| |
Bogtyven
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Maria Hauerslev |
Dato:
03.08.2014 |
Udlånt
af Paramount Pictures
Kom ud på en fantastisk rejse med Bogtyven d. 29. juli 2014. Filmen, som er
baseret på den internationale bestseller af samme navn, fortæller en helt
ekstraordinær historie.
Liesel bliver sendt i familiepleje i Tyskland under Anden Verdenskrig, da
hendes mor kan ikke længere kan tage sig af hende. Hun medbringer én enkelt
bog med til sin nye adoptivfamilie samtidig med hun begynder at samle på de
bøger, hun finder.
Men Liesel kan hverken læse eller skrive, det opdager hendes nye far og
hjælper hende med at lære det. Da parret adoptere Max, en jøde på flugt fra
Hitlers hæ, bliver han og Liesel venner. Hun og Max skaber en unique og
magisk verden, der inspirerer dem alle. Via fantasien flygter de to venner
ind i en drømmeverden - væk fra alt det, der sker omkring dem.
Den fantastiske og anmelderroste film, Bogtyven, er instrueret af Brian
Percival.
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
|
Min Vurdering
| |
   
4 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Udlånt af Paramount Pictures
The Book Thief er baseret på Mark Zuksak bestseller, om pigen Liesel
Meminger (Sophie Nélisse), der kommer i pleje hos den hjertevarme Hans
Hubermann (Geoffrey Rush) og hans tordensky af en kone (Emily Watson).
Filmen starter i en meget trykket stemning som Liesel ikke helt forstår.
Historien ses fra Liesel synsvinkel, der tager plads under 2. Verdenskrig.
Perspektivet giver et godt eksempel på hvordan både forældre og børn har
opført sig. Sophie Nélisse præsterer en fantastisk og nysgerrige Liesel, der
stiller spørgsmål i det Nazistiske samfund, og langsomt lærer at forstå
hvordan man må gøre hvad som helst, for at undgå nazisternes kolde hånd rode
i kælderene, og hvor vigtigt det er at kunne holde på hemmeligheder.
Liesel’s forhold til hendes stedfar (Geoffrey Rush) er hjertevarmt og man
mærker hurtigt, at deres forhold er et af de vigtigste, i hele filmen. Han
lærer hende at skrive og læse nede i kælderen og selvom Hubermann familien
ikke har meget, kan man mærke, at Hans gør sit bedste for at holde Liesels
humør oppe, selv når Frau Hubermann (Emily Watson) er en buldrende tordensky.
Efter jøden Max (Ben Schnetzer) søger om hjælp fra Hans Hubermann, kan man
ikke andet end sidde med et inderligt håb om, at han ikke bliver opdaget, af
nazister eller stikkere i byen. Det risikable venskab, der dannes mellem
Liesel og Max er skæbnesvangert, og man tager hele tiden sig selv i at holde
vejret. Har man, som undertegnet ikke læst bogen, er der visse ting som er
uklare. Hvad er Frau Hubermann’s baggrund, hvorfor er hun altid så vred?
Hvad bliver Max så syg af? Det bliver der ikke givet et klart svar på.
Men under 2. Verdenskrig og Hitlers diktatur er der ingen garanti for, at
venskaber kan holde for evigt og fra Liesels perspektiv bliver dem hun
holder kær, revet væk fra hende pga. krigen, og langsomt kan man mærke de
krigstorne, der langsomt rammer en i hjertet.
|
|
Udlånt af Paramount Pictures
Michael Petroni og Mark Zusak har skabt et manuskript til de engelske,
tyske og canadiske skuespillere, der er med til at gøre filmen autentisk.
Visse ord siges kun på tysk, ligesom sangene og taler i filmen, og
replikkerne leveres af skuespillerne på engelsk med (dog gebrokkent) tysk
accent. John Williams (Indiana Jones-sagaen, Harry Potter og War Horse) har
komponeret et herligt soundtrack til The Book Thief. Det er hans helt
særlige præg, og man kan kende de klare toner med det samme lige så snart
musikken starter. Musikken er bevægende og giver op til flere gange klumper
i halsen, fordi musikken i sig selv er helt eminent komponeret. Og under de
to timer filmen er i gang, er der konstant flotte fotograferinger i flot
kvalitet.
Brian Percival (Downton Abbey) har instrueret en flot og hjertevarm, samt
hjerteskærende historie om pigen Liesel, der stjæler bøger for at holde sin
ven i live. Det er hendes egen fortælling, om hendes liv hos familien
Hubermann, og vennen Rudy, der med sit citrongule hår, dør i hendes arme
under Hitlers styrer i Tyskland. Trods de tårer, der med garanti vil trille
ned ad kinderne, er The Book Thief en vel instrueret film der må opleves.
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
• BD samt DVD: Deleted scenes
• BD: A Hidden Truth: Bringing The Book Thief to Life
|
|
Dansk titel: Bogtyven
Original titel: The Book Thief
Biografpremiere: __.__.2014
Bluray premiere: 29.07.2014
Spilletid: 131 min
Filmformat: 2,39:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: Paramount Pictures |
Hovedroller: Geoffrey Rush, Emily Watson & Sophie Néslisse
Instruktør: Brian Percival
Oprindelige Ide: Michael Petroin og Mark Zusak (forfatter til
bogen)
Musik:John Williams
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:11 |
|
|