HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Le Mans '66
Ford v Ferrari
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas HauerslevDato: 06.05.2020
Den usædvanlige, autentiske historie om den visionære amerikanske bildesigner Carroll Shelby og den frygtløse britiske racerkører Ken Miles, som Henry Ford II satte til at bygge en helt ny racerbil fra bunden. En, der endelig ville kunne besejre de dominerende racerbiler fra Enzo Ferrari ved 24 timers-racerløbet Le Mans i Frankrig i 1966. Udlånt af 20th Century Fox

James Mangold's nyeste film "Le Mans '66" er udkommet på 4K UltraHD til hjemmebiografen og hvilken fryd for øje og øre. Det er en rigtig underholdende film, der fortæller historien om rivaliseringen imellem Ford fabrikkerne i USA og Ferrari fabrikken i Italien i 1964, 65 og 66. Hovedrollerne spilles fremragende af Matt Damon og Christian Bale, der portrætterer racerkøreren Carroll Shelby (Damon) og mekanikeren og racerkøreren Ken Miles (Bale). I de andre meget fine roller ses bl.a. Caitriona Balfe som Ken Mile's hustru Mollie, og Ray McKinnon som Shelby's mekaniker. Meget troværdige.

Shelby og Miles venskab er grundlaget for historien, og rammen omkring fortællingen om hvordan de to bilfabrikker kæmpede om at vinde Le Mans racerløbet i starten af '60erne. Ferrari vandt hvert eneste år, og det kunne Ford jo ikke havde siddende på sig. Ford fabrikken engagerer Carroll Shelby, til at bygge en racerbil på tre måneder baseret på en Ford. Med Ken Miles som kører og mekanker, udvikler de Ford's GT40, der kunne køre 370 km /h. Valget af Shelby var indelysende - han var den eneste amerikaner, der havde har vundet Le Mans løbet. Det var i 1959 i en Aston Martin.

På 2 timer og 30 minutter tager James Mangold os med til racerløb fotograferet i 4K med de bedste ARRI kameraer, og Panavision's klassiske Serie C anamorfotiske objektiver fra '60erne. Det er der kommet en hurtig, sjov, underholdende og ikke mindst et hårdt pumpet adrenalinrush ud af. "Le Mans '66" er fantastisk fotograferet med den nyeste kamerateknik, der har gjort det muligt at være med HELT fremme i føresædet på racerbilerne. Soundtracket er produceret i Dolby Atmos, der som måske bekendt handler om højttalere overalt i biografen. Til denne anmeldelse er "Le Mans '66" oplevet på et 5.1 anlæg i DTS HD. Kombinationen af billede og lyd gør, at man er med i bilerne. Lyden er høj og præcis, og der er rigtigt godt "bundtræk", når bilerne drøner forbi. Lydmixet er meget fint og detaljeret, med publikum på tribunerne, regnvåde vejbaner, hjul, motorer osv. Billederne står knivskarpt så alle detaljer i bilernes lak og skuespillernes øjne og ansigtstræk er tydelige. Farverne er godt mættede, og filmen giver et godt indtryk af '60ernes farver og stil uden at være alt for iøjnefaldende. Sammenlagt en meget fin illusion af '60erne med mode, tøj, haircut, briller, skilte, graphic design osv. "Le Mans '66" vandt to Academy Awards i februar 2020 for "Best Achievement in Film Editing" og "Best Achievement in Sound Editing". Helt på sin plads! Filmen var også i spil som "Best Motion Picture of the Year", men den tabte til "Parasite".
 
Læs mere her:

Joker

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 
Filmen havde Danmarkspremiere 14. november 2019 bl.a. i Imperial Bio i København, og det var også en flot oplevelse. Det er en dobbelt disc udgave med tilhørende BluRay version af samme film. Alt ekstramaterialet ligger på Blu-rayen, og varer sammenlagt ca en times tid. Filmen originale soundtrack er udgivet på CD, og filmens score af Marco Beltrami kan købes og downloades fra førende forretninger.

"Le Mans '66" med originaltitlen "Ford v Ferrari" instrueret af James Mangold udgives digitalt den 16.03.2020 og på VOD, DVD, Blu-ray, Blu-ray Steelbook & 4K UHD 30.03.2020

I rollerne: Christian Bale, Matt Damon, Caitriona Balfe m fl. Instruktion: James Mangold.

Ekstramateriale Blu-ray, Blu-ray Steelbook & 4K UHD:
• Prologue: The Perfect Lap
• Directing the Rivalry
• The Real Ken Miles
• The Real Carroll Shelby
• The Real Ford GT40
• What Makes a Good Movie Car
• Creating an Era
• Epilogue: Brotherhood
 
 

Konklusion

 


Fem DP70 maskiner ud af seks.

 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 06 maj 2020 15:32:29