| |
Far from the Madding Crowd
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
30.08.2014 |
Paramount Pictures / 20th Century Fox
Far from the Madding Crowd er baseret på britiske Thomas Hardys litterære
klassiker fra 1874 af samme
navn og handler om Bathsheba Everdene, en ekstremt fri og åndfuld ung kvinde,
der arver sin onkels gods.
Bathsheba er økonomisk uafhængig (en sjældenhed i Victoria-tiden), smuk og
viljestærk og tiltrækker tre
meget forskellige, men utrættelige bejlere: Gabriel Oak, en loyal fåreavler,
som er bjergtaget af hendes
viljestyrke; Frank Troy, en flot og skruppelløs sergent, der har fået sit
hjerte knust; og den reserverede
William Boldwood, en velstående og moden ungkarl.
Denne tidløse fortælling om Bathshebas valg og lidenskaber undersøger ikke
kun hendes kamp for at bevare
sin frihed og selve kærlighedens natur, men også menneskets evne til at
overvinde modgang igennem
ukuelighed og udholdenhed.
Far from the Madding Crowd er instrueret af danske Thomas Vinterberg, og
David Nicholls (Tess of the
D’Urbervilles, Great Expectations) har skrevet manuskriptet baseret på
Thomas Hardys roman. Det
imponerende filmhold udgøres desuden af den danske fotograf Charlotte Bruus
Christensen (Submarino,
Jagten), den Oscar-vindende klipper Claire Simpson (Platoon - Kamppatruljen,
The Constant Gardener), den
fire gange Oscar-nominerede kostumedesigner Janet Patterson (The Piano) og
den Golden Globe-vindende
komponist Craig Armstrong (Moulin Rouge og Den store Gatsby).
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Min Vurdering
| |
     
6 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
”Far from the Madding Crowd” er instrueret
af Thomas Vinterberg med Carey Mulligan i den dominerende hovedrolle
udgives på Blu-ray den 03.09.2015.
Far from the Madding Crowd handler om den unge og selvstændige kvinde
Bathsheba Everdene, i det victorianske England. Bathsheba Everdene møder
fra start modstand i Englands strikse samfund som, ifølge mænd, ikke
egner sig for en selvstændig kvinde. Modstanderen mødes i form af tre
bejlere og misforstået kærlighed.
Carey Mulligan (An Education) spiller den feministiske Bathsheba
Everdene i den victorianske tidsperiode, der arver en gård fra sin
onkel. Mulligan er en fantastisk skuespiller som bliver ved med at
forbavse mig. Bathsheba Everdene er nemlig ikke kun en stærk karakter,
hun har også sine ømme punkter og Mulligan spiller karakterens mange lag
fantastisk og er uden tvivl også den eneste jeg kan se som frøken
Everdene.
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
Den belgiske Matthias Schoenaerts akkompagneres af Michael Sheen og Tom
Sturridge som Bathshebas tre bejlere. Selve samspillet mellem de tre
bejlere og filmens hovedrolle er meget forskelligt portrætteret af
forskellige former for kærlighed. Ung kærlighed ses fra fårehyrden Mr.
Oak (Matthias Schoenaerts) som frier med det samme. Blomstrende
forelskelse udstråles fra Michael Sheens traditionelle ældre gårdejer,
hvis rolle ønsker en kvinde han kan passe på – noget Bathsheba Everdene
ikke føler behov for. Og til sidst en skørtejæger udstråles fra Sergent
Troy (Tom Sturridge), der hurtigt går hen og bliver en meget ubehagelig
karakter. Man danner hurtigt et billede af hvem af bejlerne er og
hvilken retning filmen tager.
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
BBC Film er ofte grundige med reallyde i deres film, og det kan man også
høre i denne flotte film. Musikken har skam en charmerende og velskreven
personlighed, men selv uden musikken får filmens reallyde virkelig
mulighed for at komme til udtryk. Det brusende hav, bladendes hvisken i
blæsten, køer og får der bræger i baggrunden, på de helt vildt flotte og
skarpe billeder af det idylliske landskab, har en meget fin og livagtig
balance. Soundtracket, der bevæger sig over i idylliske forelskelse, er
simpelthen så smukt præsteret af et sæt violiner og et par blide hænder
over klaverets tangenter, at det vækker alle ens gåsehud på kroppen.
Craig Armstrong, har kort sagt, skrevet et smukt og nærmest blomstrende
soundtrack der passer perfekt til denne tidsperiode.
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
Filmens billedet harmonere flot mellem farverne. Der er masser af varme
i billedet når historien er fyldt med glæde, og samtidig begiver
farverne sig over i de kølige farver når filmen begiver sig over i de
alvorlige scener.
Det er pudsigt at se vores helt egen Thomas Vinterberg, der tidligere
instruerede Jagten, snuse rundt og instruere en mulig klassiker. Der er
kun ros fra skuespillerne, da de er meget glade for hans entusiasme over
for filme og dens fremskreden. Man kan skam også mærke at Vinterberg
virkelig har haft sit helt eget præg på denne type film.
Far from the Madding Crowd er en forførende historie om en ung
selvstændig kvinde der kæmper med at bryde de normer, der danner det
victorianske samfund. Der optræder en hvis ro når filmen går i gang, og
samtidig bevarer historien en masse følelser som kommer til udtryk i
billedet, i musikken, og i skuespillernes roller. Far from the Madding
Crowd er en tidsløs romantisk klassiker som går lige i hjertet.
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
Ekstramateriale
•
Deleted Scenes
•
Promotional features
•
Bathsheba Everdene
•
The Suitors
•
Adapting Far from the Madding Crowd
•
The Look for Far from the Madding Crowd
•
Gabriel Oak
•
William Boldwood
•
Sergeant Troy
•
The Locations of Far from the Madding Crowd
•
Thomas Vinterberg
• Gallery
•
Theatrical Trailer
|
|
Charlotte Bruus Christensen
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
CHARLOTTE
BRUUS CHRISTENSENs arbejde på Far from the Madding Crowd markererer den
danske
fotografs tredje samarbejde med Thomas Vinterberg. De arbejdede første gang
sammen på Submarino og
siden på Jagten, som hun vandt Prix Vulcain De L’Artist-Technician for ved
Cannes filmfestivalen i 2012.
Christensen afsluttede for nylig indspilningerne af det biografiske drama
Life instrueret af Anton Corbijn.
Christensens øvrige titler tæller bl.a. Ian Sellars The Englishman, Oliver
Ussings Min bedste fjende og Mark
Evans’ Hunky Dory. Chalk, som Christensen skød for instruktør Martina Amati,
blev nomineret til bedste
kortfilm ved BAFTA-uddelingen i 2012. Senest arbejdede Christensen med Jonas
Elmer på den danske
spillefilm Det andet liv.
Om samarbejdet mellem Vinterberg og Christensen siger producer Allon Reich:
”Der var allerede et sprog
mellem hende og Thomas, og de har begge to så fin fornemmelse for Hardys
Wessex (det semi-fiktive
område, hvor filmen udspiller sig, red.). Charlotte er genial. Filmen tager
sig fantastisk ud, men hun holdt
altid hovedfokus på karaktererne og fortællingen.” Vinterberg beskriver
deres samarbejde således:
”Charlotte og jeg bruger en masse tid på at forberede os. Vi taler og taler,
og så laver vi en illustration, og så
taler og taler vi noget mere. Vi forbereder os så grundigt som muligt, så
når kameraerne tændes, kan du
bare lade det udfolde sig.”
|
|
Thomas Vinterberg
|
|
Paramount Pictures / 20th Century Fox
Den
anerkendte instruktør THOMAS VINTERBERG blev færdig på Den Danske Filmskole
i 1993. Hans
afgangsfilm Sidste omgang var et tidligt eksempel på hans ekstraordinære
talent og rækkevidde; filmen
vandt en perlerække af priser og blev nomineret til en ”Student Oscar”. Kort
tid efter fulgte den
prisvindende Drengen der gik baglæns, der blandt andet vandt en Robert for
bedste kortfilm.
I 1996 instruerede Vinterberg De Største Helte, som var hans første
spillefilm. Filmen vandt tre Robertpriser.
Året før, i 1995, skrev Vinterberg og Lars von Trier Dogme 95-manifestet og
i 1998 lavede Vinterberg
sin dogme-film, Festen. Den modtog et utal af internationale priser,
heriblandt Juryens Specialpris ved
Cannes Film Festival. Derudover vandt Festen syv Robert-priser og tre
Bodil-priser. I 2008 modtog
Vinterberg og von Trier sammen med deres ”Dogme-brødre”, Kristian Levring og
Søren Kragh-Jacobsen, the
EFA Award for Outstanding European Achievement in World Cinema.
Vinterberg har instrueret to engelsksprogede film - It’s All About Love
(2003) med Joaquin Phoenix og Claire
Danes og Dear Wendy (2005) med Billy Elliot-stjernen Jamie Bell. Vinterberg
vendte tilbage til
dansksprogede film med En mand kommer hjem (2007) efterfulgt af Submarino
(2010). Sidstnævnte var i
hovedkonkurrencen ved Berlinalen samme år, og modtog i Danmark fem Robert-priser
og femten
nomineringer. Derudover har Vinterberg skrevet kritikerroste skuespil for
nationalscenen ved Burgtheater i
Wien og instrueret musikvideoer for Metallica og Blur.
Vinterbergs seneste film Jagten med Mads Mikkelsen i hovedrollen vandt Den
Uafhængige Økumeniske Pris
i Cannes i 2012, og Mikkelsen vandt prisen for bedste skuespiller. Filmen
modtog desuden en BAFTA- og
Golden Globe-nominering for bedste ikke-engelsksprogede film, og blev
nomineret i kategorien i Bedste
Udenlandske Film ved Oscar-uddelingen i 2014.
Vinterberg er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på Kollektivet, der
genforener ham med Festenstjernerne
Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm. Filmen er sat til premiere 14. januar 2016.
|
|
Dansk titel: Far from
the Madding Crowd
Original titel: Far from
the Madding Crowd
Biografpremiere: 23.04.2015
Bluray premiere: 03.09.2015
Spilletid: 119 min
Filmformat: 2,39:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: Paramount Pictures / 20th Century Fox |
Hovedroller: Carey
Mulligan, Matthias Schoenaerts, Michael
Sheen, Tom Sturridge, Juno
Temple, Jessica
Barden
Instruktør: Thomas Vinterberg
Fotograf: Charlotte B Christensen
Manuskript: David NichollsMusik: Craig Armstrong
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:13 |
|
|