| |
The Monuments Men
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Thomas Hauerslev |
Dato:
04.08.2014 |
Udlånt
af 20th Century Fox
The Monuments Men får release d. 10. july 2014. Oplev en stjernebelagt
film perle med blandt andet George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, Cate
Blanchett samt John Goodman. Et team af kunstnere, arkitekter og historikere
sendes til fronten for at redde uvurderlige mesterværker fra nazisterne.
Filmen er baseret på en sand historie.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
Monuments Men
Monuments Men filmen
Wiki
|
Min Vurdering
| |
   
4 DP70 maskiner ud af 6.
Clooney laver altid vedkommende og interessante film og "Monumenternes
Mænd" er ingen undtagelse. Kunst og kultur der ødelægges under krig, er
aktuelt som aldrig før. Fire DP70 kinomaskiner til George Clooney.
|
|
Udlånt af
20th Century Fox
"The Monuments Men" er en fin lille George Clooney film, med
et budskab. Med en spilletid på lige knapt 2 timer fortæller filmen den delvis
sande historie om the Monuments men. En gruppe amerikanske, engelske og
franske kunsteksperter, der var sat til at redde kunst og kultur i kølvandet
på Hitler's marcherende soldater under Anden Verdenskrig. Clooney's budskab
er "er kultur værd at dø for?". Hans pointe er, at Hitler ikke kun udryddede
en masse mennesker, men også deres kultur, som om de aldrig havde eksisteret.
Mennesker kan ikke leve uden kultur.
Clooney's rolle Frank Stokes får denne opgave af præsident Truman fordi han
argumenterer, at krigen måske ikke er værd at vinde, hvis kulturen er
destrueret. Hermed er anslaget givet, og forteksterne går igang imens man
ser Stokes rekruttere de forskellige personer han skal bruge til sin enhed. Alexandre Desplat
har igen skrevet et fint lille soundtrack med den rigtige klang af march
musik, trompet og trommer,
der passer meget fint til denne semi-krigsfilm.
Filmen er optaget i 35mm Super 35, og præsenteres smukt i 2,39:1 på TV
skærmen. Jeg kan ikke lade være med at lade tankerne gå tilbage til de gamle
krigsfilm som f.eks. "Kelly's Helte" og "Ørneborgen", der
viste nogle fiktive historier serveret med en god portion humor og
stjernebesat med datidens mest populære skuespillere.
Det er derfor med en hvis mængde nostalgi, at jeg ser dette ensemble af gode
moderne skuespillere fortælle historien om et ukendt kapitel under 2.
Verdenskrig. George Clooney er "George Clooney", og han har ikke mange
ansigtsudtryk at spille på, så han ligner sig selv fra mange af hans andre
film. George Clooney har måske ikke det store varierede skuespilstalent, men
han trænger igennem næsten uanset hvad han laver.
|
|
Udlånt af
20th Century Fox
Det er lige som Roger Moore, der aldrig har lagt skjul på, at han
ikke er særlig god, og at han kun har to udtryk at spille på. Hævet øjenbryn,
og sænket øjenbryn - meget til hans managers frustration. Jeg kan mægtig
godt lide begge skuespillere. Clooney's talent ligger i, at han også skriver
manuskriptet, og sandelig også producerer og instruerere "The Monuments
Men" - respekt for det.
Generelt er "The Monuments Men" en spændende film, men den er
ikke rigtigt cliff-hanger spændende. Der er øjeblikke med humor, som f.eks
når Mat Damon træder på en landmine, og siger det til Clooney, der prompte
svarer "Why did you do that?", og et øjeblik efter kommer John
Goodman ind, og spørger hvad der sker, og han svarer "Why did you do
that?". Disse humoristisk indslag - midt i alvoren - håbede jeg, at der
ville være flere af. Clooney gør også flittigt brug af veteranerne Bob
Balaban, Bill Murray og John Goodman, og det er med til at give filmen vægt
og en grad af troværdighed.
Ensemblecastet får stort set lige meget screen time, og der levereres fine
præstationer af James Granger, Jean Dujardin, Hugh
Bonneville, Donald Jeffries og Justus von Dohnányi som "Victor
Stahl", den obligatoriske skruppeløse Nazi officer. Blot kan man undre sig
over at Cate Blanchett's rolle ikke spilles af en franskman, når nu Jean Dujardin
spiller franskmand.
Clooney laver altid vedkommende og interessante film og "Monumenternes
Mænd" er ingen undtagelse. Kunst og kultur der ødelægges under krig, er
aktuelt som aldrig før. Fire DP70 kinomaskiner til George Clooney.
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
• Deleted Scenes
• In Their Own Words
• George Clooney’s Mission
• Marshaling The Troops
• A Woman Amongst “The Monuments Men”
|
|
Dansk titel: Monumenternes Mænd
Original titel: The Monuments Men
Biografpremiere: 27.02.2014
Bluray premiere: 10.07.2014
Spilletid: 118 min
Filmformat: 2,39:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: 20th Century Fox |
Hovedroller: George Clooney, Matt Damon, James Granger, Bill
Murray, Cate Blanchett, John Goodman, Jean Dujardin, Hugh
Bonneville, Donald Jeffries, Bob Balaban
Instruktør: George Clooney
Manuskrips: George Clooney & Grant Heslov
Musik: Alexandre Desplat
Foto: Phedon Papamichael
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:16 |
|
|