| |
Red Sparrow
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
31.07.2018 |
Udlånt
af 20th Century Fox
Red Sparrow instrueret af Francis Lawrence med Jennifer Lawrence i den
dominerende hovedrolle udgives på Blu-ray den 19. juli 2018.
En primaballerina, på Bolsjoj balletten, må lægge sin karriere bag sig og
bliver hyret af sin onkel til at blive spion. Hun bliver trukket ind i et
kapløb om insiderviden mellem russerne og amerikanerne, må hun vælge hvem
hun kan stole på.
Dominika (Jennifer Lawrence) bliver stationeret på en skole for spurve,
eller infiltratorer, der lærer manipulation til deres fordel og udtrække
information fra deres mål.
Nate (Joel Edgerton), en amerikansk CIA agent der modtager information fra
en russisk muldvarp, krydser veje med Dominika i hans forsøg på at kontakte
sin muldvarp.
Dette er nok Jennifer Lawrences mest seriøse rolle til dato. Lawrence er
tidligere kendt for Hunger Games serien. I Red Sparrow kan man allerede se
hendes udvikling og hun er blevet ældre og mere moden som skuespiller. Hun
har presset sig ud i situationer der har skubbet hendes grænser og det kan
man tydligt se, og hun gør det fænomenalt. Hun har en kampgejst og et
knaldgodt samarbejde med sine medskuespillere. Der er gnist og undertoner
der udspiller sig og hun er hele tiden et skridt eller mere foran andre,
inklusivt publikum, hvilket giver filmen endnu mere spænding og undren, som
enhver spionfilm bør indeholde.
Derudover er der stærke kræfter med, som bl.a. Jeremy Irons, Charlotte
Rampling, Ciarán Hinds og Matthias Schoenarts, der alle giver en troværdig
præstation, som autoritære ledere og det giver filmen autencitet at alle
russiske roller taler med en russisk og mere eller mindre monoton accent.
Filmens opsætning er lige i øjet. Det kan uden tvivl have noget at gøre med,
at filmen er filmet på virkelige lokationer rundt omkring i Budapest.
Scenernes opsætning skifter fra storslået til mindre gennemsnitlig, og da de
er virkelige bygninger og ikke blot facader man har hamret op giver filmen
også et meget tidsløst billede.
Desværre er der mange gange hvor billederne er alt for mørke til at få et
godt blik på hvad scenen indeholder og skuespillerne bliver hurtigt
silhuetter da den primære kostumevalg er mørke toner som sort og mørkgrøn,
hvilket er ret trist da man i bonusmaterialet får et bedre blik på hvordan
de faktisk skal se ud.
Historiemæssigt er det en rigtig fed fortælling vi har at gøre med.
Dominikas fortælling er helt ren og let at forstå, hvorimod Nates side skal
man lige gense filmen, for at forstå hvad hans rolle og mål er. Hvem er han
efter? Er de efter den samme? Hvis man ikke er observant i de første 30
minutter, er Nates rolle en smule forvirrende.
James Newton Howard har skrevet musikken til Red Sparrow og har gjort et
fint arbejde der kan understøtte scenens intensitet. Det er ikke et action
fyldt soundtrack, men et meget delikat suspænt værk der er både giver filmen
et indtryk af noget stort og glamourøst der udtrykker russernes patriotiske
mindset. Den musik der kommer til udtryk er meget præget af ballet-verdenens
musik, hvilket er et virkelig fedt koncept.
Et par gange i filmen er der nogle glitches, der springer et par sekunder
frem og klipper i både film og lyd, hvilket de få gange er lidt forstyrrende.
Som sagt er der i mange af scenerne som er meget mørke, og derfor er det
svært at se hvad der foregår i scenen. Men til gengæld er den sorte farve
helt ren og ikke grynet at se på.
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
•
A New Cold War: Origination & Adaption
•
Agents Provocateurs: The Ensemble Cast
•
Tradecraft: Visual Authenticity
•
Heart of the Tempest: On Location
•
Welcome to Sparrow School: Ballet & Stunts
•
A Puzzle of Need: Post-Production
•
Director Commentary by Francis Lawrence
•
Deleted Scenes
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion
| |
   
Red Sparrow virker som en tidsløs russisk-kontra-amerikansk spion thriller,
som er lige så god anden gang man se den som første gang. Den er prangende
at se på med dens autencitet og dens fabelagtige skuespillere præstationer.
4 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:18 |
|
|