HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Far from the Madding Crowd
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Maria Hauerslev Dato: 30.08.2014
Paramount Pictures / 20th Century Fox

Far from the Madding Crowd er baseret på britiske Thomas Hardys litterære klassiker fra 1874 af samme navn og handler om Bathsheba Everdene, en ekstremt fri og åndfuld ung kvinde, der arver sin onkels gods. Bathsheba er økonomisk uafhængig (en sjældenhed i Victoria-tiden), smuk og viljestærk og tiltrækker tre meget forskellige, men utrættelige bejlere: Gabriel Oak, en loyal fåreavler, som er bjergtaget af hendes viljestyrke; Frank Troy, en flot og skruppelløs sergent, der har fået sit hjerte knust; og den reserverede William Boldwood, en velstående og moden ungkarl. Denne tidløse fortælling om Bathshebas valg og lidenskaber undersøger ikke kun hendes kamp for at bevare sin frihed og selve kærlighedens natur, men også menneskets evne til at overvinde modgang igennem ukuelighed og udholdenhed.

Far from the Madding Crowd er instrueret af danske Thomas Vinterberg, og David Nicholls (Tess of the D’Urbervilles, Great Expectations) har skrevet manuskriptet baseret på Thomas Hardys roman. Det imponerende filmhold udgøres desuden af den danske fotograf Charlotte Bruus Christensen (Submarino, Jagten), den Oscar-vindende klipper Claire Simpson (Platoon - Kamppatruljen, The Constant Gardener), den fire gange Oscar-nominerede kostumedesigner Janet Patterson (The Piano) og den Golden Globe-vindende komponist Craig Armstrong (Moulin Rouge og Den store Gatsby).
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 

Min Vurdering

 


6 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

”Far from the Madding Crowd” er instrueret af Thomas Vinterberg med Carey Mulligan i den dominerende hovedrolle udgives på Blu-ray den 03.09.2015.

Far from the Madding Crowd handler om den unge og selvstændige kvinde Bathsheba Everdene, i det victorianske England. Bathsheba Everdene møder fra start modstand i Englands strikse samfund som, ifølge mænd, ikke egner sig for en selvstændig kvinde. Modstanderen mødes i form af tre bejlere og misforstået kærlighed.

Carey Mulligan (An Education) spiller den feministiske Bathsheba Everdene i den victorianske tidsperiode, der arver en gård fra sin onkel. Mulligan er en fantastisk skuespiller som bliver ved med at forbavse mig. Bathsheba Everdene er nemlig ikke kun en stærk karakter, hun har også sine ømme punkter og Mulligan spiller karakterens mange lag fantastisk og er uden tvivl også den eneste jeg kan se som frøken Everdene.
 
 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

Den belgiske Matthias Schoenaerts akkompagneres af Michael Sheen og Tom Sturridge som Bathshebas tre bejlere. Selve samspillet mellem de tre bejlere og filmens hovedrolle er meget forskelligt portrætteret af forskellige former for kærlighed. Ung kærlighed ses fra fårehyrden Mr. Oak (Matthias Schoenaerts) som frier med det samme. Blomstrende forelskelse udstråles fra Michael Sheens traditionelle ældre gårdejer, hvis rolle ønsker en kvinde han kan passe på – noget Bathsheba Everdene ikke føler behov for. Og til sidst en skørtejæger udstråles fra Sergent Troy (Tom Sturridge), der hurtigt går hen og bliver en meget ubehagelig karakter. Man danner hurtigt et billede af hvem af bejlerne er og hvilken retning filmen tager.
 
 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

BBC Film er ofte grundige med reallyde i deres film, og det kan man også høre i denne flotte film. Musikken har skam en charmerende og velskreven personlighed, men selv uden musikken får filmens reallyde virkelig mulighed for at komme til udtryk. Det brusende hav, bladendes hvisken i blæsten, køer og får der bræger i baggrunden, på de helt vildt flotte og skarpe billeder af det idylliske landskab, har en meget fin og livagtig balance. Soundtracket, der bevæger sig over i idylliske forelskelse, er simpelthen så smukt præsteret af et sæt violiner og et par blide hænder over klaverets tangenter, at det vækker alle ens gåsehud på kroppen. Craig Armstrong, har kort sagt, skrevet et smukt og nærmest blomstrende soundtrack der passer perfekt til denne tidsperiode.
 
 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

Filmens billedet harmonere flot mellem farverne. Der er masser af varme i billedet når historien er fyldt med glæde, og samtidig begiver farverne sig over i de kølige farver når filmen begiver sig over i de alvorlige scener.

Det er pudsigt at se vores helt egen Thomas Vinterberg, der tidligere instruerede Jagten, snuse rundt og instruere en mulig klassiker. Der er kun ros fra skuespillerne, da de er meget glade for hans entusiasme over for filme og dens fremskreden. Man kan skam også mærke at Vinterberg virkelig har haft sit helt eget præg på denne type film.

Far from the Madding Crowd er en forførende historie om en ung selvstændig kvinde der kæmper med at bryde de normer, der danner det victorianske samfund. Der optræder en hvis ro når filmen går i gang, og samtidig bevarer historien en masse følelser som kommer til udtryk i billedet, i musikken, og i skuespillernes roller. Far from the Madding Crowd er en tidsløs romantisk klassiker som går lige i hjertet.
 
 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:
 
Ekstramateriale
• Deleted Scenes
• Promotional features
• Bathsheba Everdene
• The Suitors
• Adapting Far from the Madding Crowd
• The Look for Far from the Madding Crowd
• Gabriel Oak
• William Boldwood
• Sergeant Troy
• The Locations of Far from the Madding Crowd
• Thomas Vinterberg
•  Gallery
• Theatrical Trailer
 
 

Charlotte Bruus Christensen

 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

CHARLOTTE BRUUS CHRISTENSENs arbejde på Far from the Madding Crowd markererer den danske fotografs tredje samarbejde med Thomas Vinterberg. De arbejdede første gang sammen på Submarino og siden på Jagten, som hun vandt Prix Vulcain De L’Artist-Technician for ved Cannes filmfestivalen i 2012.

Christensen afsluttede for nylig indspilningerne af det biografiske drama Life instrueret af Anton Corbijn. Christensens øvrige titler tæller bl.a. Ian Sellars The Englishman, Oliver Ussings Min bedste fjende og Mark Evans’ Hunky Dory. Chalk, som Christensen skød for instruktør Martina Amati, blev nomineret til bedste kortfilm ved BAFTA-uddelingen i 2012. Senest arbejdede Christensen med Jonas Elmer på den danske spillefilm Det andet liv.

Om samarbejdet mellem Vinterberg og Christensen siger producer Allon Reich: ”Der var allerede et sprog mellem hende og Thomas, og de har begge to så fin fornemmelse for Hardys Wessex (det semi-fiktive område, hvor filmen udspiller sig, red.). Charlotte er genial. Filmen tager sig fantastisk ud, men hun holdt altid hovedfokus på karaktererne og fortællingen.” Vinterberg beskriver deres samarbejde således: ”Charlotte og jeg bruger en masse tid på at forberede os. Vi taler og taler, og så laver vi en illustration, og så taler og taler vi noget mere. Vi forbereder os så grundigt som muligt, så når kameraerne tændes, kan du bare lade det udfolde sig.”
 
 

Thomas Vinterberg

 
Paramount Pictures / 20th Century Fox

Den anerkendte instruktør THOMAS VINTERBERG blev færdig på Den Danske Filmskole i 1993. Hans afgangsfilm Sidste omgang var et tidligt eksempel på hans ekstraordinære talent og rækkevidde; filmen vandt en perlerække af priser og blev nomineret til en ”Student Oscar”. Kort tid efter fulgte den prisvindende Drengen der gik baglæns, der blandt andet vandt en Robert for bedste kortfilm. I 1996 instruerede Vinterberg De Største Helte, som var hans første spillefilm. Filmen vandt tre Robertpriser. Året før, i 1995, skrev Vinterberg og Lars von Trier Dogme 95-manifestet og i 1998 lavede Vinterberg sin dogme-film, Festen. Den modtog et utal af internationale priser, heriblandt Juryens Specialpris ved Cannes Film Festival. Derudover vandt Festen syv Robert-priser og tre Bodil-priser. I 2008 modtog Vinterberg og von Trier sammen med deres ”Dogme-brødre”, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen, the EFA Award for Outstanding European Achievement in World Cinema.

Vinterberg har instrueret to engelsksprogede film - It’s All About Love (2003) med Joaquin Phoenix og Claire Danes og Dear Wendy (2005) med Billy Elliot-stjernen Jamie Bell. Vinterberg vendte tilbage til dansksprogede film med En mand kommer hjem (2007) efterfulgt af Submarino (2010). Sidstnævnte var i hovedkonkurrencen ved Berlinalen samme år, og modtog i Danmark fem Robert-priser og femten nomineringer. Derudover har Vinterberg skrevet kritikerroste skuespil for nationalscenen ved Burgtheater i Wien og instrueret musikvideoer for Metallica og Blur.

Vinterbergs seneste film Jagten med Mads Mikkelsen i hovedrollen vandt Den Uafhængige Økumeniske Pris i Cannes i 2012, og Mikkelsen vandt prisen for bedste skuespiller. Filmen modtog desuden en BAFTA- og Golden Globe-nominering for bedste ikke-engelsksprogede film, og blev nomineret i kategorien i Bedste Udenlandske Film ved Oscar-uddelingen i 2014. Vinterberg er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på Kollektivet, der genforener ham med Festenstjernerne Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm. Filmen er sat til premiere 14. januar 2016.
 
 
Dansk titel: Far from the Madding Crowd
Original titel:
Far from the Madding Crowd
Biografpremiere:
 23.04.2015
Bluray premiere:
03.09.2015
Spilletid: 119 min
Filmformat:
2,39:1
Lydformat:
  5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab:
Paramount Pictures / 20th Century Fox
Hovedroller: Carey Mulligan, Matthias Schoenaerts, Michael Sheen, Tom Sturridge, Juno Temple, Jessica Barden
Instruktør:
Thomas Vinterberg
Fotograf:
Charlotte B Christensen
Manuskript: David NichollsMusik: Craig Armstrong
 
   
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 09:01:37