HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Bridge of Spies / Spionernes Bro
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas Hauerslev Dato: 22.04.2016
Udlånt af 20th Century Fox

I de tidlige stadier af den kolde krig, hvor spændingerne mellem USA og Sovjetunionen tager til, arresterer FBI Rudolf Abel (Mark Rylance), en sovjetisk agent, der bor i New York. Abel er anklaget for at have sendt kodede beskeder tilbage til Sovjetunionen, men nægter under forhørene at samarbejde med FBI. Den amerikanske regering er forpligtet til at sørge for, at Abel har en advokat. Den advokat bliver James Donavan (Tom Hanks), en forsikringsadvokat, som ikke før har skullet håndtere en sag af denne størrelse og derfor ikke er meget for at sige ja. At påtage sig en så utvetydigt upopulær sag vil desuden gøre ham til et sandsynligvis hadet offentligt ansigt og også sætte hans familie i en udsat position. Donavan siger alligevel ja til at repræsentere Abel, da han føler sig forpligtet til at overholde retslige principper og de grundlæggende menneskerettigheder, og han vil sikre sig, at Abel får en fair rettergang, uanset statsborgerskab. Donavan beundrer Abels styrke og loyalitet og bygger et forsvar, der kan forhindre, at Abel dømmes til døden ved at argumentere for, at Abel handlede som en god soldat, der fulgte instruktioner på sit lands vegne.

Nogen tid senere skydes et amerikansk spionfly ned over sovjetisk luftrum, og piloten Francis Gary Powers (Austin Stowell) dømmes til ti år i russisk fængsel. CIA, der er nervøse for, at Powers presses til at videregive fortrolig information, kontakter Donavan i håbet om, at han via sine exceptionelle forhandlingsevner kan få Powers tilbage. Snart er Donavan på vej mod et uroligt Østberlin for at få en aftale på plads om en udveksling: Powers for Abel. Da Donavan ankommer, finder han imidlertid ud af, at en amerikansk studerende er blevet arresteret i Østberlin, da han forsøgte at vende tilbage til sit hjem i vest, og trods CIAs ordrer om kun at fokusere på piloten, beslutter Donavan at forhandle sig frem til en frigivelse af både piloten og den studerende. Spionernes bro er instrueret af den tredobbelte Oscar-vinder Steven Spielberg og er baseret på virkelige hændelser. Tom Hanks spiller advokaten James Donavan, mens Mark Rylance, spiller spionen Abel. Joel & Ethan Coen, der også har tre Oscar-statuetter på cv'et, har i samarbejde med Matt Charman skrevet manus.

Donavan: “You don't seem alarmed.”
Abel: “Would it help?”
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

E.T. The Extra-Terrestrial

Indiana Jones. The Complete Adventures

Internet link:


imdb.com

bridgeofspies.com

 

Min Vurdering

 


5 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
Udlånt af 20th Century Fox

"Spionernes Bro" instrueret af Steven Spielberg med Tom Hanks i den dominerende hovedrolle, og den udgives på Bluray den 10. april 2016.

"Spionernes Bro" handler om afsløringen af Rudolf Abel, en KGB agent i 50ernes USA, retsag, moral, dobbeltmoral, Amerikanernes forargelse over, at USSR spionerer imod dem (imens USA selv udfører tophemmelige missioner over USSR med højtflyvende U2 maskiner), og den efterfølgende udveksling af Abel, imod at få U2 piloten Francis Gary Powers retur fra USSR.

En spændene cocktail af meninger og holdninger i 2 timer og 23 minutter. Især Mark Rylance er så underspillet, at han stjæler hele filmen. Vi bemærkede det, da vi forlod biografen ved premieren, og vupti, fik han en OSCAR for bedste mandlige birolle nogle måneder senere. Akademiet havde set det samme som os. Tom Hanks er som sædvanlig Tom Hanks, altid god og solid i enhver rolle, men det er især takket være ensemblet af biollereindehaverne, at "Spionernes Bro" virker stærkt. Hanks kan ikke gøre det alene, og her har et stærkt hold, der tilsammen leverere en solid historie.
 
 
Udlånt af 20th Century Fox

Tom Hans spiller forsikringsagenten Donovan, der bliver bedt om at representere Abel i USA's retssystem. Retssystemet og folkeopinionen vil have ham dødssdømt i en fart, imens Donovan arbejder for at give Abel en retfærdig rettergang, der netop understreger forskellen imellem USSR's facistiske styre, og USA's demokratiske samfundsmodel på den tid. Filmen er optaget i kronologisk orden, og den forgår hovedsageligt i USA og i Berlin. Det er en elementært spændende film, med en god fremadskridende handling. Man kan se hvad der foregår, og den er klippet i et behageligt tempo. Rigtigt fint ol' fashioned filmhåndværk fra mesterinstruktøren Spielberg. Filmen er fotograferet af polakken Janusz Kamiski, i 2,39:1 - det klassiske CinemaScope format. Nogle scener er fotograferet med meget korte brændevidder, så den klassiske "barrel distortion" er tydelig at se - det kan jeg lide! Meget fine billeder, selv på den lille TV skærm. På det store lærred i biografen havde filmen dog nemmere ved at holde én fast i handlingen. 

Lydsporet er meget behageligt med en god taleforståelighed, meget find stereo, hvor lydbilledet flytter sig fra side til side, og en eksemplarisk surround.

Musikken er skrevet af Thomas Newman, der også blev Oscar nomineret for denne film. Spielberg's huskomponist kunne ikke skrive musikken til denne film, på grund af helbredsproblemer. William's musik er enestående, men det er forfriskende at se Spielberg's 27. film, med noget andet musik en John William's sædvanligvis karakteristiske klang.
 
 
Udlånt af 20th Century Fox

BluRayen er nærmest fejlfri. Meget fine farver og en fantastisk lyd i DTS HD. Ekstramaterialet er udemærket, og giver en fint blik ind i filmens verden, og hvordan "Spionernes Bro" er optaget. Bagsiden af Bluray coveret er skrevet med så små bogstaver, at det næsten er umuligt at læse. Endvidere er de tekniske specifikationer skrevet med en grå farve på en næsten sort baggrund, der gør det praktisk umuligt at læse, med mindre man har et forstørrelsesglas. Hvad mon coverdesignerne dog tænker på?

Alt i alt, en meget fin film, præsenteret på bedst tænkelige kvalitet til hjemmebrug. Film skal naturligvis ses i biografen som instruktøren har tænkt sig, på det store lærred, men denne Bluray, er den bedste souvenir man kan få.

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:
 
• A Case of the Cold War: Bridge of Spies
• Berlin 1961: Re-creating the Divide
• U-2 Spy Plane
• Spy Swap: Looking Back on the Final Act
 
 
Dansk titel: Spionernes Bro
Original titel:
Bridge of Spies
Biografpremiere:
26.11.2015
Bluray premiere:
10.04.2016
Spilletid: 143 min
Filmformat:
2,39:1
Lydformat:
  5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab:
20th Century Fox
Hovedroller: James Donavan: Tom Hanks. Rudolf Abel: Mark Rylance. Hoffman: Scott Shepherd. Mary Donavan: Amy Ryan. Wolfgang Vogel: Sebastian Koch. Thomas Watters: Alan Alda. Francis Gary Powers: Austin Stowell.Ivan Schischkin: Mikhail Gorevoy. Frederic Pryor: Will Rogers
Instruktør:
Steven Spielberg
Manuskript:
Matt Charman, Ethan Coen & Joel Coen
Producere:
Steven Spielberg, Marc Platt & Kristie Macosko Krieger
Fotograf:
Janusz Kamiski
Musik:
Thomas Newman
 
   
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 09:01:31