| |
Joy
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
22.05.2016 |
Udlånt
af Twentieth Century Fox Home Entertainment
Anmelderoste Joy er historien om en
familie og et virksomhedsdynasti. Forræderi og tab af uskyld er
omdrejningspunktet i denne intense følelsesladede komedie. Joy handler
om familie, loyalitet og kærlighed.
Et fantastisk eventyr, en film rost for at være ekstremt flot fortalt af
instruktør David O. Russell. Sammen med skuespillere som Jennifer
Lawrence, Robert De Niro, Virginia Madsen, Edgar Ramírez og Bradley
Cooper tager han os med ud på en unik og intens rejse. Jennifer Lawrence
spiller Joy, den unge kvinde der kommer fra problematiske vilkår.
Alligevel formår hun at bryde mønsteret og starte et dynasti fra næsten
ingenting. Det har dog sin pris, da hun kommer til at opleve løgn og
bedrag fra dem der er aller tættest på hende.
Som barn er Joy fuld af gode idéer, men livet kommer i løbet af årene i
vejen. Hun dropper at læse på universitetet for i stedet at passe på sin
mor og får to børn med musikeren Tony, som hun senere bliver skilt fra,
og som nu bor i hendes kælder, I øvrigt sammen med Joys far. Altimens
Joy passer på hele familien, spørger hun sig selv, hvad der egentlig
blev af hendes drømme, og hun går i gang med at opfinde en moppe, ”The
Miracle Mop”. Nu begynder en rejse mod realiseringen af Joys drøm. Hun
møder forretningsverdenens brutalitet, økonomiske op- og nedture og sin
families skepsis, men insisterer på ikke at give op. Og mens Joy kæmper
for at ændre sit liv til det bedre, udvikler hun sig til at være sin
families matriark og en leder i sin egen ret.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Min Vurdering
| |
  
3 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Udlånt
af Twentieth Century Fox Home Entertainment
Joy, spilet af den unge Jennifer Lawrence (The Hunger Games), er en kvinde
fyldt med ideer der venter på at blive sat i værk. Hun bor sammen med sin
fraskilte mand, to børn, mor, bedstemor og engang imellem også hendes gamle
ungkarl far der spilles af Robert Di Niro (Godfather). Joy lever et presset
liv med så mange mennesker under det samme tag, der alle kræver hendes tid,
men som tiden udfolder sig får hun ny idé der ville kunne drage sig nyttig
blandt mange husmødre i USA i slutningen af 80’erne og hende selv finansielt.
Joy sætter sig for at skabe en ny og mere praktisk moppe, men det viser sig
at være lidt mere problematisk end man lige skulle tro.
Jennifer Lawrence kanaliserer virkelig sin retfærdighedssans ind i
karakteren Joy – baseret på innovations matriarkat Joy Mangano – der kæmper
for at få sine opfindelser på markedet, og hun giver ikke op uden kamp mod
patentsvindleren Bartholomew, der bliver ved med at sende regninger, eller
Neil Walker (Bradley Cooper) der lover hende at hendes ny-innoverede moppe
vil blive solgt i massevis efter første reklame på QVC – en TV station
bestyret af Neil Walker. Efter Joysoplevelse af bedrag og modgang fra verden
selv rejser hun sig fra asken og sætter foden i gulvet, for nu skal hun nok
selv vise hvordan man sælger en ny-innoveret moppe på tv.
|
|
Udlånt
af Twentieth Century Fox Home Entertainment
Man kan ikke holde op med at holde med Joy, der kæmper for at få patent på
sin moppe, samt sørge for hele sin familie har det godt, og selv det bliver
svært når der ikke er penge til regninger og forretningspartneren konstant
sender sine regninger videre. Modstanden der bliver portrætteret er i den
grad sin helt egen karakter i filmen om Joy, når den Amerikanske drøm
handler om at man kan følge sine drømme, men det er svært for dem der ikke
har penge nok, og for kvinder.
Som instruktøren David O. Russel (American Hustle og Silver Linings
Playbook) selv siger, kan han lide at lave film der handler om mennesker.
Joy er, udover en film der handler om en kvinde der forsøger at sælge sin
moppe, også en film der handler om mennesker. Filmens karaktere indeholder
så mange personligheder der påvirker hinanden på alle mulige forskellige
måder. Der er Joys far, Rudy (Robert Di Niro), som er fraskilt og gentagende
gange flytter tilbage til Joys kælder, hvor hendes egen fraskilte mand Tony
(Edgar Ramírez) også bor, og for at tilføje mere modstand, så kan de to
fraskilte mænd jo ikke fordrage hinanden, og det mærkes tydeligt. Der er
Mimi (Diane Ladd), Joys bedstemor der muligvis er den der stoler allermest
på Joy og hendes ideer, og derfor gør det så forfærdelig ondt i alles
hjerter når Mimi dør af alderdom. Men hende der muligvis har en af de mest
afgørende roller er Rudys nye italienske kæreste, Trudy (Isabella Rosselini),
der modvilligt bliver Joys næsten hjælpende modstander som hjælper hende
finansielt.
Visuelt kan man ikke sige det er oscarværdigt. Det er ikke det der vægter
heller ikke ligeså meget som selve historien og billedet er skarpt hele
vejen igennem filmen. Lydmæssigt er det heller ikke det helt vilde, da det
bare er en helt stille og rolig film uden store gunfights og eksplosioner og
det skal der også være plads til.
|
|
Udlånt
af Twentieth Century Fox Home Entertainment
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg.
Ekstra materiale
Der er ikke meget ekstra materiale med på disken. Der er en-time-langt
interview med Jennifer Lawrence og David O. Russell, men det er ikke det
helt vilde ping pong samtaler og man falder lidt i staver allerede 10
minutter inde i interviewet.
•
Joy, Strength and Perseverance
•
Times talk with Jennifer Lawrence and David O. Russell and Maureen Dowd
•
Gallery
Selvom dette er historien om en kvinde der arbejder sig selv mod sin egen
succes er det ikke en decideret biografi af Joy Mangano, er det stadig en
fantastisk rørende historie om innovatoren Joy og hendes mange kampe mod
succes. Filmen Joy rammer en på så mange niveauer og får alle til at heppe
på the underdog.
Joy er en rigtig fin film med et rigtig stærk skuespiller hold, men den
virker en lille smule lang på de to timer den varer.
|
|
Dansk titel: Joy
Original titel: Joy
Biografpremiere: 25.12.2015
Bluray premiere: 12.05.2016
Spilletid: 124 min
Filmformat: 1,85:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: 20th Century Fox |
Hovedroller: Jennifer Lawrence (Joy), Robert De Niro (Rudy), Bradley Cooper (Neil
Walker), Édgar Ramírez (Tony), Isabella Rossellini (Trudy), Diane Ladd
(Bedstemor Mimi), Virginia Madsen (Terry)
Instruktør: David O. Russell
Manuskript: David O. Russell
Historie: Annie Mumolo & David O. Russell
Producere: John Davis, Megan Ellison, Jonathan Gordon, Ken Mok, David O.
Russell
Fotograf: Linus Sandgren
Musik: David Campbell & West Dylan Thordson
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:14 |
|
|