or Jack Frost will be nipping your nose”) og
han hvisker forstående Jack Frosts navn. Det er ikke til at fatte, som
publikum er det heller ikke til at fatte! Musikken til denne scene er også
fantastisk smukt skrevet med et sammenspil af klokker, fløjte og blidhed i
fremgangen og det skaber en tåre i øjenkrogen og en klump i halsen.
Hele holdet er samlet endnu engang og takket være Jamie begynder børn at tro
igen, håbet vender tilbage og Pitch besejres af vogterne med flotte
animerede effekter af sand og skygger.
|
|
Dansk titel: De Eventyrlige Vogtere
Original titel: Rise of the Guardians
Biografpremiere: -
Bluray premiere: 02.04.12.2013
Spilletid: 1t 37min (Blu-ray) 1t 33min (DVD).
Filmformat: 1,85:1
Lydformat: 7.1 Dolby True HD + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: Paramount Pictures |
Hovedroller: Peter Ramsey
Instruktør: Hugh Jackman, Alec Baldwin, Chris Pine, Isla Fischer & Jude
Law
Musik: Alexandre Desplat
Filmen havde oprindelig i premiere i IMAX 3D i de store byer rundt om i
verdenen, dog ikke i Danmark, hvor vi måtte nøjes med de små versioner.
|
|
|
|
|
Kinomaskinerne: Min vurdering
| |
    
5 DP70 maskiner ud af 6.
Filmen er flot og vild godt lavet og historien
er brillant skruet sammen så det i virkeligheden faktisk handler om at tro
på hinanden, forstået på den måde man bliver stærkere i selvtilliden når
andre tror på en. Og det er svært at finde sig selv, men det kommer af sig
selv. Selvom både Julemanden og Påskeharen optræder i filmen, er det ikke
nødvendigvis en højtidsfilm, men en film der kan ses hver gang man selv har
brug for håb.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:19 |
|
|