HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Assassins Creed
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Maria HauerslevDato: 31.05.2017
Udlånt af 20th Century Fox

Filmudgivelsen til spillet Assassin’s Creed kan opleves fra d. 26 maj!

Den Oscar-nominerede Michael Fassbender spiller hovedrollen i dette action-eventyr, der er baseret på det yderst populære computerspil af samme navn. Fassbender spiller Callum Lynch, der går i sine forældre fodspor i 1400-tallet ved hjælp af en teknologi, der låser op for hans genetiske minder. Callum finder ud af, at han engang var medlem af en hemmelig gruppe af lejemordere og udvikler dødelige egenskaber for at dræbe de undertrykkende tempelriddere.

Oplev Justin Kurzel’s blændende filmoplevelse med flotte præstationer af blandt andet Marion Cotillard, Jeremy Irons og Brendan Gleeson og naturligvis Michael Fassbender.
Assassin's Creed udkommer 26. maj på UHD, 3DBD, BD samt DVD.

Callum Lynch - “We work in the dark to serve the light. We are assassins!”
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 

Min Vurdering

 


5 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
  
Udlånt af 20th Century Fox

"Assassin’s Creed" instrueret af Justin Kurzel med Michael Fassbender i den dominerende hovedrolle udgives på Bluray den d. 26 maj 2017.

Abstergo leder efter et magisk æble skabt af en højere enhed for mange år siden, der sidst blev set i det 14. Århundrede. For at finde det må de have hjælp fra Cal Lynch (Michael Fassbender) og hans DNA for at kunne sporet æblet via hans forfaders minder.

Michael Fassbender spiller hovedrollen i Ubisofts ikoniske spilserie der nu endelig er blevet filmatiseret. Mange har gået og krummet tæer og været bekymret for deres elskede spilserie, der nu strækker sig over 10 år, derfor er der klar forståelse at Fassbender har meget at leve op til. Filmen bygger ikke direkte videre på nogle af spillene og det er meget betryggende at fans’ elskede assassinere ikke bliver vanæret på nogen måde. Til gengæld er der en lille lækker detalje der forbinder den nye assassiner med Unity, et af de nyeste spil der udkom i 2014.

Cal Lynch bliver rekrutteret til at finde det her æble som han ikke kender noget til, og da han ved hjælp af en ny moderniseret animus – et redskab der finder og viser ham hans forfader Aguilas minder – må han kæmpe imod den spanske inkvisition, som er i besiddelse af æblet som Abstergo leder efter.

Da jeg først hørte at Michael Fassbender skulle spille hovederollen var jeg ikke særlig begejstret og kunne ikke slå tanken om Magneto (X-Men) med hidden blades ud af hovedet. Han er ikke det helt optimale valg, jeg havde egentlig forestillet mig en der var yngre til at spille Cal, men da jeg så filmen tænke jeg ærligtalt ikke på Magneto på et eneste tidspunkt med hans imponerende parkour præstationer.

Det giver et vældig løft når Marion Cotillard dukker op som en af skuespillerne og jeg vil næsten vide mere om hendes karakter, Sofia, end jeg vil om Cals, hvilket i denne situation er lidt speciel da man oftest holder med assassinerne og ikke tempelridderne, som er Abstergo Industries i den moderne verden. Cotillard får også lov til at være på den ’onde side’ sammen med Jeremy Irons og Charlotte Rampling og man kan virkelig mærke at de to ældre skuespiller er bare gode til at være onde, på en ikke-sadistisk måde, men mere respektabel og hævntørstig facon.
 
 
Udlånt af 20th Century Fox

Udover Abstergos interiør bliver vi taget med til 1500-tallets Spanien. Det er flotte livlige og hurtige billeder. Parkour og jagt scenerne er helt klart de flotteste scener, der er blevet filmet til denne film. Assassin’s Creed har længe været mærket som et parkour spil og mange fans har lavet deres egne parkour videoer iført kostumer fra spillene og lavet noget af de flotteste videoer på youtube. I dette tilfælde har de fået fat i Damien Walters, som er freerunner og stuntman, til at koordinere parkour scenerne. Det er også Walters der fuldføre filmens vilde tillidsspring med senere tilføjet effekter.

Hvis man ikke har spillet spillene så er der ikke noget der bliver spoilet. Der er derimod masser af easter eggs til dem som har, og de er kløgtigt gemt i selve dialogen, som meget fint beskriver hvordan Abstergo og assassinerne hænger i totterne på hinanden. Der er dog nogle gange nogle lidt malplaceret dialoger som man godt kunne have været for uden.

Filmens musik er skrevet af Jed Kurzel, som har fået musikken til at være tro til stilen de andre spil også har. Man kan lige høre den i baggrunden og får hele filmen til at give et ekstra episk løft.

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:
• Take the Pledge: Behind the Scenes with Assassin’s Creed Five-Part Documentary
• Conversations with Justin Kurzel
• Deleted Sceness conversation with Justin Kurzel & Christopher Tellefsen
• Gallery
• Trailers

Der er masser af lækker bonusmateriale til den tørstige fan. Der er masser af kommentarer fra Justin Kurzel, kostumedesigneren Sammy Sheldon, og endda små inputs fra tidligere ledere af Assassin’s Creed produktioner. Selv bonusmaterialet holder pulsen oppe, da der er så meget filmen skal leve op til kan man mærke at set designere og produktions designere gerne vil have et ord indført med alt hvad de har.

Konklusion
Assassin’s Creed lever i den grad op til dens forgængere. Der er spænding på begge sider af animusen, med jagten i Spanien og Abstergo der plotter deres onde planer, der skal gavne videnskaben. Der er små easter eggs til dem der har fulgt med, som med efterkommeren af tidligere assassinere, der er masser af genkendelige våben der bliver brugt igennem hele filmen. Filmen er simpelthen en guldgruppe af spillenes detaljer der er blevet virkeliggjort. Det er et glimrende valg af skuespillere, med undtagelse af Michael Fassbender der også skal gå for at være Spanier som Aguilar, Cals forfader. Men udover denne lille detalje er det simpelthen flot film man kan have i sin Assassin’s Creed samling.

5 ud af 6
 
 
Dansk titel: Assassins Creed
Original titel:
Assassins Creed
Biografpremiere:
 05.01.2017
Bluray premiere:
26.05.2017
Spilletid: 115 min
Filmformat:
2,39:1. 16:9 Widescreen, HD 1080p, Widescreen (2.39:1)
Lydformat:
  DTS HD - Master Audio 7.1
Filmselskab:
20th Century Fox
Cast: Michael Fassbender, Marion Cotillard, Jeremy Irons, Brendan Gleeson, Michael Kenneth Williams, Callum Turner, Brian Gleeson, Ariane Labed, Matias Varela

Directed by Justin Kurzel
Screenplay by Michael Lesslie, Adam Cooper, Bill Collage
Music by Jed Kurzel
Cinematography by Adam Arkapaw
Film Editing by Christopher Tellefsen
 
  
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 31 maj 2017 21:37:51