| |
A Star is Born
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
14.04.2019 |
Udlånt
af Warner Brothers
Ude på DVD, Blu-ray & 4K UHD 8/4
I denne genindspilning af den tragiske kærlighedshistorie er Jackson Maine
(Bradley Cooper) en erfaren musiker, der opdager – og forelsker sig i – en
servitrice med sangerambitioner, Ally (Lady Gaga). Jackson lokker hende ind i
spotlyset, men netop som hendes karriere begynder at få fart, går deres
personlige forhold i opløsning, i takt med at Jackson kæmper med sine egne indre
dæmoner. Udover Lady Gaga og Bradley Cooper oplever vi også skuespillerene
Andrew Dice Clay, Dave Chappelle og Sam Elliott. Lady Gaga udfører nye originale
sange i filmen med Bradley Cooper, som de skrev med kunstnere som Luke Nelson,
Jason Isbell og Mark Robson. Filmmusikken blev optaget live under optagelsen.
Nummeret "Shallow" fra filmen, har toppet på streamingtjenesterne iTunes og
Spotify og er blevet tildelt en Oscar, Golden Globe, Grammy samt BAFTA for
bedste originale sang. ”Shallow” er skrevet af Lady Gaga og Bradley Cooper.
Oplev på DVD, Blu-Ray og 4K UHD 10 minutter ekstra materiale som ikke er set før
med optræden af Bradley Cooper og Lady Gaga levere ”Baby What You Want Me To
Do”, ”Midnight Special” og “Is That Alright”.
A Star Is Born instrueret af Bradley Cooper med Lady Gaga og Bradley Cooper
i de dominerende hovedroller udgives på Bluray den 8. april 2019.
Ally (Lady Gaga) har til dagligt et arbejde som en tjener, og når hun ikke
arbejder synger hun i en Trans Bar fyldt med drag Queens. Jack (Bradley
Cooper) er musiker, der prøver at undvige berømmelsen og søger tilflugt på i
bunden af en flaske. En aften efter endnu en koncert søger han i rus
tilflugt i samme bar som Ally performer i. Beruset finder han interesse i
Ally og hendes formidable stemme. Jack inviterer Ally ind i det sublime
berømmelsesliv, og lidt efter lidt introducerer verdenen for Allys stemme.
A Star Is Born er historien om en helt almindelig pige, som skriver sange,
der møder den berømte sanger og tager hendes hånd ind i kendislivet. Med
Lady Gaga i hovedrollen giver denne historie et godt indtryk hvordan Lady
Gaga måtte kæmpe for at få arbejde indtil hun endelig laver sit gennembrud.
Man må hele tiden ryste tanken ud ad hovedet, fordi dette er ikke historien
om Lady Gaga, men om Ally.
Det er svært for mig som seer at blive forelsket i, eller bare kunne lide
rollen Jack, da hans første givende indtryk er en konstant fuld sanger som
synes han kan gøre hvad han vil. Det er tydeligt at Allys følelser går i to
retninger. På den ene side er hun meget varsom omkring den fulde stodder der
prøver at gøre indtryk på hende og invaliderer hendes personlige grænser,
men alligevel er hun også nysgerrig på at snakke med en berømthed.
Men hun tager chancen og synger sammen med Jack og begynder at få smag for
berømmelsen. I takt med at Ally får mere og mere berømmelse, og Jack bliver
mere eller mindre fuldere, viser Jack også mere jalousi over for hvor god en
sanger Ally faktisk er. Man bliver i takt med Allys berømmelse mere og mere
vred på Jack før han senere hen deltager i et rehabiliteringscenter og laver
den første livsfornuftige beslutning igennem hele filmen.
Ser man bort fra det lidt dysfunktionelle forhold som Ally og Jack har
sammen, er det ellers en flot film. Det er nogle flotte billeder der er med
i filmen, samtidig er de meget autentiske når man kigger på scener så som
koncerter.
Musikken i form af scoren er ikke det man bemærker allermest, dog er
soundtracket som Lady Gaga og Bradley Cooper synger i filmen klart en
ørehænger og man kan let høre Lady Gagas musikstil brage igennem sangene.
Ekstra materiale Blu-ray & 4K UHD:
Songs & Performances Not Seen in Theaters
• The Road to Stardom: Making A Star is Born
• Music Videos
I bonusmaterialet er der ikke nogen hentydning til at filmen er baseret på
de forhenværende udgaver a samme navn. Der er lidt ekstra film som man ikke
så i biografen, og lidt musikvideoer. Det er primært Lady Gaga og Bradley
Cooper der sidder og snakker med deres medskuespillere om hvordan de lavede
filmen.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion
| |
Bradley Cooper gik fra skuespiller til instruktør og skuespiller og for
første forsøg af at lave en film er det gået fint filmisk, men hans skuespil
halter. Cooper er kedelig og ikke ret interessant i hans egen film, fordi
han primært spiller en alkoholiker. Det er godt han har fået Lady Gaga med i
filmen, da hun er den der bærer hele filmens fremgang og kamp mod
alkoholismen.
Hvad der engang virkede som en romantisk tilgang tilbage i 1937 har fået en
anden betydning i vores tid. Det er ikke en romantisk film, men hårdt
arbejde fra første øjeblik, Ally og Jack indleder et forhold.
3 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:19 |
|
|