| |
IT 2-film collection
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
28.01.2020 |
IT (2017): In Derry, Maine, seven young friends unite against a terrifying
supernatural creature that has been haunting their small town for centuries.
Calling itself Pennywise the Dancing Clown, IT is a monster of unspeakable power
that takes the form of everyone’s most horrific fears. Threatened by their worst
nightmares, the only way these kids can survive IT is together.
Hvert 27. år begynder folk at forsvinde fra Derry. Udefra ser Derry helt
normal ud, men kigger man nærmere er det en dyster by Det Ondes går i hvile
efter dets ofre er blevet taget. En gruppe venner, kendt som Taberne,
opdager at Det Onde er klovnen Pennywise der tager alle børnene. Sammen må
de stå sammen med kraften af venskab for at stoppe Pennywise.
Dem af Taberne som vi fokuserer allermest på, er Bill og Beverly. Bill der
mistede sin lillebror, ser vi ham spille på at han så gerne vil finde sin
lillebror. Når Georgie så et par gange dukker op som en mere dæmonisk
afspejling af den rigtige Georgie, er der ægte frygt i Bills krop. Han er
tydeligt gruppens leder og det virker troværdigt.
Beverly bor sammen med sin grove far der er meget striks over for hende. Der
gøres meget tydeligt klart at der ligger nogle emotionelle og endda
seksuelle overgreb i farens attitude overfor Beverly. Derudover flyver der
også rygter om Beverlys sexliv og det er tydeligt hun ikke har nogle venner
før Taberne. Man kan tydeligt se forskellen på Beverly når hun er et mål for
mobning og når hun er sammen med Taberne, og især Bill og Ben, som begge har
et yderste tydeligt crush på den rødhåret pige.
Derefter er Bill Skarsgaards rolle som Pennywise meget imponerende. Der er
en masse method acting indblandet og det er tydeligt at Bill giver hele
armen når han er på som Pennywise. Han er uhyggelig og er en hvers mareridt
om man frygter klovne eller ej.
Filmens manuskript er fuldt pakket med masser af personlighed, spænding, og
gys. Der er spænding i fortællingen om Taberne, der består af Bill, Eddie,
Richie, Stanley, Mike, Ben og Beverly, der skal vinde over Pennywise. Sammen
har de et godt venskab der binder dem sammen på det punkt hvor de kun har
hinanden. Der er god kemi mellem de unge karaktere hvilket løfter filmens
stemning og troen på at denne film godt kan ende godt, trods de morbide
scener der dukker op fra tid til anden.
Som en side historie begynder flere og flere børn at forsvinde fra gaderne i
Derry. Georgie, Bills lillebror heriblandt, er en af dem. Georgies
forsvinden påvirker Bill igennem hele filmen til at danne forståelse af hvor
Georgie kunne være blevet af undersøger han hele Derrys kloaksystem for at
finde ud af hvor hans bror måske kunne være endt. Kloakken er senere det
område der føre dem til Pennywises territorium under byen.
Der er mange scener med en undertone af humor. Det hjælper filmen til at
gøre filmen lettere at fordøje og forstå kemien der er mellem Taberne.
Derudover er fotograferingen også god til hurtigt at få historiens stemning
til at vende på en tallerken. Da handlingens tidsperiode foregår i 80’erne
er der også en fin detalje af denne periode, men uden at være knap så støvet
at se på. Filmen er skarp og farverne er klare og vibrere godt med filmen,
om det så er i sommerens smukke udendørsarealer, eller den røde ballon i de
mørke kloakker under byen.
Bonus Materiale
- Pennywise Lives
- The Loser’s Club
- Author of Fears
- Deleted Scenes
Der er en lettere portion af bonusmateriale på disken, der går lidt i dybden
med de unge skuespillere og deres karaktere. Det er tydeligt at se at de
unge skuespillere sammen har dannet sig et nært venskab og har det sjovt på
settet. Det er også tydeligt at dette venskab er det som de alle sammen
spiller på når de er samlet i scenerne. Bill Skarsgaard har også et
interviews der er klippet ind i montage om hans oplevelser på settet og
hvordan han har igennem method acting bygget karakteren Pennywise op. Det er
også muligt at se lidt kommentarer fra forfatteren selv og hans holdning til
”It”.
IT CHAPTER TWO (2019): Twenty-seven years after the Losers’ Club defeated
Pennywise, IT has returned. Now adults, the Losers have long since gone their
separate ways, but with people disappearing again in Derry, Mike calls the
others back home. Damaged by their past experiences, they must each conquer
their deepest fears to destroy Pennywise – who has become deadlier than ever –
once and for all.
Derry, 27 år senere. Folk i Derry begynder at forsvinde. De ikoniske røde
balloner er i gaderne. Pennywise er tilbage. Som den eneste der er blevet i
Derry, opdager Mike alle tegnene på at Derry ikke længere er trygt og
sikkert længere. Han samler alle Taberne som nu er blevet voksne så de kan
overvinde Pennywise en gang for alle. Men af en sær årsag kan Taberne ikke
huske hvem Mike er, eller deres liv i Derry. De må derfor stå ansigt til
ansigt med deres tidligere liv i Derry og deres største frygt.
IT: del 2 har et godt cast, der inkluderer de unge Tabere fra første film,
men introudcere også James McAvoy, Jessica Chastain, Bill Hader, Isaiah
Mustafa, Jay Ryan og James Ransome. Sammenhar de en virkelig god kemi,
hvilket helt klart hjælper deres arbejde med at virke troværdigt. Man kan
tydeligt se lighederne mellem filmens karakterer fra første film og deres
ikke kun visuelle, men deres karikerede ligheder.
Når de nu 27 år ældre karakterer giver de alle en meget overbevisning
performance om den fælles traume de var igennem som børn da de midlertidigt
besejrede Pennywise, når de endnu engang står overfor Det Onde.
Checco Varese har i den grad udforsket filmens fortælling igennem flotte
billeder og fotografering. Varese sætter i den grad forskellige stemninger
igennem hele filmen, fra den hyggelige genforening på restauranten i starten
af filmen og Bills syn af Chud Ritualet, der fortæller Taberne hvordan de
skal besejre Pennywise. Stemningerne varierer igennem hele filmen med flotte
billeder der viser uhyggen i Derry.
Igennem dialogen bliver der leveret overraskende meget humor i forhold til
den første film som meget tydeligt fortalte igennem sin stemning at det her
er en uhyggelig gyser. Allerede fra når Taberne mødes tilbage i Derry
begynder man at føle at IT: Del 2 kommer til at virke som en overdrevet
gyser som er fjollet med skøre elementer, men stadig holder den uhyggelige
tone. Selv blandt flashbacks er der mere humor mellem Taberne end der var i
den første film, især mellem Eddie (Jack Dylan Grazer) og Richie (Finn
Wolfhard), hvilket i den grad bygger op til noget vi desværre ikke kommer
til at se udfolde sig når de er voksne.
Derudover er der nogle af de flashbacks som kan være lidt forvirrende, eller
måske bare ikke godt nok forklaret. Når Taberne som voksne skal finde de
tokens de skal bruge til at fuldføre Chud Ritualet, bliver der vist hvad
deres token er i form af hvad deres traume (udover Pennywise) er. For
Beverly er det hendes far der har mishandlet hende emotionelt og seksuelt,
for Richie er det hans seksualitet, for Bill er det hans lillebror der blev
taget af Pennywise. Der er tidspunkter i disse flashbacks hvor man kan blive
i tvivl om, hvorvidt disse flashback er helt reelle. De virker dramatiske,
som de skal i en gyserfilm, men plotmæssigt virker de lidt for malplaceret,
fordi man har ikke en følelse af hvornår flashbacksne er sket i forhold til
Taberne har besejret Pennywise. Det virker nemlig som om man ser en scene
der ikke er blevet inkorporeret ordentligt i historien.
Benjamin Wallfisch har igen skrevet musikken til IT. Musikken fungere som en
fin undertone og hjælper med at sætte stemningen til historien. Den er ikke
ufattelig mindeværdig.
I gyserfilm er det vigtigt at farverne og passer og er med til at give den
rette stemning. IT: Del 2 står skarpt. Trods for at vi ser scener der er
nærmest komplet indhyllet i sorte omgivelser, så fremtræder den ikoniske
røde ballon farve og krakeleringen i Pennywises ansigtssminke. IT: Del 2 er
en meget ren film at se på, hvilket gør den rar at se på, til trods for den
body horror der til tider dukker op.
Bonusmateriale
- Kommentarspor
IT: Del 2 har et skuffende indhold af bonusmateriale. På disken finder man
kun kommentarspor med instruktøren, Andy Muschiettis, kommentarer til
hvordan forskellige scener. Med Stephen King som en del af filmens cast,
trods rollens lille størrelse, så kunne der sagtens have været et interview
med ham, hvordan han har været inddrage med filmens proces fra første film
til anden film.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion It (2017)
| |
”It” er en spændende film der virkelig bygger
dets karaktere op med en motivation der er tydelig at forstå. ”It” er en
film der har masser at byde på, som stadig efterlader en i et stadie af hvad
sker der nu. Pennywise er uhyggelig og der er ikke grænser for hvad han kan
forvandle sig til næste gang man møder ham.
Filmen som helhed hænger godt sammen fra start til slut, og selvom den
slutter med at der kommer en fortsættelse, vil filmen sagtens kunne stå som
en individuel film. Den er flot sat op og generelt meget ren at se på når
man skal se en gyser. De unge hovedpersoner spiller spiller godt sammen og
bringer alle slags stemninger frem i filmens løb. ”It” holder vand som en
enkelt film fordi uhyggens oprindelse ikke bliver forklaret som tydeligt og
man kan som seer selv gætte eller undre sig frem til, hvor dette monster af
en klovn kommer fra uden at blive skuffet.
   
4 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Konklusion It Chapter Two (2019)
| |
IT: Del 2 er en underholdende gyser, men så er
den heller ikke bedre. I forhold til dens forgænger så falder den lidt i
kvalitet i forhold til plot. Uhyggen er der i den grad, om det er mental
eller fysisk humor skal IT: Del 2 nok leverer, men det er som om plottet bag
Pennywise bare bliver for langt ud, fordi det er et væsen der kommer fra
rummet og har landet på jorden og terroriseret sit område hvert 27. år. Med
det som forklaring på Pennywises oprindelseshistorie er det på en måde svært
at tage hele filmens koncept seriøs fordi den er ikke anlagt med den rette
stemning til at en flok voksne mennesker skal slås mod et rumvæsen.
Derudover er man underholdt igennem, men det er ikke en film som bliver et
must, medmindre man er die-hard Stephen King fan.
 
2 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:14 |
|
|