HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Captain America, The First Avenger
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas Hauerslev Dato: 02.01.2012
Blu-ray udlånt af Paramount Pictures.

Paramount Film's nyeste Blu-ray hit "Captain America", instrueret af Joe Johnston ("Jurassic Park III" og "The Rocketeer"), er en dobbelt-disk udgave af en af sommerens store actionfilm baseret på en Marvel tegneserie ved navn "Captain America Comics" fra 1941.

I lighed med tidens andre filmversioner af tegneserier, er der gang i den fra start til slut. Vi blev godt underholdt i de 2 timer og 4 minutter filmen varer. Der er ikke rigtigt lagt op til den store tåreperser, men hvis man kan li' at se krigsfilm med et uhyrligt plot, så er "Captain America" lige sagen.

Historien tager sin begyndelse i vor tid i en dybfrossen isørken hvor et vrag af en slags er dukket op. Det ligner ikke en UFO eller et andet overjordisk maskineri, som man jo nemt kunne forestille sig, og hurtigt viser det sig, at et skjold malet i Stars and Stripes' farver ligge begravet i vraget.

For den ikke-kyndige i Marvel's univers, tænker man blot "Hmmm, hvad er det?"

Handlingen fortsætter under Anden verdenskrig i New York, hvor antihelten Steve Rogers i skikkelse af Chris Evans forgæves forsøger at melde sig frivilligt til millitæret, hvilket forpurres gang på gang, på grund af hans ringe højde og fysik. Han er simpelt hen for splejset. Vi følger hans anstrengelser, og førnøjes ved at se ham digitalt "formindsket", så han næsten ligner Gimli i "Ringenes Herre" (der i skikkelse af John Rhys-Davies, også var gjort til en dværg.
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:

Marvel's side om tegneserien Captain America

Marvel's film side

Filmens side

imdb


 
Chris Evans som helten Steve Rogers Udlånt af Paramount Pictures

Lykken står den kække bi, og takket være den tyske flygtning Dr. Abraham Erskine, spillet af Stanley Tucchi, bliver Steve prøveklud i et millitært eksperiment, der skal gøre ham til en nærmest usårlig supersoldat med betydelige muskler og udholdenhed.

Dr. Erskine er flygtet fra Nazityskland og fra det hemmelige Hydra projekt, ledet af den bindegale Johann Schmidt / Red Skull, brilliant spillet af Australieren Hugo Weaving. Igen er det skurken, der er det spændende i en film, men vi ser ikke så meget til Hugo i løbet af filmen.

Hydraprojektet behersker en gammel ukendt naturkraft (fundet i et norsk kloster), der gør tyskerne i stand til at skabe det ultimative våben, der kan gøre det af med alle fjender i løbet af sekunder. Det skal selvfølgelig forpurres, og med disse præmisser kører det ellers derudaf i hæsblæsende tempo i flotte billeder og en god lydside.

Under ledelse af Colonel Chester Phillips, i Tommy Lee Jones' vejrbidte skikkelse sendes Steve endelig til Tyskland for at slå nazister ihjel. Assisteret af den blændende Peggy Carter (Hayley Atwell), er der dog desværre ikke skyggen af sex i hele filmens spilletid, så man foranledigees til at tro, at det er en Disney film. Det er selvfølgelig en Amerikansk film, og "over there" er det tilgiveligt at vise folk, der bliver slået i hjem i dusinvis, men ikke at to mennesker elsker hinanden. Og sådan er det.
 
 
Peggy Carter (Hayley Atwell) er den handlekraftige militærperson, der vist nok er lidt forelelsket i Steve, men det bliver ikke rigtigt til noget. Udlånt af Paramount Pictures

Det er herligt at se garvede skuespillere som Tommy Lee Jones, Stanley Tucci og Hugo Weaving i en filmet tegnefilm som "Captain America". Det giver filmen noget tynde i forhold til ensemblet af den nye generation af relativt ukendte skuespillere, der fortrinsvis er kendt fra TV serier og computerspil. Blu-ray disken indeholder en lang række ekstramateriale på over en times varighed, bl.a.:

• Kommentarspor af instruktør Joe Johnston, fotograf Shelly Johnson og klipper Jeff Ford
• Featuretter: Tilblivelsen af en helt, Hylekommandoer, Høj teknologi, Bag Red Skull og Captain Americas oprindelse
• Slettede scener og Trailere

"Captain America, The First Avenger" er god underholdning i et par timer og kan sagten ses et par gange til. Effekterne er flotte og der er masser af lyd til at fylde hjemmebiografen op med tilstrækkelige eksplosioner til at genere naboener med.
 
 
Dansk titel: Captain America, The First Avenger
Original titel: 
Captain America, The First Avenger
Biografpremiere: 
11.08.2011
Bluray premiere:
03.01.2011
Spilletid: 2:04
Filmformat:
2,39:1
Lydformat:
  7.1 Dolby True HD + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab:
Paramount Pictures
Hovedroller: Chris Evans (Steve Rogers), Sebastian Stan (Bucky Barnes), Hayley Atwell (Peggy Carter), Hugo Weaving (Red Skull)
Instruktør: Joe Johnston
Manuskript:
Christopher Markus & Stephen McFeely
Redigering:
Jeffrey Ford
Fotograf: Shelly Johnson
Musik:
Alan Silvestri
   
 

August & Thomas' Anmeldelse

 


4 DP70 maskiner ud af 6, for Hugo Weaving som skurk og den hysteriske historie med norske munke og gale tyske opfindere.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 09:01:32