HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
• 2019 | 2018 | 2017
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev. Bus- og sporvejskonsulent: Michael JensenDato: 13.05.2018
"Deres udsendte" kikker efter spor fra Sporvejene midt i København den 6. april 2018. På billedet rundes Jernbanegade for lige at tage en sporvognsskinneprøve. Skinnerne blev brugt sidste gang i 1965, for 53 år siden, da den sidste sporvogn passerede Dagmarbiografen. Foto: Charlotte Hauerslev

I de gode gamle dage, var sporvognen en grundlæggende del af den kollektive transport i Odense, Århus og Frederiksberg/København. Den 23. april 1972 kørte Københavns sidste sporvogn i remisen, og dermed var det slut med den form for skinnetransport i Danmarks storbyer. Odense havde allerede nedlagt linjerne i 1952, og Århus fulgte efter i 1971. Nu skulle der køres med busser i stedet for, for det var meget mere effektivt og fleksibelt på den tid. 1960ernes velfærdsboom dikterede, at der skulle gøres plads til bilerne.

46 år efter den sidste sporvogn kørte, kom der atter slags sporvogn i det Københavnske bybillede i form af Metroen. henne i Jylland, efter mange års planlægning fejrede Aarhus i december 2017 premieren på en ny letbane, og Odense følger med i 2020 med et lignende letbanesystem. I 2024 forventes det, at København igen får en "sporvogn" i bybilledet, der skal køre langs Ring 3 fra Lyngby i nord, til Ishøj i syd. Fælles for alle de nyanlagte baner er, at de i dag kaldes for "letbaner". Det er måske lidt mere sexet og moderne. "Sporvogn" hører fortiden til. Faktisk er forskellen, at letbaner kører i egne spor og tracé, hvor billister og cykler ikke kører. Sporvogne deler vejbane med de andre trafikanter.

Jeg har i praksis ingen erindring om sporvognene i København. Jeg var kun 9 år, da den sidste linje blev nedlagt. Jeg bilder mig ind, at jeg kan huske Linje 5 langs Nørrebrogade. Det var nogle gamle jernkasser med hårde sæder og trægulve og der var altid fugtigt og regnvådt. De store damer med blåt hår, lugtede af cigarutter, store frakker og hårnet. Jeg tror jeg kan huske sporvognsparaden på Nørreport station med min mor den dag sporvognene lukkede, men jeg er slet ikke sikker. Der var mange mennesker, og jeg bilder mig ind, at jeg ikke rigtigt kunne se noget. De sidste Danske sporvogne blev nedlagt i 1972, så jeg formoder, at man skal være mere end 60 år gammel, hvis man skal have en nogenlunde erindring om sporvognene.

Jeg kan derimod tydeligt huske noget andet eksotisk, og det var NESA's elektriske røde trolleybusser, der kørte i Søborg og Gentofte og ind til Hellerup station og Hans Knudsens Plads. Som lille dreng var det spændende at stå og holde fast på bagperronen og se ud igennem bagruden på de to snore, der gik op til trolleyhjulet. Linje 26 og 27 var det vist.

Det er ikke mange autentiske sporvognsindtryk fra København jeg kan prale af. Jeg kan huske, at flere skoler fik en brugt sporvogn i skolegården, som børnene kunne lege med. Bl.a. stod der en vogn på Rosenvangsskolen på Strandboulevarden i København. Det var KS 1329, der blev anvendt som rygelokale og andet spændende for de ældste elever. Vognen blev ophugget i 1982. Der er gået næsten 50 år siden dengang, men storbyen gemmer stadig spor af sporvejene, selv om de bliver færre og færre.
 
Læs mere her:

Kommer snart:
Sporvejsmuseet's 40 Års Jubilæum, 26. maj, 2018
Gå til Galleri: Busser og sporvogne 26. maj 2018

Sporvogne & Busser

KS 890 + KS 815
Besøg på Sporvejsmuseet 1987
En tur til Sporvejsmuseet med DSB Museumstog
Med DSB Museumstog til Sporvejsmuseet
Besøg på Sporvejsmuseet
Panorama fra Sporvejsmuseet

Andre sporvogne
Karlsruhe sporvogne 2005 - 2010
Karlsruhe Sporvogne 2011

Baner og tog fra da mor var dreng

Historien om DanLink - DSB 1986-2000

Internet link:


sporvejsmuseet.dk
shsbornholm.dk
Facebook
YouTube

myldretid.dk
 
"Jeg vil også være vognstyrer, når jeg bliver stor". Københavns Sporveje kører igennem skoven.

Overalt lå der engang skinner i gaderne, med en karakteristisk lyd, når sporvognhjulene kørte på dem. Efter nedlæggelsen blev de hurtigt fyldt op med asfalt eller pillet op. I regnvejr var skinnerne glatte, så man skulle passe på når man cyklede. Selv den dag i dag, i 2018, kan man stadig finde sporvognsskinner. Endda i "Jernbanegade" ved Dagmarbiografen hvor det er gået mere end 50 år, siden de sidst har været i brug. Det kan jo næppe være mere passende. Overalt på bygninger kan man også stadig finde de rosetter, som bar køreledningerne.

Noget andet jeg kan huske, er nogle af de gamle sporvognsremiser, der lå mange steder i byen. Jeg kan huske "Den Indendørs Legeplads", der var indrettet i en forhenværende remise mellem Ryesgade og Trianglen. Og badmintonhallerne i Svanemøllen, og Vordingborggade, der også var indrettet i forhenværende sporvognsremiser. Til dagligt cykler jeg forbi remisen på Nørrebrogade, hvor alle spor af sporvogne for længst er borte. Hvis man gerne vil se og opleve sporvogne/letbaner i dag, kan man tage turen til Oslo, Göteborg eller Stockholm, hvor sporvognssystemer stadig er en del af den kollektive transport. I den Skånske by Lund, kommer der også snart sporvogne i trafikken. Man kan også tage til en (næsten) hvilken som helst tysk, hollandsk, polsk, russisk eller fransk by mfl., og opleve hvordan "tog midt i gaden" fungerer udemærket, og er en integreret del af den kollektive transport.

Som passioneret tilhænger af kollektiv transport på skinner, og helt uden erindring om sporvognene i daglig drift, kan jeg heldigvis besøge Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Dér kan jeg se de gamle sporvogne køre, og snuse til historien. Det er imponerende at andre mennesker kan sætte dette i scene til glæde for alle os andre. Hvor kommer dette fra? Det kommer fra Sporvejshistorisk Selskab, der blev stiftet i 1965 med det formål "at bevare nogle erindringer om sporvognene". Siden mit første besøg i 1987 har jeg flere gange beundret hvorledes dette formål har været med at udviklet museet, til at blive det store og international anerkendte museum det er blevet til. Et overflødighedshorn af stafferinger og entusiasme. "Det man kikker efter, får man mere af", så her er en beskrivelse af Sporvejsmuseet, og nogle af aktiviteterne som jeg har oplevet det ved 5-10 besøg de seneste 30 år.
 
 

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

 
Hvis man bliver grebet af begejstring og nostalgi, kan man også opleve Danske museumssporvogne live den dag i dag. Antikke sporvogne fra Odense, Århus og København midt på Sjælland hvor Sporvejshistorisk Selskab driver et fremragende og vældigt levende sporvejsmuseum. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ligger lige midt i skoven imellem Roskilde og Ringsted, og er indrettet på en del af den gamle jernbane imellem Frederikssund og Ringsted. Gæsterne kommer dertil i egen bil, eller benytter Sporvejsmuseet's museumsbusser, der i åbningstiden kører til og fra Borup station efter en nærmere angivet plan.

Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm Hovedgård i hjertet af Sjælland fejrer sin 40 års fødselsdag lørdag den 26. maj 2018. Museet, der anses for at være et af de fem førende museer af sin art i hele verden, fejrer fødselsdagen med intensiv sporvognskørsel og mange andre aktiviteter fra kl 10 om formiddagen til klokken 17, hvor den sidste bus igen bringer publikum retur til Borup station.

Sporvejsmuseet er en del af Sporvejshistorisk Selskab (SHS), der blev stiftet 8. februar 1965. Foreningen har således fejret sit 50 års jubilæum i 2015. Foreningen blev stiftet af nogle entusiastiske unge mennesker, som allerede på det tidspunkt kunne se, at det var ved at være slut med sporvognene i København. de stiftede foreningen med det formål "at bevare nogle erindringer om sporvognene" fra de tre danske byer, der har haft sporvogne: Odense, Århus og Frederiksberg/København. Museet er stadig drevet på frivillig basis af entusiaster og fans af skinnekøretøjer. Der er ca 1250 medlemmer, der alle arbejder utrætteligt med at bevare og restaurere sporvejsmateriel. Museet henvender sig til alle dele af befolkningen, der kan huske sporvognene, og alle andre nysgerrige sjæle. Alle er velkommen.

Allerede da Foreningen blev stiftet var det meningen, at der skulle findes et sted, hvor man kunne køre med de museale skinnegenstande. Efter en landsdækkende og længerevarende eftersøgning, fandt entusiasterne hvad de havde brug for midt på Sjælland, tæt på Ringsted og Borup. Godsejer Wilhelm Bruun de Neergaard var meget imødekommende, og på hans jord lå allerede resterne af tracéet fra den Midtsjællandske Jernbane, der kun eksisterede fra 1925 til 1936.

Seks år efter at Københavns Sporveje nedlagde den sidste sporvognslinje, åbnede Sporvejsmuseet midt ude i landskabet på den for længst nedlagte jernbanestrækning. Den 26. maj 1978 kunne den første del af museet åbnes med en relativ kort ca 300 meter lang stækning med Århusiansk meterspor fra P-pladsen op til museets remise. I dag, 40 år senere, er der sammenlagt ca. 2 km skinner, med et vendespor i hver ende. Den første del af den normalsporede (1435mm sporvidde) strækning fra Remise 1 til Tobaksmarken blev indviet i 1985 af skuespilleren Ove Sprogøe. Siden da, er skinnesystemet udvidet betragteligt, og hele strækningen stod færdig i 1999. Lige fra starten har alt arbejdskraft på Skjoldenæsholm været frivilligt, og sådan er det også i dag for de omtrent 150 frivillige entusiaster, der er tilknyttet museet. Museet har 24-27.000 gæster årligt. Gæsterne kommer fra hele verden, men primært fra Danmark. Der er åbent på museet fra april til oktober oktober i alle weekender samt alle dage undtagen mandag i skolesommerferien.
 
 

Faciliteter og aktiviteter

 
Juleudsmykket Århus Sporveje #3 som Linje 1 fra 1945 med saksepantograf, kører i pendulfart ad metersporet imellem parkeringspladsen og museet's remiseområde.

Vel ankommet til parkeringspladsen (med begrænset plads) i egen bil, eller hvis man er ankommet med museumsbussen fra Borup station, møder man billetkontoret, og en sporvogn fra Århus Sporveje med den karakteristiske saksepantograf på taget. Når sporvognen er fuld af forventningsfulde museumsgæster, kører den på den ca. 300 meter lange strækning ind til den store brostensbelagte forplads på museet. Fra forpladsen, er der adgang til museets "Remise 1" fra 1978, med sporvognskinner, og sporskifter. I Remise 1, er der offentlige toiletter, og en souvenirkiosk med et imponerende udvalg af speciallekture om sporveje og busser. Ofte er sporene fyldt op med vintage vogne, som man kan besigtige inde- og udefra. Nogle af sporene er afspærret fordi der til hver en tid arbejdes på nogle af busserne og sporvognene. Personalet svarer altid beredvilligt på nysgerriges spørgsmål.

På forpladsen står der en autentisk bladkiosk fra Frederiksberg, grønne bænke og et klassisk stoppested i støbejern med emaljeskilte. Meget af dette byudstyr er for længst forsvundet fra det moderne bybillede, og erstattet med moderne internetbaserede trafikinformationssystemer. På Sporvejsmuseet findes udstyret endnu - og er helt fri for hærværk af enhver art. Publikum tager opstilling ved stoppestedet, og den første sporvogn kommer hurtigt til syne, når den kommer rundt i kurven fra vendepladsen. Vognene kører hvert tiende minut, eller oftere efter behov. Når indgangen er betalt, er alle ture gratis og til fri afbenyttelse. Man kan køre frem og tilbage lige så ofte man måtte ønske sig med alle de forskellige sporvogne, der er i drift den pågældende dag.

I spændt forventning tager man de to-tre trin op i vognen og hilser på vognstyreren - hvis man da ikke går ombord fra bagperronen. Gamle reklamer, stafferinger, træsæder lakeret med en solid omgang skibslak og glødetrådspærer i loftet vidner om teknologi fra stumfilmens tid. En ren tidsmaskine. "Ding Ding", lyder det. Vognstyreren slipper bremsen og drejer det store håndtag, aå de store transformatorer fra Thomas B. Thriges fabrikker aktiveres. Så sætter sporvognen endelig i gang. De to-akslede maskiner rumler hen ad skinnerne, imens det gynger blidt. "Hold fast under kørslen". Vognstyreren betjener behændigt kørekontrollerne, og farten øges. Forude venter 1500 meter enkeltsporet skinneeventyr langt ud i skoven langs den for længste nedlagte midtbane. Med passende fart kører publikum igennem den grønne danske bøgeskov. Det er ren magi. Der er flere stop undervejs, og endda et stoppested med sporskifter i hver ende så to sporvogne kan krydse hinanden.

Der er helt stille i skoven og stilheden afbrydes kun af den sagte lyd af en sporvogn, der passerer, og enkelte kameraklik fra en sporvognsentusiast, der har taget opstilling langs banen. Med våde øjne forsøger fotografen ihærdigt at få tiden til at gå i stå et øjeblik, imens han drømmer sig tilbage til en svunden tid.
 
 
Düsseldorfer Waggonfabrik's vogn 2412, der var prototypen på de Københavnske "Düsseldorfer" vogne i 1960erne's København kører i dag på Sporvejsmuseet. Vognen var i drift i 45 år i Düsseldorf.

Ved endestationen Eilers Eg i Højbjerg skov, vender trafikken i en stor sporsløjfe som det kendes fra en modeljernbane, eller fra de utallige vendesløjfer, der eksisterede i København, da sporvognene kørte. Travle trafikknudepunkter på Brønshøj Torv, Emdrup Torv og Ålholm Plads, der altid var trafikkeret med sporvogne. Museets sløjfe er indrettet som picnicområde med sporvognsstoppested med læskur, borde og bænke. I midten er der opstillet en cremegul tysk sporvogn med flotte påskrifter. Vognen er indrettet som en autentisk sporvognscafe. Her kan man stille sin sult med en sandwich, og drikke en kop kaffe eller en sodavand, eller en øl - så længe lager haves. Cafeen er indrettet i en Düwag (Düsseldorfer Waggonfabrik) sporvogn fra Rheinische Bahngesellschaft (RGB) 2410, med god udsigt til aktiviteterne udenfor. Gæsterne kan også nyde sin medbragte frokost blandt de gamle egetræer, imens en perlerække af klassiske sporvogne kører forbi hvert femte eller tiende minut. Man skal være en hård nitte, hvis man ikke syntes dette scenarie er ren idyl.

Når turen går tilbage til museumsområdet ved Remise 1, kan man f.eks. tage turen med Frederiksberg Sporvejes FS 50. FS 50 er dekoreret med smukke tidstypiske Champagnereklamer til det velhavende Frederiksbergske borgerskab. FS 50 har to etager, og den øverste er åben, med masser af frisk luft. Det er en speciel fornemmelse at sidde på 2. sal i en 100 år gammel sporvogn, og mærke luftens susen i håret, når sporvognen kører igennem skoven. Gnisterne springer imellem køreledningen og trolleyhjulet, som et forelsket par, der lige har mødt hinanden.

Sporvognen ankommer til den store forplads ved Remise 1, og alle passagerer stiger af. Sporvognen kører rundt i vendesløjfen og er klar til en ny tur med nye gæster. Flere aktiviteter for dagen venter forude, og gæsterne kan f.eks. tage en tur med de populære hestetruklne busser imod et lille gebyr. Hesteomnibussen (KO 17) er fra Kjøbenhavns Omnibuskompagni og kører fra museet til Skjoldenæsholm Hotel og Konferencecenter (Godset), mens hestesporvognen (KSS 51 "Hønen") er fra Københavns Sporvejsselskab, og den kører rundt i sløjfen, da den jo er bundet til sporet. De hestetrukne busser er altid populære blandt fans af heste og sporvogne på tværs af interesser.

Ved afstigningsstoppestedet ligger også "Valby Gamle Remise", en bindingsværksbygning fra 1901, der oprindeligt lå på Valby Langgade 86 i København. Bygningen tjente som sporvognsremise indtil den blev taget ned i '50erne. I 1997 blev "Valby Gamle Remise" genopført Sporvejsmuseet. Der er fem spor og plads til en betydelig mængde rullende materiel. Gæsterne kan gå rundt og kikke på de smukke sporvogne, og mange af dem er åbne, så man kan komme ind og kikke på detaljerne. Langs væggene er der mange plancher med billeder og tekst, der forklarer sporvejenes historie.

Museumsgæsterne kan tage en gåtur vestpå til Museumsgaden, der er indrettet som udstilling langs Remise 3 fra 2016. Butiksfacaderne repræsenterer et gadelandskab i Valby Langgade fra 1950erne, og skal vise hvordan sporvognene kørte midt i gadebilledet. Heraf er mindst én facade dekoreret med en autentisk sort glasfacade fra TAGA Blomster på Frederiksborgvej i København, som Sporvejsmuseet selv hentede i 2016. Et smukt museumsmiljø, der vækker begejstring og straks bringer tilskueren tilbage til fortiden i disse smukke omgivelser. 18 butikker findes i museumsgaden, bl.a. legetøj, skomager, skrædder, Taxi selskab, postbutik, cykelbutik, mejeri og en cafe. Det minder om Den Gamle By i Aarhus' bymiljø fra '70erne. Gaden er indrettet med flisebelagt fortov, kloakdæksler og brostensbelagt rendesten.

På den anden side af gaden ligger den nyåbnede busudstillingshal, med ca. 30 busser fra perioden 1872-2009. Ligesom i Valby Gamle Remise, kan gæsterne gå rundt og nyde de gamle busser. Mange af dem er åbne, så man kan komme ind og kikke på detaljerne. Dagen lang kan man nyde de istandsatte sporvogne og busser. Der er basis for et besøg der varer mange timer.
 
 

Særarrangementer

 
Sporvejsmuseet har i sæsonen normalt åbent i weekenderne, men året igennem arrangerer Sporvejsmuseet flere særlige arrangementer, ud over den sædvanlige åbningstid.

Det er flere dage med "intensiv kørsel", hvor der kører lidt mere materiel end normalt. 10 minutters drift hele dagen med mange forskellige vogne som gæsterne kan prøve lige så ofte de ønsker.

Hver onsdag i skolernes sommerferie og i efterårsferien i uge 42 er der diplomkørsel for de yngste gæster, hvor de under kyndig vejledning kan få lov at være vognstyrer for en dag. Det er meget populært, og ikke mindst smukt, når skoven står i smukke efterårsfarver.

I august og september måned er der astronomiske aftener med forlænget åbningstid, hvor Københavns Astronomiske forening kommer forbi med deres stjernekikkerter.

Der bliver også arrangeret besøg for særlige grupper som f.eks. Foreningen Danske Døvblinde, der har besøgt museet flere gange. En gang imellem er der besøg fra andre sporvejsklubber fra udlandet, der altid bydes velkommen med grundige rundvisninger og demonstrationer. Det samme gør sig gældende for busentusiaster og veteranbilsentusiaster, når der en gang imellem er træf med disse køretøjer.

Julearrangementet midt i december er også et populært træf, der tiltrækker mange gæster. Vognstyreren er klædt ud som julemanden - eller er det faktisk julemanden? Der sælges varm gløgg og æbleskiver fra cafévognen og i Valby Gamle Remise. Flere sporvogne er juleudsmykket med julepynt og Dannebrogsflag. Det er ren Morten Korchsk dansk idyltyk julerose vinterhygge, når det er allerbedst. Man kan også købe juletræer ved Eilers Eg, og i det omfang at gæsterne selv kan fragte træerne hjem, er det også populært.

For nogle år siden var det meget nemt, idet museet fragtede træerne til Hvalsø station, hvorefter DSB Museumstog fragtede dem videre til Københavns Hovedbanegård i en godsvogn. DSB Museumstog har også fragtet museumsgæster fra København og Roskilde til Hvalsø station ved særlige lejligheder. På Hvalsø station blev gæsterne afhentet af museets veteranbusser, med chauffør i fuld uniform, og derefter kørt igennem det bakkede midtsjællandske landskab direkte til museets brostensbelagte forplads. Det var et fint samarbejde med DSB Museumstog, til stor glæde for gæsterne, men som desværre er ophørt.

Sporvejsmuseet har i stedet lavet aftaler med andre veterantogsklubber for at transportere gæster standsmæssigt til Sporvejsmuseet. I 2018 forventes det, at det bliver Nordsjællands Veterantog, der kører med damp fra København til Borup i december. Tidligere har Østsjællands Jernbaneklub ved særlige lejligheder kørt med klubbens veterantog til Borup. På Borup station arrangerer Sporvejsmuseet museumstilslutningsbusser.

Alle særarrangementerne er udførligt beskrevet i museet's informationsfolder.
 
 

Tilknytning af Frivillige medarbejdere

 
KS 571 som Linje 7 på Bellahøj, 16. april 2018. Bussen blev leveret  fra Aabenraa Karosserifabrik til Københavns Sporveje i 1972.

Fra tiden hvor sporvognene kørte gennem byen på kryds og tværs, var det ofte en drengedrøm at blive vognstyrer på en sporvogn. Interessen er måske blevet vækket til live, hvis man var så heldig at bo lige ved siden af de mange sporvognsremiser, der lå rundt omkring i byen. På Sporvejsmuseet, kan den drøm blive til virkelighed.

Nogle af medlemmerne har en baggrund enten ved Københavns Sporveje (KS), Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), Movia, men også fra Banen (DSB). Nogle af medlemmerne arbejder stadigvæk ved DSB som lokomotivførere, eller togfører, eller er buschauffør ved Movia, eller et af de andre trafikselskaber. Tilknytning til et trafikselskab er ingen betingelse for medlemskab af Sporvejshistorisk Selskab, alle er velkommen.

Nogle af medlemmerne er i den forholdsvis modne ende af skalaen, men medlemmerne er ikke kun 60-80 år og derover. Der er også mange unge mennesker, der er tilknyttet Sporvejsmuseet som vognstyrer og buschauffører. Sporvejsmuseet håber på endnu flere nye medlemmer, når interessen for de nye letbaner begynder at melde sig blandt de unge. Hvis man er interesseret, kan man melde sig ind. Det koster 500 kr/år, og medlemskabet følger kalenderåret.
 
 

Arbejde og aktiviteter

 
Frederiksberg Sporveje's FS 50 fra 1915, med Champagnereklame på siden og åben tagperron.

Museet driver en omfattende restaureringsvirksomhed af busser og sporvogne. En virketrang, der rækker langt ud over rigets grænser. På museet skilles de gamle busser og sporvogne af, sættes i stand og samles igen. Der er meget arbejde med dette: Pladearbejde, elarbejde, arbejde med motorer, elektronik, sæder der skal istandsættes, ruder der skal skiftes, sæder der skal lakeres osv. osv. Museet råder over et omfattende lager af reservedele til busser og sporvogne, så det meste kan restaureres eller repareres. Meget af arbejdet foregår på museet, men også på SHS's afdeling i Østermarie på Bornholm, hvor flere sporvogne er sat i stand. Transport af vognene foregår på blokvogn når de skal frem og tilbage imellem Bornholm og Midtsjælland. Sporvejsmuseet har også arbejdet sammen med privatbanens malerværksted i Holbæk, men dette værksted er lukket og bruges ikke længere.

Museet har også haft et samarbejde med et sporvognsværksted i Gera i Tyskland, hvor bl.a. restaureringsarbejdet med Düwag ledvognen KS 815 ("Düsseldorfervognen") er foregået. Værkstedet i Gera er imidlertid lukket og bruges ikke mere. KS 815 står stadig i Gera og afventer afklaring på hvor den kan laves færdig.

Omkring 150 af medlemmerne er aktive medarbejdere, dvs., at de tager del i arbejdet med at holde det rullende materiel ved lige. Der skal slibes rust og males og meget andet for at holde det hele i lovlig og kørende stand. Den anden del af det frivillige arbejde handler om at køre med materiellet som vognstyrer, konduktør eller chauffør på busserne. Medlemmerne uddannes til at køre de forskellige sporvogne og busser, og det er et stort puslespil at sikre, at alle vogne er bemandet på køredagene. Herudover skal kiosken, cafésporvognen og indgangen også bemandes.

Sporvejsmuseet er organiseret med en bestyrelse der består af: Formand, sekretær, pressesekretær og en salgsafdeling. Der er mange opgaver med at drive et museum af denne størrelse. Opgaverne er fordelt blandt flere grupper, der f.eks. tager sig af: Planlægning, Turfordeling, Hjemmeside, Facebook og YouTube, drift og vedligeholdelse af materiel, samarbejde med golfbanen, en værkstedafdeling til reparation og vedligeholdelse, samt et skovhuggerhold, der sikrer, at driften ikke forstyrres af f.eks. grene i køretråden. Tracéet skal være i orden, og en gang imellem skal der fjernes træer. En anden grupper henter gamle skinner fra København hver gang en gade brækkes op eller skal ombygges med ny belægning. Bl.a. ligger flere af skinnerne fra Nørrebro remise idag på Sporvejsmuseet, og mange af skinnerne fra Øster Alle i København er også blevet hentet af Sporvejsmuseet.

Desuden udgiver Sporvejshistorisk Selskab et blad 6 gange om året. BYtrafik i A4 størrelse med klassisk sporvognsgult omslag og 44 sider tæt skrevne sider. Det er et imponerende flot blad med alt om Nyt fra museet, letbanenyt, historiske artikler, rejsereportager og aktuelt sporvejsnyt verden rundt.

SHS og museet har en stor internetside, der bugner af information i tekst og billeder, på Dansk, Tysk og Engelsk. Desværre bærer siden præg af at være designet for mange år siden, dengang brug af frames var meget populært. Frames gør navigation unødig besværligt og ulogisk. Siden er desværre også helt umulig på smartphones, og der mangler også en god søgefunktion (som f.eks. stilles gratis til rådighed af Google). Siden burde tilpasses tidens krav om tilgængelighed, med responsive design, og tilpasses alle de forskellige platforme på PC, tablet og smart phones.

Museet er også tilgængelig på Facebook, YouTube og Instagram. Museet udgiver en turistfolder på 12 sider med al' tænkelig information om museet's aktiviteter. Folderen kan findes overalt hvor turistbrochurer normalt er tilgængelige, og det er min fornemmelse, at folderen også findes der hvor lokale sporvognsentusiaster lader den ligge fremme. Dette inkluderer f.eks. en tøjbutik på Frederikssundsvej i København, og sikkert også mange flere steder.
 

 

Samling af busser og sporvogne

 
Kunstneren Preben Frank Stelvig udsmykkede HT 362 som kunstbus i 1982. Her kører bussen ved Højbro Plads som Linje 43 til Bagsværd med stort nummerskilt. Museet har en tilsvarende vogn HT 428 i samlingen.

Museet råder over en meget stor samling rullende sporvognsmateriel, som er samlet ind siden grundlæggelsen af Sporvejshistorisk Selskab i 1965. Sporvogne fra København (Hovedtypevogne, Lundingvogne & scrapvogne og meget andet), Odense og Århus, men også fra Malmø, Schweiz, Tyskland og Melbourne i Australien. Museet har oven i anskaffet RBG 2412, prototypen på "Düsseldorfer" ledvognene, som kørte rundt i København i 1957-1958, og var en del af grundlaget for beslutningen om  fornyelsen af materialet hos KS. RGB 2412 er søstervogn til RBG 2410, der er Cafévognen ved Eilers Eg. Blandt kuriositeterne er KS 257, der blev benyttet af IRMA som reklame for deres kaffe. Meget af sporvognmateriellet er i driftsklar stand, og benyttes intensivt på museumsbanen, når museet er åbent for publikum.

Maersk rederi sponserede Melbourne vognens (M&MTB 965) transport fra Australien til Århus i 2006. Vognen ejes af HKH Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Museet's busafdelingen tæller en stor samling busser fra de store offentlige og private trafikselskaber i Danmark. I tidens løb er meget materiel også overtaget fra bl.a. HT Museet Rødovre (1984-2003), Omstigningsklubben i Skælskør, Odense Museum og flere andre private donationer. Samlingen tæller ca. 50 busser, hvoraf ca. 20 er indregistrerede.

Der kommer stadig nyt rullende materiel til museet, f.eks. i form af busser overtaget fra DSB's Jernbanemuseum eller sensationen i 2001, da det lykkedes at importere to sporvogne fra Alexandria i Ægypten. De to sporvogne stammede oprindeligt fra KS, og havde kun kørt i ganske få år i København, da hele denne næsten nye serie blev solgt til sporvejen i Alexandria i 1972. Efter næsten 30 år under fremmede himmelstrøg kom de tilbage takket være en stor donation fra et Polsk rederi, der stod for transporten fra Alexandria til København. KS 890 blev kørt via København's Rådhusplads på en blokvogn, hvor den blev udstillet en enkelt dag, før den blev leveret på Skjoldenæsholm.

• Gå til KS 890 + KS 815

Museet har også flere eksemplarer af det tidligere elselskab NESA's Trolleybusser, der kørte rundt i Københavnerforstæderne Gentofte og Gladsaxe i '60erne, og KS 101 fra Lyngbyvejsruterne. Det er planen, at lave en Trolleybusrute rundt på museet i den nærmeste fremtid.

Sporvogne og busser fylder rigtigt meget, og museet har i mange år haft vogne og busser opstillet på fjernlager rundt omkring på Sjælland. De fleste depoter er nu lukket og tømt i takt med, at museet har ladet opføre remiseplads til alt dette materiel. Det har været en ganske stor logistikopgave at fragte alt dette til Skjoldenæsholm. At det har kunnet lykkes at bygge remiseplads nok, er sket ved, at museet bl.a. har fået testamenteret ret store pengebeløb, der er gået til opførelse af disse bygninger.
 
 

Bygninger, Remiser og Infrastruktur

 
Trolleybusbivogn KS 2001 fragtes til Skjoldenæsholm fra eksternt depot. Billede: Michael Jensen's samling

Remise 1, ved forpladsen var en af de første bygninger med faciliteter til opbevaring og reparation af museets busser og sporvogne, der blev opført ved museets åbning i 1978. Senere fulgte Valby Gamle Remise omtrent 20 år senere, og idag er der i alt seks bygninger på museet. 

1977: Remise 1. Drift- og reparationsremise med et spor til metersporede sporvogne (Århus), og seks spor til normalsporede sporvogne. Indeholder også souvenirkiosk, og medarbejderfaciliteter.
1998: Valby Gamle Remise. Udstillingshal med fem spor til normalsporede sporvogne.
2016: Remise 3. Drift- og lagerremise for busser og sporvogne. 10 spor (spor 31-40) af hver ca. 100 meter og 270 m2 til busser
2016: Lastbilgarage
2017: Busudstillingshal med plads til ca 30 museumsbusser.
2017: Depotbygning "Magasinet" med 3000 m2 plads til arkiver og reservedele
2018: Remise 4. Driftremise med tre spor til metersporede sporvogne (Århus & Basel) samt busser og større reservedele.

Sporvejsområdet imellem Remise 3 og Valby Gamle Remise har tre spor, der kaldes Spor A, B og C.

Mange af de asfalterede vejnavne imellem remiserne har relation til de tre danske byer, hvor der oprindeligt kørte sporvogne og kaldes således Valby Langgade, Smallegade, Århusgade, Skibhusvej (Odense) og Neergaards Plads.

Den normalsporede sporvognsstrækning ud i skoven har følgende stoppesteder:

”Skellet” udfor remise 3 (Butikkerne) (2018).
Tobaksmarken (1985-2018)
Flemmingsminde (1987) med lille udstilling og picnic plads
Skovkanten (1990) med to sporskifter og picnic plads
Eilers Eg (1999) med to sporskifter, cafévogn, og picnic plads
 
 

Køreplan, sikkerhed og teknik

 
Trolleybus KS 101 ses her i Landskrona med Michael Jensen som chauffør. Billede: Michael Jensen's samling

Der er grundlæggende to baner på Sporvejsmuseet. Den ene er smalspor til sporvognene fra Århus og Basel i Schweiz, og så er der normalspor til de øvrige vogne fra Odense og København. Smalspor er 1000 millimeter, dvs. at der er en meter imellem de to skinnestrenge. Normalspor er ligesom "de rigtige tog" ude på "de lange skinner", 1435mm normalspor (København + Odense). Museet har omtrent 300 meter smalspor og ca. 1500 meter normalspor. Det er tanken at udvide smalsporsnettet yderligere med en vendesløjfe i skoven ved parkeringspladsen.

Sporvejsmuseet er underlagt gældende lovgivning for jernbanekørsel og -materiel og refererer således til Trafikstyrelsen hvad sikkerhed og myndighedskrav, osv. angår. Bane Danmark har stadig tilsyn med den oprindelige jernbanebro ude på strækningen til Eilers Eg.
 
 

Udlejning og kørsel

 
ÅS 165 passerer Nyhavn og Kongens Nytorv på Kulturnatten i København den 12. oktober 2007.

Sporvejsmuseets samling af busser bliver brugt flittigt af museet til den populære museumsbuslinje omkring Valsølille Sø, men også til alle mulige arrangementer og bestillingskørsler. Busserne udlejes til fødselsdage, byfester, filmoptagelser, museumskørsel osv. osv. Busserne giver museet lejlighed til at komme ud af omgivelserne midt i skoven, og vise materiellet frem. Busserne kan lejes af enhver der måtte ønske det. Prisen er inklusiv klargøring, chauffør(er), brændstof og efterfølgende rengøring.

Et tilbagevendende arrangement er Kulturnatten i København i oktober måned. Ni busser kører i en ring rundt i den indre by, og transporterer kulturpasdeltagere fra det ene arrangement til det andet.

Busserne kører ikke kun rundt i Danmark. Ved enkelte lejligheder, har KS 101 trolleybussen været i Landskrona i Sverige, for at køre museumsbuskørsel på det nye ledningsnet, der er etableret fra byens centrum, og ud til den nyanlagte station i omegnen af byen. Bussen bliver transporteret på blokvogn fra Skjoldenæsholm over Øresudsbron og retur.

I september 2017 kørte KS 571 også en tur til Gedser, til genindvielsen af Det Gule Palæ. Bussen skulle bruges til at køre de tyske gæster fra Scandlines færgen, rundt om parkeringspladsen, og ind på Gedser Remises område. Det er en lang tur til Gedser ad landevejen og det er et spøjst syn på motorvejen, når der kommer en nylakeret Københavnsk bybus kørende med 80 km. i timen, eller holder til fotostop i en skov på Falster. Busserne spreder glæde og begejstring hvor de kommer frem.

• Gå til Lun smørkage og varm kaffe i Gedser Remise

Der ligger et stor arbejde forud når busserne skal klargøres i remisen, og derefter køres fra Skjoldenæsholm til f.eks. København, og retur, efter arrangementet er afsluttet. Nogle gange parkeres busserne i remiser rundt omkring i byen hvis de skal bruges flere dage. Efter brug, køres busserne retur til museet hvor de rengøres og gøres klar til brug igen. Alle busserne er naturligvis indregistrerede og godkendt til brug med passagerer.
 
 

Konklusion

 
"...at bevare nogle erindringer om sporvognene"

Sporvejshistorisk Selskab blev stiftet i 1965 med det formål "at bevare nogle erindringer om sporvognene". Det er selskabet i den simpleste form. Siden 1965 er aktiviteterne udvidet til at også at omfatte en imponerende aktivitetsplan for at restaurere de gamle vogne, så de igen kan køre. Museet driver også en imponerende publikationsvirksomhed, med bøger om alle sporvognslinjerne , og udgiver et medlemsblad, med en tilsyneladende uudtømmelig serie af billeder og tekst om sporvogne og busser i alle deres variationer fra ind- og udland.

Jeg kan vist roligt konkludere, at det oprindelige mål er nået. Det kunne være interessant at vide om den nuværende udformning af museet afspejler visionen fra 1965.

Sporvejsmuseet er et aktivt museum og et vigtigt kulturelt centrum, der på smukkeste vis formidler historien om sporvogne i Danmark. Det er godt udflugtsmål for en skovtur, og et spændende sted hvor mennesker på tværs af alder kan dyrke deres passion for busser og sporvogne. Sporvejshistorisk Selskab's Sporvejsmuseum er et herligt sted for børn og voksne, unge og gamle, busentusiaster, sporvognsentusiaster, og sporentusiaster i det hele taget - men ikke nok med det, det er også et særdeles aktivt museum drevet af SHS's medlemmers entusiasme og interesse for historie, teknik og nostalgi. Kort og godt, det er et utroligt flot og enestående museum.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 20 maj 2018 12:06:45