| |
Jojo Rabbit
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
12.06.2020 |
Udlånt
af 20th Century Fox
Jojo Rabbit instrueret af Taika Waititimed Roman
Griffin Davis i den dominerende hovedrolle udgives på Bluray den 1. juni 2020.
Jojo Rabbit handler om den 10-årige dreng Jojo Betzler (Roman Griffin Davis) som
drømmer om at blive den bedste nazist. Sammen med sin fantasiven, der er ingen
anden end, en måske lidt mere pjattet, Hitler, (Taika Waititi) opdager de at der
bor en jøde i væggen i Jojos hus! Hvad skal man gøre når man er 10 og man finder
en jøde i væggen? Det undrer Jojo sig Iver og besluttet sig for at skrive en bog
der rapportere akkurate beretninger om jøderne. Jøden Elsa (Thomasin McKenzie)
er dog snedig og beslutter sig for at bilde Jojo en masse ind, som han kan
skrive ned i sin bog. Dog lidt efter lidt begynder det at gå op for Jojo at
jøder nok ikke er så slemme som Hitler gerne vil have nazisterne til at tro. Og
med hjælp fra Rosie (Scarlett Johansson) - Jojos mor - og Elsa forstår Jojo
bedre og bedre omstændighederne og at krigen er ond mod uskyldige mennesker. Dog
er det svært når man er 10 og ens bedste ven er en fantasiven af landets
diktator.
Jojo Rabbit er baseret på bogen Caging Skies af Christine Leunens, dog
indeholder bogen ikke filmens lette og sorte humor. Den humor er bragt til live
af Taika Waititi (What We Do In The Shadows og Thor: Ragnarok) der er dygtig til
at bringe humor frem i alle nuancer. Når man laver en film om 2. Verdenskrig kan
man ikke undgå at den til tider bliver ubehagelige eller dyster, men Waititi
formår stadig at bringe en humor til live der bygger på absurde situationer og
stereotyper. Dem der kender Taika Waititi ved også at hans films humor ofte
kommer af improvisation og det kommer godt til udtryk i den overspillede
fanatiske og ignorante holdning til Hitlers dagsorden. Derudover ved mange af
hand fanbase at Waititis rolle som Hitler er en stor hån Hitler fortjener, da
Waititi selv er jøde. Han har derfor valgt at give sin rolle som fantasivennen
Hitler så lidt applause som muligt vil at være fjollet og komplet latterlig,
hvilket roses i store mængder i instruktørens fanbase.
Roman Griffin Davis er et helt frisk ansigt i Hollywood og der er ikke noget at
sige til at Waititi ville have Davis som Jojo Betzler. Davis spiller den
10-årige Jojo der er ikke helt har lært at tænke kritisk endnu. Han tror på den
propaganda Nazi-Tyskland udsender, til trods for at de er ved at tabe krigen,
men er stadig optimistisk om at blive den bedste nazist ved siden af Hitler.
Hans unge naive sind er det der er med til at bærer humoren, da Davis fremtræder
som den fanatiske unge wannabe-nazist.
Derudover har Waititi samlet sig en kanon godt team af skuespllere, her iblandt
Sam Rockwell (Moon), Rebel Wilson (The Hustle), Alfie Allen (Game of Thrones),
der spiller der lidt trætte nazister der ikke helt har den samme motivation for
nazisme som da Tyskland havde sin storhedstid. Med dem på sidelinjen bliver der
overdrevet for den nazistiske stereotyp hvilket får gang i lattermusklen.
Mihai Malaimare Jr. (The Master) har stået for filmens fotografering. Til trods
for at Waititi ikke har undersøgt Hitler og hans motiver, så har han i den grad
undersøgt stilen og udseendet omkring i tyske byer under anden verdenskrig, og
det har Maraimare Jr. I den grad fanget i flotte farver og nuancer. Sammen med
Tom Eagles har de skabt en film med flotte billeder og perfekt timet klipning
til denne film. Eagles har nemlig tidligere erfaring med Waititi i
mockumentary-filmen What We Do In The Shadows hvor Waititi selv er med som
hovedrolle, og derfor har godt kendskab til hvordan en film af Waititi skal
klippes for at humoren i den grad bryder igennem i en film der foregår i så
alvorlig en tid.
En vigtig del af sidehistorien er nok Rosies karakter. Rosie er den perfekte
mor, der går hjemme og elsker sin søn til skyerne, til trods for
nazi-fanatismen, men samtidig arbejder med modstandsbevægelsen i byen. Rosie
prøver så meget hun kan at få sin søn til at forstå at krigen er forkert, og
tiden burde blive brugt på at fejre livet med dans og sang. Hun prøver at få os
til at glemme vederstyggelighederne ved krigen, og i et kort øjeblik er det ikke
så slemt hvis man kan drikke vin og danse, men er i sidste ende også den der
minder os om at krigen rammer dem der kæmper imod.
Jojo Rabbit byder på en god potpuri af musik da mange af de sange der bliver
spillet, er nogen vi allerede kender af ikoniske navne som Davide Bowie og The
Beatles, som bliver sunget på tysk. Det er en god blanding af sange med håb om
bedre tider. Derudover er soundtracket skabt af Michael Giacchino, og der fanges
en næsten marcherende med naivitet som også kan ramme dybt i visse tilfælde.
Bonus materiale
- Inside Jojo Rabbit
- Audio commentary by Taika Waititi
- Outtakes
- Deleted Scenes
Der er en fin blanding af crew og cast der kommer med små anekdoter til
optagelserne. Her kan man også høre at der har været meget stor frihed på
improvisation blandt skuespillerne, og ikke mindst Taika Waititi. Kender man
Waititi fra tidligere projekter ved man at man ikke skal tage alt han siger
seriøst, da han selv til bag kameraet finder på al muligt ballade.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion
| |
     
Jojo Rabbit er noget af en speciel film og historie. Taika Waititi har formået
at lave en komedie om anden verdenskrig, nazister og ikke mindst Hitler. Waititi
balancere på en relativ hårfin balance til hvornår noget er sjovt og hvornår det
bliver for meget. Ved filmens reklamering lægges der meget op til at humoren er
konstant, og det er den også til en vis grad, men ikke i den mængde man regner
med. Med humoren fortælles der stadig en alvorlig historie, i en periode der har
været så uhyggelig og frygtelig på mange måder, og med disse elementer går det
også op for en at Jojo Rabbit er ikke en decideret familiefilm bare fordi
hovedpersonen er 10 år gammel, men ved at filmen fortælles igennem en 10-årige
dreng gør det filmen lettere at indtage humoren. Der er samlet et knivskarpt
cast til denne komedie, der i den grad har sans for at fyre jokes af på det helt
rigtige tidspunkt, og sidste ende få en god historie til at hænge sammen. Jojo
Rabbit er derudover også en film der siger skråt op til nazister og Hitler i
fineste format og viser at man kan lave en komedie omkring nazister.
6 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:15 |
|
|