HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Bad Times at the El Royale
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas Hauerslev Dato: 23.03.2019
Udlånt af 20th Century Fox

20th Century Fox har udsendt "Bad Times at the El Royale" på en flot BluRay den 14. marts 2019. Inden da kunne den også købes digitalt fra 25. februar og ses som streaming fra 11. marts. Men nu er BluRayen udkommet til glæde for dem, der gerne vil have en "hard copy" af filmen til bogreolen.

Hvad handler "Bad Times at the El Royale" om? Den ret kortfattede presseomtale fortæller kun:

"Syv fremmede med hver deres hemmelighed mødes på El Royale, et hotel ved Lake Tahoe med en dyster fortid. En skæbnesvanger nat får alle en sidste mulighed for frelse, før alt eksploderer."

Filmen starter med, at en mand kommer ind på et ukendt værelse - det ligner et motel. Han flytter rundt på møbler og tæppet, og gemmer en rød taske nede under gulvet. Det banker på døren. Det er en han kender, og han inviteres ind. Han vende ryggen til gæsten, men bliver skudt bagfra. Blodbadet er begyndt.

10 år senere mødes en præst og en ung sangerinde på hotel El Royale, med den særlige charme, at hotellet er indrettet på grænsen imellem Californien og Nevada. Grænsen er tydeligt market tværs igennem parkeringspladsen og inde i lobbyen.

I lobbyen er den første gæst allerede ankommet - en FBI agent måske? -, men hvor er personalet? Præsten og sangerinden får lov at checke ind først, imens den formodede FBI agent pænt venter, imod at sikre sig brudesuiten.

Vi følger FBI agenten checke ind på værelset, og ser hvordan mikrofoner bliver pillet ud af telefoner, lamper og inventar imens han afslappet snakker med sin datter i telefonen - en familiefar?. Hvad mon der foregår? Han rapporterer til hovedkvarteret i DC. Navnet [Edgar] Hoover nævnes. Er det mon overvågning?

Flere gæster checker ind på El Royale, og de opfører sig alle sammen mystisk. Er deres historier forbundet? Vi præsenteres for skjulte gange, spejle der er halvgennemsigtige, hemmeligheder afsløres. på alle værelserne som handlingen skrider frem. Handlingen ser ud til at foregå i slutningen af '60erne.

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:
 
• Making Bad Times at the El Royale Gallery

"Bad Times at the El Royale" skrevet og instrueret af Drew Goddard med Chris Hemsworth, Jeff Bridges, Jon Hamm, Dakota Johnson, Nick Offerman, Cynthia Erivo, Cailee Spaeny m fl. i hovedrollerne. De fleste af skuespillerne er for mig ret ukendte. Kun Jeff Bridges i en af de bærende roller som præsten kender jeg, og det var samtidigt grundet til at jeg blev nysgerrig for at se den.

"Bad Times at the El Royale" er fotograferet i 35mm Panavision af Seamus McGarvey, og det er hans billeder der  bærer hele filmen. Det er virkeligt nogle flotte farver og skarpe billeder. Jeg glædede mig over hvor flot filmen så ud. Kompositionen af hvert enkelt billeder er udsøgt. Skuespillerensamblet leverer alle fremragende præstationer. De er alle overbevisende og uhyggelige.

"Bad Times at the El Royale" er forvirrende at følge med i, med de mange flash-backs og baggrundshistorier, der fra tid til anden vises. Jeg syntes historien er tung - selv efter to visninger - så filmens slutning, eller pay-off er lidt skuffende. Lidt uforløst. Starten af filmen er ellers lovende, men hen ad vejen bliver det alt for rodet syntes jeg. Jeg havde forventet noget mere overraskende, særligt efter 2 timer og 22 minutters spilletid.

Køb 20th Century Fox's flotte "Bad Times at the El Royale" BluRay. I butikkerne nu - hvis du kan finde en BluRay butik.
 

Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 

Konklusion

 


5 DP70 maskiner ud af 6.
De sidste to maskiner gives for fotograferingen.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 21 juli 2019 13:58:06