| |
The Martian
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Thomas Hauerslev |
Dato:
11.02.2016 |
Udlånt
af
20th Century Fox
Under en bemandet mission til Mars opstår
en voldsom storm, og astronaut Mark Watney slås ud af løsrevne
vragrester. Den øvrige besætning går ud fra, at han er død og må
evakuere Mars. Men Watney er ikke død; han vågner såret op halvt
begravet i en dynge rødt sand og indser, at han er fuldstændig alene på
en fremmed planet.
Samtidig med at der holdes en mindehøjtidelighed for Watney tilbage på
jorden - 225 millioner kilometer borte - har Watney travlt med at finde
ud af, hvordan han kan holde sig i live. Provianten på rumstationen er
begrænset, og han må trække på al sin viden og sit mentale overskud for
at overleve og finde en måde at kommunikere med jorden. Watney klør på
og formår i kraft af sin baggrund som botaniker at gro kartofler,
galgenhumoristisk at dokumentere sine oplevelser via en log og til sidst
også at få kontakt til et paf NASA på jorden, som trods divergerende
dagsordener forsøger at bringe ”marsboeren” hjem. Det samme gør Watneys
skyldbetyngede besætning, da de på deres fortsatte rumrejse forsinket
får nyheden om, at han stadig er i live. De planlægger en vovet, hvis
ikke helt umulig redningsaktion. Mens alle disse heltemodige
fortællinger udfolder sig, forenes hele verden i håbet om, at Watney
vender sikkert tilbage til jorden.
The Martian er baseret på bestselleren af samme navn skrevet af Andy
Weir. Filmen er instrueret af den legendariske instruktør Ridley Scott
og har en imponerende A-kæde på rollelisten: Ud over Oscar-vinder Matt
Damon i rollen som Mark Watney medvirker også Oscar-nominerede Jessica
Chastain, Kristen Wiig og Chiwetel Ejiofor samt Emmy-vinder Jeff
Daniels. Også Kate Mara, Michael Peña og Sean Bean medvirker. Hjælpen er
kun 225 millioner kilometer væk.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Min Vurdering
| |
  
3 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Udlånt
af
20th Century Fox
”The Martian” er instrueret af Ridley Scott med Matt Damon i den dominerende
hovedrolle udgives på Blu-ray den 11.02.2016.
Matt Damon (Interstellar og Bourne-serien) har en tendens til at blive glemt
på golde planeter. Det skete i Interstellar i 2014 og nu igen i The Martian.
Denne gang er han dog i rollen som Mark Watney en botaniker der efter han
bliver efterladt, bliver spiddet af en antenne, lapper sig selv sammen, og
derefter begynder på en næsten helt umulige mission der går ud på at holde
sig i live, ved at plante kartofler, på en gold planet. Man ser derefter
Mark Watney fortælle at han er nød til at rationere sin mad, men den
efterfølgende halve time ser man Watney spise hans rationer. Det er blot et
af de sider af filmen jeg som publikummer blev lidt småirriteret over, da
jeg ikke rigtig kunne få fornemmelsen af hvor længe han var på Mars inden
for den første time. Det kan godt være tiden på andre planeter er anderledes
end den vi kender på Jorden, men derfor burde der stadig være en fornemmelse
af hvor længe Watney befinder sig på Mars og hvor længe det tager at redde
ham.
Damon er derudover en dygtig skuespiller, der er god til at fange ens
opmærksomhed, og med så meget tid alene på Mars er der en vis afslappethed
der svæver over karakteren. Den afslappethed gør dog det en smule svært at
gennemskue om det er meningen filmen skal virke opløftende i komisk forstand,
med alle Watneys kæphøje jokes og kommentarer, eller om historien skal i
retningen af sci-fi action/drama. Det virker nemlig som om at filmen lægger
op til en intens thriller, men den når ikke rigtigt det niveau. Til gengæld
er selve fotograferingen med til at løfte filmen, når Watney taler til
kameraet taler han til os der ser med og bryder på den måde den fjerde væg.
|
|
Udlånt
af
20th Century Fox
Filmen drejer sig mest om Mark Watney på Mars, men der efterlades
igennem filmen små sidehistorier som f.eks. familierne der venter på at
besætningen kommer sikkert hjem igen, men der bliver ikke lavet et stort
fokus på familierne, hvilket filmen sagtens kunne have haft et større fokus
på end Mark Watney der gror kartofler på Mars. Man får heller ikke den helt
store tour i resten af besætningens liv, og der mangler derpå et forbindelse
mellem film og publikum, hvor vi ser noget genkendeligt.
Musikken er skrevet af Harry Gregson-Williams (Narnia-serien og Call of
Duty). Når man ser bort fra de mange 80’er hits der bliver spillet i filmen
er musikken er meget diskret og har næsten mere spænding end filmen selv.
Den kommer ikke i vejen på nogen måde, men kunne faktisk godt have gjort sig
mere til og bedt om mere opmærksomhed da det meste af Gregson-Williams musik
jeg kan huske er menuens lille melodi.
|
|
Udlånt
af
20th Century Fox
Billedmæssigt er det meget flot fotograferet. Billederne er skarpe og
kontrasterne mellem det orange Mars sand og det kliniske hvide korridorer,
er virkelig flot fanget. Detaljerne er meget tydlige. Jeg kunne godt have
håbet på lidt et lidt tydeligere soundtrack som kunne have sat stemningen i
stedet for de udvalgte 80’er hits der havde sneget sig med ombord, da 80’er
hits ikke rigtig sætter stemningen til en sci-fi film.
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
Bonus materiale:
•
Signal Acquired: Writing and Direction
•
Occupy Mars: Casting and Costumes
•
Gag Reel
•
Ares III: Refocused
•
Ares III: Farewell
•
The Right Stuff
•
Ares: Our Greatest Adventure
•
Leave Your Mark
•
Bring Him Home
|
|
Udlånt
af
20th Century Fox
Materiale afslører faktisk flere dybder til de forskellige roller der bliver
præsenteret i filmen, end filmen selv gør. Det er ret ærgerligt at de små
klip – Ares III: Refocused og Ares III: Farewell – ikke er med da de giver
rollerne lidt mere betoning end skuespillerne.
The Martian lægger op til en spændende thriller i rummet, som en
efterfølgelse af Interstellar. Men det er ikke helt det vi får lov til at
se. I stedet bliver Matt Damon – endnu engang – efterladt på en planet, som
er i teorien er umulig at leve på, hvor han i sidste ende bliver reddet af
en kvinde, Hermes kaptajn Lewis (Jessica Chastaine). Succesråb fra
feministernes side kan høres længe! Ideen er virkelig god, men jeg blev lidt
skuffet over at Ridley Scott brugte den bedre. Der er alt for meget fokus på
Mark Watney, og hvordan hans dagligdag er selv efter ham og NASA er kommet i
kontakt med hinanden, i stedet burde filmen have indblandet mere af
besætningens familie, så man kan mærke uroligheden sprede sig, da jeg ikke
rigtig mærkede en urolighed i kroppen under filmen. Derudover virkede
karakterne også alt for rolige omkring missionen, som intet i hele universet
kunne gå galt og ikke havde behov for en plan B, C, D, eller E, bare for en
sikkerheds skyld.
Kort sagt, lad være med at sende Matt Damon i rummet, han bliver bare glemt.
3 ud af 6
|
|
Dansk titel: The Martian
Original titel: The Martian
Biografpremiere: 8.
oktober 2015
Bluray premiere: 11.02.2016
Spilletid: 130 min
Filmformat: 2,39:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: 20th Century Fox |
Hovedroller: Matt Damon, Jessica Chastain, Chiwetel
Ejiofor, Jeff Daniels, Kristen Wiig,
Instruktør Ridley
Scott
Manuskript Drew
Goddard
Producere Ridley Scott, Simon Kinberg,
Michael Schaefer, Aditya Sood & Mark Huffam
Fotograf Dariusz
Wolski
Musik Harry
Gregson-Williams |
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:16 |
|
|