| |
Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance)
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet: Thomas Hauerslev |
Dato:
05.06.2015 |
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
Optaget på kun 30 dage på Broadway i New
York i længere ubrudte sekvenser fortæller Birdman, Alejandro G.
Iñárritus sorte komediedrama, historien om den tidligere
superhelte-stjerne Riggan Thomson (Michael Keaton). I håbet om at puste
nyt liv i sin skrantende karriere sætter Riggan et ambitiøst nyt
Broadway-skuespil op baseret på Raymond Carvers Hvad vi taler om, når vi
taler om kærlighed. På mange måder et virkelig dumdristigt træk, men
Riggan håber inderligt, at hans kreative offensiv vil legitimere ham som
kunstner og bevise over for alle – og for ham selv – at han er mere end
en Hollywood-has-been.
Imidlertid kæmper Riggan både med sin indre stemme, Birdman, der
fortæller ham, at han er i færd med at ødelægge de sørgelige rester af
sin karriere, med en fandenivoldsk datter (Emma Stone), der efter en
omgang afvænning nu er Riggans desinteresserede assistent, og med sin
skuespillerkæreste Laura (Andrea Riseborough), der informerer ham om, at
hun er gravid. Samtidig er stykkets hovedrolleindehaver ikke meget værd,
så Riggan iscenesætter et lille uheld, så han kan blive erstattet inden
premieren.
Erstatningen kommer i form af den ængstelige Lesleys (Naomi Watts)
kæreste, Mike Shiner (Edward Norton), hvis talent er lige så stort som
hans ego. Umiddelbart en fantastisk nyhed, da Shiner altid sælger
billetter og er lidt af en anmelder-darling. Men også han skaber mildt
sagt neurotisk uro i kulisserne, bl.a. med sine idéer om, hvad rigtig
kunst er. Alt sammen giver det Riggans producer og ven, Jake (Zach
Galifianakis), dårlige nerver, bekymret som han er for både
produktionens økonomi og Riggans ve og vel. Det hjælper heller ikke på
den kaotiske stemning, at en isnende New York Times-anmelder har set sig
ond på Riggan. Spørgsmålet er, om forestillingen er dømt til den totale
fiasko eller har chancen for uventet succes?
”How did we end up here? This place is horrible. Smells like balls. We
had it all. You used to be a movie star, remember?”
- Riggans indre Birdman
|
Læs
mere her:
Hauerslev.com's Filmanmeldelser
Internet link:
Birdman
|
Min Konklusion
| |
    
"Birdman" er en rigtig god film, og den kan sagtens ses flere gange.
Den er facinerende på flere fronter, og for mig var det kameraarbejdet, og
de gode skuespillerne - i den orden, der var det mest spændende. 5 DP70 maskiner ud af 6.
|
|
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
"Birdman eller (Uvidenhedens Uventede Velsignelse)" instrueret af Alejandro G. Iñárritu med Michael Keatron i den
altdominerende
hovedrolle udgives på Bluray den 4. juni 2015.
"Birdman" handler om den afdankede Hollywood skuespiller Riggan
Thomson, der har solgt ud på alle hylder, og nu satser sine sidste penge på
at sætte Raymon Carver's skuespil "What We Talk About When We Talk About
Love" op på Broadway i New York med sig selv i en af rollerne. Han har oven
i købet pantsat sit hus i Malibu for at få råd til sit projekt. Et hus, ham
og hans ekskone iøvrigt havde tiltænkt deres datter. Det er ikke lige til at
sætte dette stykke op, og Birdman beskriver hans udfordringer med
skuespillere, anmeldere, låste døre, og relationerne til ekskonen og deres
datter Sam, eminent spillet af Emma Stone.
Riggan Thomson plages af skyldfornemmelse. Han syntes han har forspildt en lovende
skuespillerkarriere på at spille superhelten Birdman i 3 film for mere end
20 år siden. Han vil gerne tages
alvorligt som skuespiller og vise, at han kan sætte et skuespil op på
Broadway som producer, instruktør og hovedrolleindehaver.
|
|
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
I starten af historien kommer den mandlige hovedrolleindehaver til skade, fordi han
får en lampe i hovedet. Hans skuespillerkollega Lesley, spillet af Naomi
Watts foreslår, at hendes kæreste, de fabelagtige og ikke mindst
selvoptagede Mike Shiner, brilliant spillet af Edward Norton, overtager
rollen samme eftermiddagdag. Riggan er forbløffet da Mike Shiner møder op på
teatret og kommer med kreative input. Han kan iøvrigt allerede rollen udenad. Anmelderdarlingen Shiner får rollen,
men denne beslutning er ikke uden komplikationer, da det langsomt går op for
Riggan, at Shiner stille og roligt undergraver hans autoritet på teatret.
"Birdman" er filmet delvist on-location på et teater i New York, og i
filmstudier i Los Angeles.
Der snakkes meget i "Birdman". Det er filmet teater, og Michael Keaton er
næsten med i alle scenerne. Dels er det rollen som Riggan Thomson, men også
i høj grad hans indre stemme som Birdman, der dominerer. Hans indre konflikt
med samvittigheden og det faktum, at han ikke har haft rigtigt success siden
har var en tegneseriefigur for 20 år siden. Ikke ulig Michael Keaton's egen karriere.
|
|
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
I Riggan's drømmeverden har han stadig overnaturlige kræfter, og man ser ham
svæve i luften imens han mediterer, slukker TVet på afstand og flytter ting
med tankens kraft.
Michael Keaton er rigtig rigtig god i rollen, og man kan undre sig over at
man ikke har set ham i noget særligt gode film siden "Johnny Dangerously",
"Beetlejuice",
"Pacific Heights" og "Much Ado about Nothing".
"Birdman" er filmet, så det liger ét langt take. Kameraet svæver
problemløst
igennem teatret og ude på Times Square, så det ser ud til, at det er en lang
drømmesekvens. Det er en god ide og ikke set før - jeg kan i hvert fald ikke
huske at have set noget lignende. Filmen foregår over 3-4 dage med
de sidste prøver og forpremierer, og slutter efter premieren, men
kameramæssigt ligner det en enkelt dag.
Soundtracket leveres "live" af trommeslageren Antonio Sanchez igennem hele
filmen. Jeg skulle lige vende mig til det, men efterhånden falder det godt
på plads. I et par scener er han sågar med i filmen. Der snakkes meget i
filmen, men der er en enorm dynamik hele tiden. Der er ikke et øjeblik hvor
det bliver for kedeligt, det kører bare derudaf indtil den smukke slutning,
hvor man selv skal gætte sig til hvad der sker.
|
|
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
Kamerarbejdet af Emmanuel Lubezki, der blev belønnet med en OSCAR for Bedste
Fotografering, er smukt, og man sidder og gætter på hvor i filmen der klippes
imellem scenerne.
Det er meget smukt udført håndholdt Steadicam kameraarbejde.
Det er et ensemble stykke med en håndfuld rigtigt gode skuespillere, der
bærer de mange lag i historien. Både Edward Norton, Emma Stone og Michael
Keaton blev nomineret til en OSCAR for deres arbejde, og det er fuldt
fortjent.
Blu-ray billedet er meget skarpt og farverne står helt klart og tydeligt.
Sort er helt sort, og det er ikke fordi vores TV er specielt kalibreret, men
det står bare superfint i fuld HD. Detaljerne står knivskarpt hele tiden, og
detaljerne nærmest springer ud af den flade TV skærm.
DTS HD Master Audio 5.1 lydmixet i filmen er meget fint. Især på Bluray
kommer alle detaljerne til sin fulde ret. Denne anmelder blev flere gange
snydt af ringende Skyopkald, ure der tikker, døre der lukkede osv i
surroundhøjttalerne. En stor oplevelse i hjemmebiografen.
|
|
Udlånt
af Fox Searchlight Pictures
BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende
bonusmateriale:
• Birdman: All-Access
• En samtale med Michael Keaton og Alejandro G. Iñárritu
• Galleri: Chivo’s On-Set billeder
Ekstramaterialet er OK, men heller ikke mere. Det er lidt trivielt af se og
høre på endeløse lovprisninger af instruktørens indflydelse på den kreative
processs. Ikke et ondt ord om det, men det har vi ligesom hørt på siden DVD
og ekstramateriale blev opfundet. Måske kunne man nedtone det lidt, og i
stedet fremhæve de mange andre elementer bag produktionen af en film. Eller
hvad med et løbende kommentarspor om fotograferingen?
Det er rart at se en film, hvor det er historien og skuespillerne, der er de
bærende søjler. Godt gammeldags håndværk. I modsætning til den endløse række
af meningsløse superhelte og special effects film, hvor det bare handler om
at ødelægge ting og hvor historien er så tynd, at den kan skrives bag på en tændstiksæske.
"Birdman" er en rigtig god film, og den kan sagtens ses flere gange. Den
er facinerende på flere fronter, og for mig var det kameraarbejdet, og de
gode skuespillerne - i den orden, der var det mest spændende.
|
|
Dansk titel: Birdman: Or (The Unexpected Virtue of Ignorance)
Original titel: Birdman: Or (The Unexpected Virtue of Ignorance)
Biografpremiere: 22.01.2015
Bluray premiere: 04.06.2015
Spilletid: 119 min
Filmformat: 1,85:1
Lydformat: 5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab: Paramount Pictures |
Hovedroller: Michael Keaton: Riggan Thomson. Naomi Watts: Lesley. Zach Galifianakis:
Jake. Edward Norton: Mike Shiner. Andrea Riseborough: Laura. Emma Stone:
Sam
Instruktør: Alejandro G. Iñárritu
Manuskript: Alejandro G. Iñárritu, Nicolás Giacobone, Alexander
Dinelaris, Jr. & Armando Bo
Producere: Alejandro G. Iñárritu, John Lesher, Arnon Milchan,
James W. Skotchdopole
Fotograf: Emmanuel Lubezki
Musik: Antoni Sanchez |
|
|
|
|
OSCAR
Winner
Best Motion Picture of the Year
Best Achievement in Directing
Best Writing, Original Screenplay
Best Achievement in Cinematography
OSCAR Nominated
Best Performance by an Actor in a Leading Role
Michael Keaton
Best Performance by an Actor in a Supporting Role
Edward Norton
Best Performance by an Actress in a Supporting Role
Emma Stone
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
fredag, 03 januar 2025 06:14:11 |
|
|