| |
Doctor Sleep + The Shining
2-Film Collection
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
27.03.2020 |
Dan Torrance, der stadig er mærket af det traume, han oplevede som barn
på Overlook Hotel, konfronteres med fortidens spøgelser, da han møder
Abra, en modig teenager, som desperat har brug for hans hjælp – og ejer
en stærk, overnaturlig evne, nemlig ”the shine.”Udlånt
af Warner Brothers
Doctor Sleep + The Shining
2-Film Collection
"Doctor Sleep" er instrueret af instrueret af Mike Flanagan med Ewan McGregor i den dominerende
hovedrolle udgives på Bluray den 19.03.2020.
I rollerne:
Rebecca
Ferguson, Ewan McGregor, Jacob Tremblay m fl.
Instruktioni: Mike
Flanagan.
Hvad skete der med Danny Torrance? Efter at blive jaget igennem the Overlook
Hotel er Danny (Ewan McGregor) vokset op. Han drukner sig selv i alkohol for at
holde sine shining evner på afstand. Han flygter fra sig selv og prøver at finde
et fodfæste. Da han en dag stiger af bussen og det er som om alting går i den
rigtige retning, indtil han opdager beskeder skrevet på sin væk. Igennem sine
shining evner stifter han bekendtskab med den unge pige Abra (Kyleigh Curran)
som også besidder kraftige shining evner. Da hun igennem sine evner overværer
mordet på en dreng af banden The True Knot bliver hun et mål for denne
vampyriske bande der holder sig udødelige ved at spise små børns shining. Danny
må nu hjælpe Abra og undgå The True Knots morderiske klør.
Danny er blevet voksen og han er kraftigt påvirket af alkoholen. Efter Hallorans
død på the Overlook hotel taler Danny med ham igennem sin shining. Halloran har
nemlig lært ham hvordan han skal holde væsnerne fra hotellet på afstand så de
ikke kan skade ham, hvilket i sidste ende er det der skal hjælpe ham med at
redde Abra. Vi ser Danny forbedre sig i løbet af 8 år hvor han endelig lægger
alkoholen på hylden og blive mere i stand til at håndtere hverdagen og han
arbejder delvist i et miniatureland i byen og på et hospice, hvor han hjælper
syge mennesker med at velkomme deres død, hvilket giver ham tilnavnet Doctor
Sleep. Danny har bedre styr på sin shining nu hvor alkoholen ikke længere bliver
rørt, hvilket tillader ham at have kontakt med pigen Abra, en pige som har et
meget kraftfuld shining. Da hun overværer mordet på en dreng og bliver et mål
for The True Knot og deres leder Rosa the Hat (Rebecca Ferguson), beder hun
Danny om hjælp. Danny ved hvad The True Knot er, da han har mødt deres typer før
på the Overlook hotel. Den endelige kamp mod Rosa the Hat fører dem tilbage til
hotellet hvor Danny først blev introduceret til sine eksisterende shining. En
mental kamp udvikler sig og alle de vampyriske væsner bliver lukket ud af deres
fangeskab i Dannys sind i så farlig en tilstand at selv Danny og Abra ikke er i
sikkerhed.
Ewan McGregor spiller en overbevisende rolle som Danny der kæmper med
alkoholisme og at holde styr på sin hverdag, og sin shining. Han bliver trukket
rundt mellem beslutninger, om hvordan han skal forholde sig til det Halloran kan
lærer ham, samt hvordan Danny skal være overfor Abra. En onkel eller mentor? Der
er masser af indre konflikt, som i sidste ende bliver løst.
Doctor Sleep bygger på Stepehen Kings bog af samme navn, men fungere også som en
efterfølger til Stanley Kubricks The Shining som til tider afviger fra bogen af
samme navn. Mike Flanagan, der er fan af både Kubrick og King har derfor sammen
smeltet disse to former for medier og bragt Doctor Sleep til live som en
velfungerende efterfølger. Som stor tilhænger til Kubricks vision af The Shining
kombinerer Flanagan masser af hyldest til Kubrick. Vi ser masser af scener hvor
kameraet følger karaktererne ned ad lange gange, flashbacks til the Overlook
Hotel, hjerterytmen i musikken der får dig til at sidde i en blanding af
spænding og angst, for du ved ikke hvad der venter dig i den kommende scene. I
en scene hvor Danny taler med Dr. John er hele kontoret i samme stil med
kontoret hvor Jack Torrance er til jobsamtale hos Mr. Ullman i starten af The
Shining. I alle scener med lange endeløse veje er der brugt flotte vidvinkler
til der giver følelsen at der ikke er hjælp at hente i miles afstand. Der bliver
leget med visuelle billeder, der giver et interessant spil i filmens fremgang.
Det der ærgrer mig ved denne flotte visuelle udgave af Doctor Sleep er de
flashbacks der kommer fra The Shining. Når vi lever i en tid hvor der er
filmteknologi der kan få Robert Di Niro til at se 30-40 år yngre ud er det en
skam at se at skuespillerne der skal fremstå som den unge Danny Torrance og hans
forældre ikke ligner Jack Nicholson og Shelly Duvall mere. I flashbacksne hvor
Jack Torrance jagter Danny igennem hotellet føler jeg ikke den samme angst som
jeg ser i The Shining, selvom Henry Thomas der spiller rollen som Jack ligner
godt, så er stemmen bare ikke lige så gutteral som når Jack i The Shining jagter
sin søn og hustru med en økse.
The True Knot er en slags vampyrisk bande der starter hele filmen. Ved at spise
the shine fra folk der har denne gave, kan de holde sig i live i mange år. De
jager og bliver tiltrukket af unge med shining evner. Men tiden har ændret sig
og der er færre og færre unge med lav shine. En aften når de fodrer på en drengs
shine får de færden af Abra når hun gennem sine egne evner overvære denne drengs
endeligt. Rosa the Hat opfanger Abras magtfulde shine og de besluter sig for at
finde hende, da de med hendes mængde af kan holde sig i live i lang, lang tid.
The True Knot er skurken
The Newton Brothers er kendt for deres tidligere arbejde på film so Avengers:
Infinity War og Endgame og Netflix gyser serien The Haunting of Hill House, som
Mike Flanagan også har instureret. De holder musikken i samme tone som The
Shining, hvilket i den grad holder en god forbindelse til dens forgænger, og den
ikoniske hjerterytme der holder tempoet, men samtidig gør musikken i Doctor
Sleep moderne.
Man får en rigtig flot film for pengene, med gode skuespillere og flotte
billeder der fremstår som en fremragende hyldest til både Stanley Kubrick og
Stephen King.
Ekstra Materiale:
- From Shining to Sleep: Author
Stephen King and director/screenwriter Mike Flanagan look back at the
original novel and classic film to discuss how they took on the sequel
- The Making of Doctor Sleep: A New Vision
- Return to the Overlook
Mike Flanagan nævner at hans mål var at Doctor Sleep visuelt skulle være en
hyldest til Kubricks film. Man får også et lille interview mellem flere
medvirkende i filmen og i produktionen, hvilket inkludere Stephen King og hans
indblanding i filmens produktion.
|
Læs
mere her:
The Shining
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Konklusion
| |
    
5 DP70 maskiner ud af 6.
Doctor Sleep er samlet set en meget flot film. Der er blevet castet nogle gode
kræfter til rollerne, der i den grad løfter filmen, dog falder energien ved
Wendy (Alex Esso) og Jack Torrance (Henry Thomas) optræden desværre. Men både
Ewan og Kyleigh har et glimrende samarbejde i deres kamp og flugt fra Rosa the
Hat spillet af den dygtige Rebecca Ferguson.
Efterfølgerende til den ikoniske The Shining er i den grad en værdig efterfølger
i en tid hvor fortsættelser kan være svære at håndtere. Doctor Sleep er klart en
anbefaling hvis man nyder Stephen King film, til trods for at filmen i sig selv
har nogle afvigelser fra bogen selv, da filmens plot holder vand.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:12 |
|
|