| |
The Greatest Showman
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Thomas Hauerslev |
Dato:
12.05.2018 |
Udlånt af
Twentieth Century Fox Home Entertainment
The Greatest Showman er den sande og fascinerende fortælling om P.T.
Barnum, en af historiens mest legendariske entertainere. Han var en visionær
mand, som ud af ingenting lykkedes med at skabe et spektakulært cirkus, der
fængslede og inspirerede millioner af mennesker verden over.
Oplev masser af underholdning, drama og sang når Hugh Jackman sammen med
Michelle Williams, Zac Efron, Rebecca Ferguson m.fl. fortæller den
legendariske historie om kæmper for success og kærlighed. Hugh Jackman er
klar til at underholde biografgængerne som den excentriske P.T. Barnum i
2oth Century Fox’s nye originale musical THE GREATEST SHOWMAN. Filmen har
premiere 1. juledag 2017 og er inspireret af P.T. Barnums farverige liv som
showman i 1800-tallets USA.
THE GREATEST SHOWMAN er instrueret af Michael Gracey, og udover Hugh Jackman
medvirker også Zac Efron som Phillip Carlyle, Michelle Williams som P.T.
Barnums kone Charity Barnum, Rebecca Ferguson som ”den svenske nattergal”
Jenny Lind og Zendaya som Anne Wheeler.
THE GREATEST SHOWMAN er en original og nyskabende musical, som er inspireret
af P.T. Barnums ekstraordinære liv, med Hugh Jackman i hovedrollen. Barnum
voksede op under trange kår, men han var en meget kreativ og visionær mand.
Kronen på værket i hans karriere var ”The Greatest Show on Earth”, der var
en imponerende forestilling og en fejring af hans enestående fantasi og
opfindsomhed, som endte med at begejstre publikum verden over.
Hugh Jackman i rollen som showman P.T. Barnum har stor erfaring fra
musicals, hvor han senest blev nomineret til en Oscar for sin hovedrolle i
Les Misérables(2012). Også Zac Efron, High School Musical-filmene (2006-08),
og Michelle Williams, som blev nomineret til en Oscar for sin skildring af
Marilyn Monroe i My Week with Marilyn (2011), har erfaring med musicals på
det store lærred. Derudover medvirker svenske Rebecca Ferguson som sin
landskvinde, operasangerinden Jenny Lind, mens den tidligere Disney Channel-barnestjerne
Zendaya, som senest kunne opleves i Spider-Man: Homecoming (2017), spiller
Anne Wheeler.
THE GREATEST SHOWMAN er instrueret af spillefilmsdebutanten Michael Gracey,
som tidligere har slået sine folder i reklamebranchen. Manuskriptet er
skrevet af Jenny Bicks og Bill Condon efter inspiration af den virkelige
P.T. Barnums liv i det 19. århundredes USA, mens sangskriverduoen Pasek &
Paul har skrevet sangene. Benj Pasek og Justin Paul modtog tidligere i år en
Oscar for sangen ”City of Stars” fra La La Land (2017).
Filmen er produceret af 20th Century Fox Film Corporation i samarbejde med
Chernin Entertainment og TSG Entertainment.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Min Vurdering
| |
    
5 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Udlånt af
Twentieth Century Fox Home Entertainment
"THE GREATEST SHOWMAN" instrueret af Michael Gracey med Hugh
Jackman, i den
dominerende hovedrolle som showman P.T. Barnum, og med Zac Efron, Michelle
Williams, Rebecca Ferguson og Zendaya mfl., udgives på Bluray den 17. maj
2018.
Jeg så den ved juletid 2017 i Dagmar biografen, og gik ud af biografen med
en god fornemmelse, efter at have set en original, positivt, flot og sjovt
film. Jeg havde ingen forventninger til filmen og vidste ikke rigtigt hvad
den handlede om, så det var heldigvis en opløftende overraskelse. Det skulle
også vise sig, at mange andre biografgængere syntes det samme, og så den
mange gange. Filmen skuffede fælt ved premieren, men arbejde sig langsomt op
af histlisten og har indtjent næsten 173 millioner dollars jvf. imdb.com.
Anmelderne sablede den ned, men publikum var ligeglade. Soundtracket udkom
et par uger før filmen, og lå i flere uger som nummer 1 på Billboards
hitliste. Nu er Blurayen kommet på gaden, og filmen holder hele vejen.
|
|
Udlånt af
Twentieth Century Fox Home Entertainment
"THE GREATEST SHOWMAN" spiller i 105 minutter, og har det ene
showstoppende musicalnummer efter det andet. Det er svært at sidde stille i
sofaen og se numre som f.eks. Eyes Wide Open,
Come Alive,
Here I come og Re-write the Stars. Det er vældigt smittende og
tiden flyver afsted.
"THE GREATEST SHOWMAN" er fotograferet digitalt i 2,39:1 af Seamus
McGarvey i fede mættede overnaturlige farver. Filmen er fyldt med flotte
billeder fra start til slut. Billedet er utroligt skarpt og detaljerigt hele
vejen igennem.
Blurayen starter med det originale 20th Century Fox logo med fanfare af
Alfred Newman, hvorefter det moderne Fox logo toner frem og filmen starter.
Introduktionen lyder underligt. Man kan ikke høre Hugh Jackman synge i
centerkanalen særligt tydeligt. Derimod kan venstre, højre og
surroundkanalerne meget tydeligt høres. Det er som om, der er skruet ned for
centerkanalen. Det er testet både på en 2.0 anlæg og et 5.1 anlæg. Det er
ærgeligt, at det er mixet på den måde. Resten af filmen spiller fint. Det er
generelt et flot lydspor med masser af gang i den i alle kanalerne.
|
|
Udlånt af
Twentieth Century Fox Home Entertainment
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende ekstra materiale på BD udgaven af The Greatest Showman:
• The Family Behind The Greatest Showman
• The Songs
• The Spectacle
• Music Machine with Sing Along
• Director’s Audio Commentary
• And More!
Ekstramaterialet er en meget grundig gennemgang af produktionsprocessen, med
interview af komponisterne, instruktøren, skuespillere mfl. Der er flere
timers materiale at kikke på, tilmed en sing-along version, og
kommentarspor af instruktøren.
Kort sagt: Det er en FED FILM!, og det er svært at forstå, at det er de
samme komponister, der producerede "La La Land", der var en ucharmerende
Oscarvindede katastrofe af en musical, hvor skuespillerne hverken kunne
synge eller danse. Det kan de så til gengæld i "The Greatest Showman".
Musicals kan fortælle historier med sang og dans, så følelserne får frit
spil, og "Showman" er ingen undtagelse. Fem DP70ere til "The Greatest
Showman".
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:18 |
|
|