HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

E.T. The Extra-Terrestrial
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas Hauerslev Dato: 30.10.2012
Udlånt af Universal Pictures

For at fejre Universal Studios’ 100-års jubilæum udkommer en af de mest populære film gennem tiderne nu på Blu-Ray. For første gang udkommer Steven Spielbergs uforglemmelige eventyr, der kan fejre 30-års jubilæum, i en digitalt restaureret udgave som Blu-ray Combo Pack, der indeholder en helt ny, restaureret udgave af filmen i en opløsning, der er seks gange højere end på dvd, samt splinterny 7.1 surround sound.

Blu-ray Combo Pack-udgaven indeholder en digital, eftersynkroniseret version af filmen, så filmens fans får chancen for at genopleve eventyret om det lille, ensomme rumvæsen når som helst og på en hvilken som helst platform.

I 1982 blev E.T. The Extra-Terrestrial årets største publikumssuccess og den mest sete film i hele verden. Stadig den dag i dag er E.T. The Extra-Terrestrial fortsat en af de mest populære film nogensinde. Filmen blev nomineret til ni Oscars herunder for bedste film, bedste instruktør, bedste fotografering, bedste forfatter og bedste manuskript, og vandt fire statuetter for bedste visuelle effekter, bedste lydredigering, bedste lyd og bedste for John Williams’ uforglemmelige filmmusik. Med på rollelisten var skønne Drew Barrymore, Henry Thomas, Dee Wallace og Peter Coyote.
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


imdb.com

Universal & E.T.

Trailer

Ekstra Materiale

 
Udlånt af Universal Pictures

• The E.T. Journals: Nyredigerede film, der dag for dag beskriver produktionen af E.T ud fra ikke tidligere viste optagelser af den Oscar-belønnede fotograf John Toll.
• Steven Spielberg og E.T.: Nyt interview med Steven Spielberg, der reflekterer over filmen. Han fortæller om sine erfaringer med at arbejde med børn og giver et generelt og nutidigt perspektiv på E.T.
• Slettede scener
• Tilbageblik: Et særligt insider-blik på produktionen af E.T. med interview af Steven Spielberg, skuespillerne og andre, der har været dybt involveret i filmen.
• E.T.-genforeningen: Skuespillere og filmfolk mødes for at drøfte deres tanker omkring filmens betydning.
• Udviklingen og produktion af E.T.: Fra idé til manuskript, fra rollefordeling til produktion.
• Musikken til E.T.: En samtale med John Williams: Interview og optagelser fra det langvarige arbejdsfællesskab mellem John Williams og Steven Spielberg.
• 20-års jubilæum: Komponist John Williams spillede musikken til E.T. foran et levende publikum i Shrine koncertsal, da relanceringen af E.T. havde premiere. Dette klip giver et kig bag kulisserne på showet.
• Original biograftrailer
 
 

Anmeldelse

 
Udlånt af Universal Pictures

"E.T. The Extra-Terrestrial"
af Steven Spielberg, havde verdenspremiere fredag den 11. juni 1982 i Cinerama Dome i Los Angeles i 70mm med 6-sporet Dolby Stereo.

Filmen handler om barndom, ensomhed og om at vokse op. En lille forstadsfamilie's dagligliv bliver vendt op og ned, da en venlig alien - ET - fra det ydre rum bliver efterladt på Jorden. ET knytter sig til familien's yngste søn Elliot, der skal hjælpe ham med at komme hjem igen, inden myndighederne når at fange ham.

Universal Film har genudgivet Steven Spielberg's film "E.T." på Blu-ray. "E.T." har tidligere været udgivet på VHS, Betamax, Laserdisc og DVD. Dette er premieren på Blu-ray, og resultatet er ikke mindre end enestående. Lyd og billede er state-of-the-art og "The E.T. Journals" er det bedste baggrundsmaterial jeg endnu har set om produktionen af en spillefilm.

"The E.T. Journals" er filmet under optagelserne i 1981 af John Toll ("Braveheart") med sit 16mm kamera. Det er en meget forfriskende og autentisk "bag-om-filmen" - og står i skærende kontrast til de moderne produktioner af samme slags, der ofte er "polerede" produktioner, med en stribe skuespillere, der samstemmende - næsten med tårer i øjnene - fortæller hvor brilliant instruktøren er. De er temmeligt intetsigende og bør generelt undgås.

Denne "making of" sjov og spændende at se, fordi man rent faktisk ser hvad der foregår på settet. Man ser hvordan fotografen Allen Daviau arbejder sammen med instruktøren bag kameraet. Og det er helt nede på jorden spørgsmål som at vælge en 40mm frem for en 50mm - se, det er spændende information, hvis man er interesseret i håndværkernes arbejde. Der er ikke meget om pre- og post production, men det er OK, i betragtning af dækningen af filmen som helhed (Selv om det kunne være spændende as se lydsporet blive i mixet i Todd-AO Studierne's, Stage A.)
 
 
E.T. og Steven Spielberg. Udlånt af Universal Pictures

Spielberg fortæller mange ting til Toll's kamera, bl.a. hvorfor han altid bærer solbriller i studiet og hvad der gør en producer til en rigtig god producer. Og svarene er noget med lys og burgere......nej, det må du selv se på Blu-rayen.

Spielberg's personinstruktion er mageløs i "E.T.", og han formår at få skuespillerne til at levere nogle hjertegribende reaktioner. Der er ikke et øje tørt når Drew Barrymore skal græde i scenene hvor ET udsættes for en hjertestarter - Spielberg ligger ned, tæt på kameraet, og snakker med Miss Barrymore, der i en alder 5-6 år, bliver så rørt, at hun næsten ikke er til at trøste når optagelserne er slut. Det er meget bevægende at opleve.

Jeg så "E.T." første gang til en personaleforstilling i Imperial Bio nogle uger før den have premiere 2. juledag 1982. Jeg var 19 år og mit første indtryk var, at den var da OK, men måske lidt sentimental for min smag. Jeg havde nok forventet noget mere spændende action efter at have set "Close Encounters" 4 år tidligere.

Siden da er der gået 30 år, jeg er måske blevet lidt mere moden og modtagelig. Det har i hvert fald været en meget beværgende og rørende oplevelse at se og høre filmen igen efter alle disse år. Med en klump i halsen var det er fornøjelse at høre John Williams musik for fulde gardiner igen. En gåsehudsfremkaldende oplevelse. En nostalgisk rejse tilbage til min egen ungdom.

At gense "E.T." på Blu-ray ikke helt det samme som at opleve "E.T." sammen med 1521 andre gæster i Imperial Bio i 35mm Dolby Stereo, JBL og SAE forstærkere, men det fås ikke bedre til hjemmebiografen end på Blu-ray. Jeg er gammel nok til at huske hvordan man kunne købe filmens program i biografen. Blu-ray er det ultimative filmprogram, hvor man får hele filmen og mere til. Hvis man man så har tid og lyst, kan man eje og se filmen når man har lyst.
 
 

5 DP70 maskiner ud af 6, for den fantastiske personinstruktion og John William's musik.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 09:01:36