| |
The Favourite
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
25.06.2019 |
Udlånt
af 20th Century Fox
The Favourite instrueret af Yorgos Lanthimos med Olivia Coleman i den
dominerende hovedrolle udgives på Bluray den 10. juli 2019
Lady Sarah lever det søde liv som Dronning Annes rådgiver. Her har hun
adgang til den største magt i hele England og hvordan landet skal føres. Men
denne luksus er ved at komme i fare da hendes kusine Abigail kommer til
slottet i håb om arbejde. Dronning Anne får øjnene op for Abigail og en kamp
om dronningens gunst er nu i gang.
Olivia Coleman bringer en skrøbelig dronning Anne til livs på en
fascinerende måde. Hun viser dronningen som en magtfuld, men også som en
naiv karakter, der er let påvirkelig. Dette udnytter den charmerende Abigail
(Emma Stone) i fulde drag da hendes mål er at stige i graderne som hun
tidligere er sunket fra, om det så skal ende i at smide hendes kusine Lady
Sarah på porten.
I The Favourite har vi hele tre meget stærke kvinder i hovedrollen. Ikke nok
med de er stærke som karaktere, så er de også alle sammen på hver deres måde
magtfulde. Vi har dronning Anne, den mægtigste kvinde i England, som har
gået igennem mange sorger i sin tid, men stadig holder hovedet højt, til
trods for at hun bruger meget af sin tid på krykker eller i kørestol. Lady
Sarah har med dronningens gunst magten over hvordan landet skal styres, og
derfor magten over beslutningerne vedrørende ressourcerne der skal bruges i
krigen mod Frankrig. Abigail derimod er pga. hendes far faldet i graderne og
må kæmpe sig tilbage til de høje ranker vil hjælp af hendes list og
intelligens. Langsomt går hun fra køkkenpige til Lady Sarahs tjenestepige
til dronning Annes tjenestepige. Hun er en kvinde der ved hvad hun vil og i
sidste ende også får det.
Der er flere gange i The Favourtie hvor man godt kan være i tvivl om hvem
man skal heppe på eller vide hvem det er der er skurken i dette lille
trekantsdrama. Er kvinden der misbruger dronningens tilstand og overtager
beslutningerne over landets ressourcer og dominans i verdenen? Eller er det
kvinden der charmerer sig ind på alle og enhver så hun kan nå sit eget mål i
blandt de fornemme?
Robbie Ryan har stået for den ufattelig flotte belysning. Som der kan høres
i bonusmaterialet, er der ikke blevet brugt kunstig belysning, men naturlig
belysning, som stearinlys og dagslys. Dette har skabt nogle helt fantastiske
billeder i denne film som han skal have stor ros for. Derudover har Ryan
heller ikke benyttet den helt simple måde at fotografere på, da mange af
scenerne i de små kamre er blevet fotograferet med en bredere linse, som får
kamrene til at se enorme ud! Men den brede linse giver også en form for
lækker dynamik man normalt ikke ser i periode dramaer.
Man kan godt høre, at dialogen i denne film er blevet moderniseret en lille
smule. Det er en flydende dialog der fortsætter igennem hele filmen, men med
en vis form for intensitet for perioden den foregår i.
Musikken er skrevet af en række musikere som sætter stor fokus på den dystre
tone inden for denne historie. Musikken lyder som den tone der kunne være
blevet spillet i løbet af dronning Annes regeringstid, men det er som om den
tager en al for dyster tone, og faktisk virker lidt for malplaceret igennem
denne film. Dette er ikke en komedie, men det er heller ikke en thriller
eller gyser. Det er et drama, og der virker musikken al for forkert.
Bonus materiale
- Deleted Scenes
- The Favourite: Unstitching the Costume Drama
- Trailer
Bonus materialet har ikke det største udvalg af bag om filmen, men der er
derimod en god variation af interviewsne i The Favourite: Unstitching the
Costume Drama. Her bliver der fokuseret på kostumer, på iscenesættelse,
skuespillerne og hvordan scenerne er blevet til.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion
| |
The Favourite har meget at byde på, men det er
ikke årets film. Når man ser filmens trailer, får man en lettere fornemmelse
af at man skal til at se noget der kunne minde om en komedie, hvilket slet
ikke er det man får. Man får i stedet et lettere tungt drama mellem tre
kvinder og hvem der skal have dronningens gunst og det er svært at forberede
sig på hvis man sætter ned med et andet mindset som er påvirket af traileren.
Derudover er det til gengæld en flot film der er blevet lavet. Der er blevet
eksperimenteret på hvordan man skal benytte sig med de brede linser, som ved
hver sin scene giver en spændende dynamik.
De tre hovedpersoner skal have stor applaus for hvordan de har bragt deres
karaktere til live i dette trekantsdrama.
   
4 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:13 |
|
|