HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Sommerudflugt til Rødby Færge med DSB Museumstog
Et nostalgisk pust på en smuk lørdag

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas Hauerslev Dato: 07.07.2013
Hvad med at bruge en lørdag på at køre med et klassisk DSB InterCity tog til Rødby Færge, og derefter sejle en tur til Puttgarden, og retur?

Hvorfor dog det? - vil mange måske mene? Hvorfor ikke? DSB Museumstog arrangerer kørsler med det rullende materiel flere gange om året forskellige steder i Danmark. Denne tur forgik på Sjælland, fra København til Rødby. Det var en enestående lejlighed til at prøve at køre i de klassiske vogne, som kørte kongeriget tyndt fra midt i 60erne til midt i 90erne. I 30 år kørte der lokomotivtrukne tog imellem landsdelene, og de var altid oprangeret med 1. klasse, 2. klasse og en kioskvogn. Nogle af disse vogne er bevaret, og er i køreklar stand.
 
Læs mere her:

På tur med DSB Museumstog fra Københavns Hovedbanegård til Puttgarden og retur

Reservation

Toganmeldelse

Historien om DanLink - DSB 1986-2000

Internet link:


DSB Museumstog
 
Jeg havde i dagens anledning booket en hel 1. klasse kupé med 6 siddepladser til hele familien - så havde vi 2 ledige sæder til håndtaskerne. Der var pladsreservation på turen, og uden for kupeen kunne vi se de små karakteristiske papirsedler, der hang i holderen uden for døren. 1. klasse kupeen har tæpper på gulvet, og mørk træfiner på væggene. Små lamper ved hvert sæde, så man kan læse sin avis eller bog.

Når man kommer ind i kupeen, mødes man med det samme af en tydelig duft af gammel tog. Vognene står til dagligt parkeret ved museet, så de bliver kun luftet en sjælden gang. Vi skulle have vinduerne åbnet og luftet ud. I disse vogne kan man åbne vinduerne, og i vindusrammen står der tydeligt og formanende på 4 sprog, "Læn Dem ikke ud". Det står der ikke i moderne tog, der alle har aircondition, og man kan derfor ikke åbne vinduerne.

Kl 9:26 var der afgang, og der gik ikke længe før en skøn duft af dieselos fra det store 140 ton tunge Mz lokomotiv kom os i møde i kupeen. Hver vogn vejer 40 ton, og der var 5 vogne ialt - 200 ton på krogen som man siger, og så gik det ellers derudaf på denne smukke solskindsdag. Forbi Dybbelsbro, Valby og Høje Taastrup.
 
 
Vognene gyngede let imens toget kom op i hastighed. Togpersonalet kom igennem vognen og stemplede billetterne behørigt. En anden kom forbi og uddelte landgangsbilletter til færgen. "I skal retur senest kl 15:15" fik vi at vide - "Så passer det med toget". OK, det gør vi så.

Et hurtigt stop i Roskilde for at at optage flere passagerer. Ned forbi Viby og Borup imens de grønne marker passerer hurtigt forbi vores vindue som fartstriber på vognens ruder. Broer og viadukter passeres, og man kan tydeligt høre Mz lokomotivet's store GM motor brøle - især hvis man åbner vinduet, og stikker hovedet ud - og det gør man jo selvfølgelig. Det er jo en togtur! Et besøg på toilettet med det facinerende syn ned til skærverne imens man klarer det nødvendige.

Næste stop er Ringsted, hvor der er flere, der stiger på. Der slæbes familier og børn med ind i toget. Små trollier til at bære fyldte ølkasser. De er godt forberedt. Er det tog eller øl de intreresserer sig for - man kan blive i tvivl? Varmedisen ses tydeligt hen over de rustrøde skinner, der er ikke en sky på himmelen. Det emmer af stiv køreplan og 80er nostalgi. Der er ikke et øje tørt. Entusiasterne fotograferer togstammen på kryds og tværs. Atter tages der 100vis af billeder til skufferne. Flere har allerede åbnet dåseøllerne, og den festlige jernbaneentusiast stemning ser ud til at trives. Inden afgang passerer et topmoderne tysk EuroCity tog os - det skal også til Rødby, og videre til Hamburg. Strømlinet og moderne, med en rød fartstribe ned langs vognene.
 
 
Der er intet andet foremål med denne tur end at køre i tog. Slappe af, og kikke ud af vinduet.

Der bliver læst aviser, talt i telefon, læst SMSer, spillet på spilkonsol, og fotograferet i denne kupé. Og slappet af bliver der. Turen tager næste 2½ time før vi er i Rødby.

Toget sætter igang fra spor 5, kører 40 meter, og taber derefter luften så toget bremser så tingene er ved at falde ned af bordet. Toget står stille indtil lokomotivførerne får pumpet systemt op igen, og så går det ellers derud af i køretrin 8. Den store 16 cylindrede dieselmotor kommer op i omdrejninger lynhurtigt - til stor glæde for de af os, der godt kan lide at høre en STOR lokomotivdieselmotor arbejde. Igennm Glumsø og Næstved for fuld skrue. Ikke noget med langsomme nostalgiske damptog, og gamle trævogne - næ, dette er moderne tog der kører stærkt. Det oser af kraft, imens sporskifterne passeres med 120 kilometer i timen. Det rykker fra side til side, indtil vi når til Vordingborg, hvor jernbanen bliver enkeltsporet resten af vejen sydpå. Vi skal derfor vente på et nordgående IC3 tog, og så fortsætter vi.

Først over Madsnedsundbroen. Det larmer henrivende, når 140 ton Mz lokomotiv, og derefter 200 ton vogne brager hen over den lille enkeltsporede jernbanebro. Men det bliver endu bedre, vinduerne må åbnes, så nu åbenbarer det flotteste syn på ruten sig. Imens toget kæmper sig op ad rampen til Storstrømsbroen, kan vi på denne dag se hele broen i det flotte vejr. 
 
 
Vi hænger i vinduet hele vejen over broen - alle 3,2 kilometer - Den varme sommervind blæser igennem håret, og vi kan stadig lugte lidt dieselos fra maskinen i den anden ende af toget. Vandet er blåt, og en sejlbåd sejler langt  dernede. Hvor fedt af mærke "suset" over broen! Vi står begge og kikker ud af vinduet og mindes de mange gange vi har taget toget til Paris og omegn, og følte, at NU er vi på vej sydpå. Den flotte Storstrømsbro var ligesom STEDET hvor vi forlod Sjælland, og så gik det endelig sydpå. Og det var dengang man kunne køre direkte fra København til Paris. Ikke alt det pjat med at skifte enten i Hamborg eller Køln. Næ, det var direkte siddevogn fra spor 7 til Gare du Nord.
 
 
Rapsmarkerne er klar til at blive høstet, og vinden fra toget, får ukrudt og bevoksning langs banen til at bølge imens vi kører forbi i høj fart. Valmuerne er utroligt smukke når de står og lyser en hel mark op med deres røde blade. Det er et smukt landskab, og man glæder sig over at det er en pæn udsigt. Mere skal der ikke til. 

Vi nærmer os målet, Rødby Færge. Stationen der åbnede i maj måned 1963, sammen med færgeforbindelsen til Tyskland. Togpersonalet informerer os løbende om de jernbanemæssige seværdigheder langs ruten. Det er lidt svært at høre, da højttalerrne ikke spiller særligt højt - og så har vi jo travlt med at have vinduerne åbne i de flotte vejr. Men jeg får da hørt dem fortælle om kydsningsstationerne imellem Nykøbing Falster og Rødby.
 
 
Før vi ser os om, ankommer vores IC tog til Rødby Færge. Indtil 1997 var det er meget travl station med de store DanLink godstog hver dag. Idag er hele stationen lukket - bortset fra to spor, som persontogene anvender. Den før så enorme station er ved at blive dækket af skov og planter overalt. Flere steder står der flere meter høje træer midt inde imellem skinnerne - et facinerende syn. Alle passagerer stiger ud, og begiver sig igennem den mennesketomme stationsbygning, op ad trapperne til færgen, og stiller sig i kø indtil færgen ankommer fra Puttgarden. Togturen er slut i denne omgang. Kl 16:30 gentager hele scenariet sig, når IC toget kører ad samme rute - 181 kilometer tilbage til København. Inden da, skal alle gæster en tur til Tyskland med de store færger.

Hjemme igen 18:30, træt og mæt af oplevelser og med et diskret lag af diseltogspartikler i håret. Man glædes over, at det kan lade sig gøre at arrangere en togtur som denne. Der var mange gæster med toget denne dag, som også havde valgt at tage med DSB Museumstog. Der skal mange frivillige til at vedligeholde disse tog og vogne. Der skal folk til at betjene toget, når det skal ud og køre. Som sagt var der intet andet foremål med turen end at køre en tur til Rødby Færge i et klassisk IC tog med et stort diesellokomotiv, og det lykkedes for hele familien, takket være de frivilge entusiaster hos DSB Museumstog. Jeg vil håber at denne kulturarv forbliver kørende mange år ud i fremtiden.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 09:59:43